Bespisningsunderet

Hvilket scenarie, der her er beskrevet. Ovenikøbet som en af de få beretninger, vi finder i alle fire evangelier. Jeg ville ønske, jeg kunne have været med på det evangelisationsteam. Jesus var både deres læremester i tjenesten og den, der tog sig af deres personlige behov.

Både Markus og Lukas beskriver umiddelbart før fortællingen om bespisningsunderet, hvordan Jesus sender de tolv apostle ud to og to på en af deres første missionsture, uden at Jesus selv er med dem. Han giver dem magt over urene ånder og magt til at helbrede al sygdom og lidelse, og han holder en længere udsendelsestale med instruktioner og Guds riges principper før de drager afsted (Matthæus kap. 10).

Nu kommer apostlene tilbage til Jesus og afrapporterer, hvordan de har forkyndt evangeliet og uddrevet dæmoner og helbredt de syge på denne første tur.

Hyrde, lærer og mentor

Jesus er en ægte hyrde, læremester og mentor. Han ser deres personlige behov og siger til dem ”Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt” (Mark.6:31). Det var et princip for Mesteren selv. At trække sig tilbage – midt i en travl tid med mange behov – til et afsides sted for at være alene og alene med sin Far i himlen. Også det ville han gerne videregive til sine disciple.

Jesus og hans disciple sejler afsted over Galilæa Sø til en anden bred og går i land ved byen Betsajda, hvor de kan være alene (Luk.9:10). Men folket har set dem drage afsted, og store skarer er fulgt efter til fods. Mange har selv oplevet – eller set – hvordan Jesus har helbredt al slags sygdom overalt, hvor han kom.

Og Jesus og hans disciple får ikke megen tid alene. Der står, at “da Jesus ser skarerne, ynkes han over dem og begynder at helbrede dem, der er syge”. Disciplene ser på – på første parket – og lærer hele tiden af deres mester.

Også disciplene har noget at lære

Dagen går, og alle er ved at blive sultne. Jesus har også syn for praktiske ting i livet, og han ser endnu en mulighed for at demonstrere Guds riges magt for skarerne. Også en mulighed for at lære sine disciple noget. Han vidste selv, hvad han ville gøre, men nu spørger han disciplene, hvordan de har tænkt sig, at skarerne skal få noget at spise.

Tomme hænder

Filip oplyser, at der kun er to hundrede denarer tilbage i pengekassen. Det er en umulig situation i forhold til 5.000 sultne mennesker. Så kommer der en lille dreng med sin madpakke. Fem byg brød og to fisk. Heller ikke det slår til.

Alle menneskelige løsningsmuligheder er udtømte. De er på bar bund rent menneskeligt. Til gengæld er det at være færdige med sig selv og tomme hænder et godt udgangspunkt for et mirakel fra Guds hænder.

Disciple på arbejde

Jesus sætter disciplene i arbejde, og de bliver på den måde direkte involveret i Mesterens mirakel. Han siger til dem, at de skal få folket til at sætte sig ned. Derefter takker han Faderen i himlen og velsigner brødene og fiskene og lader disciplene dele ud til skarerne. Da alle er mætte, samler de alt det tiloversblevne ind. Det bliver til tolv kurvefulde.

Miraklet er sket. Hvem kan forklare det ud fra en menneskelig synsvinkel? Men disciplene har endnu engang lært noget af deres Mester.

Guds hænder og fødder

Guds magt, kærlighed og barmhjertighed er ubegrænset, og han kalder os til at blive hans efterfølgere. Han længes efter, at vi giver ham det lille, vi har, og at vi sætter vores lid til ham, så vil han træde til og gøre sine mirakler på alle områder af livet – både i vores eget liv, men også i menneskers liv omkring os.
Han vil lære os at blive hans hænder og fødder og bringe evangeliet og hans kraft ud til alle mennesker.

Søndagens tekst: Joh. 6,1-15

Bespisningen af de 5000

1 Nogen tid efter sejlede Jesus og disciplene over til den østlige side af Galilæasøen, som også kaldes Tiberiassøen.

2 En stor skare mennesker fulgte efter ham inde på bredden, fordi de havde set, hvordan han mirakuløst havde helbredt de syge.

3 Da de var gået i land, gik de op på en skråning, og der satte Jesus sig ned og begyndte at undervise disciplene.

4 (Der var kun få dage til den jødiske påskehøjtid.)

5 Da han kiggede op, så han, at en stor skare mennesker var på vej hen imod ham.
Senere på dagen sagde han til Filip: „Hvor kan vi købe brød, så alle de her mennesker kan få noget at spise?”

6 Det sagde han for at udfordre Filips tro, for han vidste godt selv, hvad han ville gøre.

7 Filip svarede: „Selv om vi købte brød for 200 denarer, ville der kun blive en lille smule til hver.”
8 En anden discipel, Andreas, Simon Peters bror, sagde:

9 „Her er en dreng med fem bygbrød og to fisk. Men hvad er det til så mange mennesker?”

10 „Sig til folk, at de skal sætte sig ned,” sagde Jesus. Alle satte sig ned på den græsklædte skråning. Der var mere end 5000 mænd, foruden kvinder og børn.

11 Så tog Jesus brødene, takkede Gud og delte ud af dem. Det samme gjorde han med fiskene, 12og alle spiste sig mætte.
Så sagde han til disciplene: „Saml nu de stykker sammen, som er tilovers, så der ikke går noget til spilde.”

13 Det gjorde de, og det viste sig, at der var så meget brød tilovers fra de oprindelige fem bygbrød, at 12 kurve blev fyldt op.

14 Da det gik op for folk, hvilket under der var sket, udbrød de: „Han må være den Profet, som Gud har lovet at sende til os!”

15 Jesus var klar over, at de var opsat på at føre ham bort med magt og gøre ham til konge. Derfor trak han sig tilbage og gik længere op ad bjerget for at være alene.

Teksten er fra BIbelen på Hverdagsdansk