Frederik og Lise brænder for familierne og for mission

Vi befinder os i Ryesgade på Østerbro i København. Frederik og Lise Berggren Smidt er for nyligt kommet hjem fra Peru, hvor de gennem to år har arbejdet som missionærer for Luthersk Mission. Nu er de så småt i gang med nye tjenester, men de har ikke helt sluppet Peru.

Da Frederik og Lise fik mulighed for at rejse til Peru, havde Frederik længe gået med et kald til mission, mens Lise ikke i første omgang kunne se, hvad hendes rolle skulle være i Peru. Hun brændte mere for at hjælpe kristne ægtepar og familier, hvilket hun allerede gjorde sammen med Frederik i Danmark. Men så var de på en prøvetur til Peru:

”Vi stod efter en gudstjeneste og talte med nogle af kvinderne. De sagde, at det hastede med at komme ud. Ca. 65% af de kristne kvinder har været udsat for enten fysisk, psykisk eller seksuel vold i hjemmet. Det er også tilfældet for omkring 12% af mændene. Så der er behov for at lære at kommunikere bedre sammen ægtefæller imellem og lære at skabe gode rammer for børnene.”

Lise kunne nu se, at der i den grad også var brug for hendes kompetencer.

En anden familiestruktur

Selvom Frederik og Lise havde megen erfaring med ægteskabsrådgivning hjemmefra, stod de overfor andre problemstillinger i Peru. Derfor fik de brug for hjælp fra peruanerne til at forstå den anderledes hverdag, man lever under her:

”I Peru lever rigtig mange familier 3-4 generationer under samme tag”, fortæller Lise. ”Man deler ofte køkken og bad og har kun ét værelse til privatliv, og det skaber kæmpe udfordringer med svigerfamilier. Her brugte vi bl.a. det, bibelen siger om, at en mand skal forlade sin mor og far og holde sig til sin hustru som eksempel til at vise, at hustruens tarv må komme før forældres og svigerforældres.”

”I en del familier er der næsten en symbiose mellem mor og søn”, indskyder Frederik. ”Moren er hjertet i familien og bliver nærmest dyrket, måske ikke så meget som kvinde, men som mor – med Jomfru Maria som forbillede. Det skaber selvfølgelig nogle spændinger og frustrationer i ægteskabet”.

Kristen og …

Langt de fleste peruanere er katolikker, mens ca. 15% er evangeliske kristne, primært tilhørende pinsekirken og adventisterne. Kun under 1% er lutheranere, men som Lise siger:

”Der er Jesus-troende katolikker, og det er jo ikke dem, vi missionerer iblandt. Men der er en kæmpe gruppe, som man kan kalde kultur-katolikker, som faktisk dyrker andre guder. De blander det kristne sammen med gammel inka-tradition og beder fx til Moder Jord og ofrer til hende. På markedet kan de købe dyr til at ofre, som de så går ud på sin mark og graver ned for at få en god høst. De læser også i kokablade og i marsvinfostre samtidig med, at de vil sige, at de er kristne.”

For en sikkerhedsskyld

Denne sammenblanding findes ikke kun blandt katolikker, men også blandt nogle lutheranere, fortæller Frederik:

”Det er klart, at dem, der kommer til tro, har noget med sig. Fx var der en kvinde før vores tid, der begyndte at komme i Den Lutherske Kirke. Her fik hun at vide, at hun ikke længere behøvede at ofre til Moder Jord. Men for en sikkerhedsskyld fortsatte hun med det og gik så i kirke om søndagen. Der skete så det, at hun fik en rigtig dårlig høst – og så holdt hun op med ofringerne. Vi havde selv en oplevelse oppe i bjergene, hvor vi talte med en kvinde, hvis familiemedlem var syg. Hun fortalte, at hun var blevet anbefalet at koge hovedet af en hund, og den syge skulle så drikke vandet. Det er jo en form for trolddom og magi. Vi sagde, at det skulle hun ikke. Men hun var kommet i kirken i over 20 år. Så det siger lidt om, at de er påvirket af den kultur, de lever i, selvom de er blevet kristne.”

Nåden sætter fri

Når Frederik skal beskrive, hvad der kendetegner Den Lutherske Kirke i Peru, peger han på fokusset på Jesus alene og på nådens frisættende kraft:

”Hvis man spørger dem, som er konverteret til Den Lutherske Kirke, hvad der er vigtigt for dem, og hvad de har opdaget, svarer de: ”Jeg har opdaget, at jeg er en synder, og at Jesus har gjort alt for mig”. Det betyder, at de er blevet befriet for optagetheden af at skulle gøre de rigtige ting for at blive frelst. Der er noget i det budskab, som virker dragende på peruanerne.”

Peru tur/retur

Nu er Lise og Frederik så tilbage i Danmark. Egentlig skulle de have været i Peru i 4 år, dog med mulighed for at tage hjem efter 2 år. Frederik trivedes som fisken i vandet i Peru, mens Lise længtes hjem til deres tre børn og til sine forældre, der er meget skrøbelige:

”Vi oplevede det meget forskelligt. Vi vidste godt, at Lise har mere brug for fysisk nærvær. Mens jeg bedre kan være på afstand og have en lige så god snak over internettet”, fortæller Frederik. ”Men, at det gjorde næsten fysisk ondt på Lise at være på afstand af børn og forældre, havde vi ikke forudset”.

”Fra den dag vi besluttede at tage hjem efter 2 år i stedet for 4, holdt jeg op med at græde”, siger Lise. ”Jeg havde stort set grædt hver dag. Jeg var syg af hjemve, selvom vi jo ikke havde det dårligt, og selvom vi var superoptaget af vores arbejde”

Den ændrede plan betød imidlertid ikke, at de rejste hjem midt i et uafsluttet arbejde: ”Vores familiearbejde ville alligevel have været afsluttet efter 2 år. Derefter skulle jeg have haft nye opgaver med efteruddannelse af præster, og Lise skulle også have haft andre opgaver”, understreger Frederik.

Gavn af egen undervisning

Efter at have undervist andre ægtepar, fik Lise og Frederik nu brug for selv at tilegne sig denne undervisning – for her ønskede og ville de noget, som ikke bare var forskelligt, men modsatrettet: ”Man kan sige, at Lise rejste med mig ud, og jeg rejste med hende hjem”, formulerer Frederik det.

De lærte på den hårde måde at rumme hinandens forskelligheder: ”Vi kunne nu trække på vores egne redskaber – og det virkede!” Det meget basale at lytte færdig til hinanden og forstå, hvad det er for nogle bagvedliggende årsager, der gør, at det er svært for den anden. Man kalder det at besøge hinandens øer. Så vi er blevet klogere på hinanden”, siger Lise.

”Det, vi har arbejdet med, kalder man forsonet forskellighed. Det drømmer vi om at skrive en bog om på et tidspunkt. For det er gået op for os, at det er, når forskelligheden bliver for stor, at mange par går fra hinanden. I virkeligheden kan man forsone denne forskellighed, og det er en kæmpe Guds gave at kunne det.”

Guds løsning

Trods det, at Frederik måtte slippe det kald, han brændte for, havde Gud ikke glemt sit kald til ham:

”Der er så sket det, at da jeg havde opgivet Peru for min del og havde været igennem smerten og tabsoplevelsen, blev jeg kontaktet af Evangelisk Luthersk Mission, om jeg kunne tænke mig at blive landsleder i Danmark og rejse ud. Jeg skal til Peru 2 måneder om året, én måned ad gangen. Den ene gang tager Lise med”.

Lise er blevet ansat i Luthers Mission som familiekonsulent, og sammen skal de bl.a. lave ægteskabskurser i Danmark. De kommer altså til at arbejde på tværs af de to missionsforeninger, hvilket glæder Lise: ”Det er et bønnesvar for mig. Jeg har et stort ønske om mere økumeni, hvor vi bruger hinanden og ser vores fælles potentiale og kærlighed til Jesus – i stedet for at se vores modsætninger”.

Links:

Luthersk Mission:
https://dlm.dk/
Evangelisk Luthersk Mission: https://www.elm.dk/

Hør også Frederik synge peruanske lovsange på dansk:
https://www.youtube.com/watch?v=2diWfbcRNZ0
https://www.youtube.com/watch?v=rBndwrVCYPw