’Kristen Oscar’ til The Chosen for mest opløftende film
Skuespillerinden Candace Cameron Bure, sangerinden Dolly Parton og tv-serien The Chosen vandt stort under 30. Annual Movieguide Awards i Hollywood, skriver Christian Headlines.
The Chosen fik den kristne underholdningspris i kategorien ”årets mest opløftende film”. Prisen The Movieguide Awards, som også bliver kaldt en ”Kristen Oscar”, bliver uddelt til familievenlige film og tv-shows.
“Vi bliver nu, mere end nogensinde før, bombarderet med mørke i medierne, i film og på tv,” skrev arrangørerne i en pressemeddelelse i forbindelse med uddelingen. “Movieguide® har kæmpet imod det i næsten 40 år i Hollywood for at sikre opløftende og positivt indhold. Vi er stolte over at kunne sige, at vi har samarbejdet med de bedste indenfor filmindustrien for at kunne øve indflydelse og sikre underholdning til ære for Jesus. Men den mest indflydelsesrige person i Hollywood er dig, altså brugeren,” fastslog Movieguide.
Candace Cameron Bure modtog en tv-Grace Award for filmen ”A Christmas … Present”. Dolly Parton modtog en Epiphany Prize for det mest inspirerende tv-show for ”Christmas special, Dolly Parton’s Mountain Magic Christmas”.
Der var også priser til familiefilmene Puss in Boots: The Last Wish og Sonic the Hedgehog 2, mens The Lord of the Rings: The Rings of Power vandt en pris som bedste voksen-tv, og Resistance: 1942 vandt prisen som bedste voksen-film.