Revolutionen kan ske igen
”Når det kunne ske dengang, så kan det ske igen,” siger nogle af dem, der kan huske Jesus Revolutionen i 1970’erne.
Efter 2. verdenskrigs mareridt oplevede verden nogle forholdsvis harmoniske år i 1950’erne med optimisme og voksende velstand. Der var stor enighed om de kristne værdier – efter at man havde set, hvor galt det kunne gå uden.
Men i 60’erne hoppede kæden af
Cuba var blevet kommunistisk. Rusland begyndte at opstille atomvåben-missiler på Cuba – rettet mod USA.
Præsident Kennedy fik standset opstillingen – mens hele verden holdt åndedrættet af frygt for en atomkrig. Men kort efter blev hele verden igen opskræmt: Kennedy blev myrdet, og det dramatiske øjeblik kunne følges på TV.
Martin Luther King arbejdede ud fra sin kristne tro for en ikke-voldelig borgerretsbevægelse, hvor sorte og hvide ikke var adskilte, men havde de samme rettigheder. Men King blev også skudt, og bevægelsen kørte af sporet med voldelige grupper som Black Panther Party, der var marxistisk og medvirkede til optøjer, ødelæggelser og mange dræbte i storbyer.
Vietnam-krigen kom på tv. Præsident Kennedy havde sendt tropper for at bremse kommunisternes fremmarch i Indokina. Men da folk for første gang kunne følge en krigs grusomhed på TV, opstod der en voldsom protestbevægelse. Samfundet var så splittet, at præsident Johnson opgav at genopstille.
Præsident Nixon blev valgt med overvældende flertal som en reaktion – men hans uærlighed førte nye problemer med sig.
The Beatles indførte ikke blot en ny form for musik, da de besøgte USA i 1960’erne. Deres første popsange blev snart afløst af deres besættelse af indisk religion. De blev ambassadører for yoga og psykedeliske oplevelser med LSD og andre stoffer. Faktisk nedbrød de de kristne normer.
John Lennon udtalte i et interview, at han var sikker på, at kristendommen ville forsvinde. ”Vi er større end Jesus!” sagde han i sit hovmod. Hippiebevægelsen opstod i Californien. Først i en ”retfærdig” harme over uretfærdigheder og dobbeltmoral. Men snart kom bevægelsen til at handle om stoffer og såkaldt fri sex – med alle de ofre, som det krævede i de efterfølgende år.
Ikke underligt, at mange dengang troede, at verden var gået helt af lave, og at dommedag var nær. Men midt i alt dette kaos skete der noget helt uventet.
Nye hippie-kristne og fornyelse af stivnede kirker
Nogle af de hippier, som havde indset verdens tomme jag efter materialisme og livets meningsløshed, oplevede nu overraskende Jesus i deres liv. I det sydlige Californien opstod en Jesus-bevægelse blandt hippier, som var alt andet end kirkevante. De havde en utraditionel, men inderlig Jesus-tro.
I 1970’erne bredte Jesus Revolution sig til mange andre lande. I Danmark medvirkede Jesus-folket til, at der blev evangeliseret på Strøget. Mange kirker åbnede sig fra deres lukkede religiøse stil og blev udadvendte. Udfordringen opstod også dengang og mange andre nye initiativer, som vi endnu nyder godt af.
Vækkelser er noget, Helligånden sætter i gang. Og vækkelser kommer ofte på en anden måde, end vi ønsker dem. Vækkelser opstår sjældent i det veletablerede kirkeliv. Her er der ligesom ikke plads til, at Jesus ”forstyrrer”. Vækkelser og fornyelser opstår derimod ofte blandt mennesker, hvis hjerte er knust.
Og som er desperate efter at opleve Guds mærkbare nærvær. Sådan som vi nu ser det på universiteterne i USA. Når det kunne ske dengang – i den mest forvirrede, antikristne og oprørske tid – så kan det også ske i dag. Vi kan bede om, at det må ske.
Og vi kan stille os til rådighed for Gud.
For det er åbenlyst, at vi har brug for en åndelig, kristen fornyelse også i Danmark. Blandt alle dem, som har mistet troen igennem de seneste generationer. Og blandt os selv.
