Tamilsk ’boble’ i Sønderborg
I 2002 mødtes to tamilsksprogede familier fra Sri Lanka til søndagsgudstjeneste i Frikirken i Sønderborg.
Nye familier kom til. Gruppen voksede til 60 personer, men senere flyttede nogle til andre menigheder. I dag ligger gruppen fra Indien og Sri Lanka stabilt på ca. 35 personer. Venskaberne med dem, der ikke længere deltager, fortsætter dog stadig. Udfordringen besøgte Sønderborg Apostolske Kirke, der mødes om søndagen kl. 14.30 i Frikirken, Damgade 94 i Sønderborg. Det føltes som at være i en boble med et stykke Indien og Sri Lanka i Danmark. Kvinderne var klædt i traditionel indisk og srilankansk tøj. Lovsangen og hele gudstjenesten var på tamilsk.
To generationer
Der var to generationer til gudstjeneste. Den første generation af srilankanere kom hertil som flygtninge under den srilankanske borgerkrig. Der er også tamilske indere, som kom hertil for at arbejde som ingeniører, IT-teknikere, læger osv.
Anden generation er dem, der siden er blevet født her. Børnene og de unge talte både på dansk, tamilsk, engelsk og de lærer tysk i skolen.
I børnegudstjenesten var det opmuntrende at se en 10-årig fremsige hele Salme 1 udenad på engelsk.
Unge ledte gudstjenesten
Det var de unge fra 13-22 år, der ledte gudstjenesten for voksne den søndag. Det var ret imponerende, hvordan de ledte gudstjenesten og bønnen og gav en moden undervisning – endda fra Jobs bog kap. 38-42! Da de var færdige, stillede de voksne i menigheden dem spørgsmål, og de håndterede dem ganske selvsikkert.
De blev også spurgt om, hvordan deres forberedelse havde påvirket deres personlige liv. Det var godt at høre dem svare, at de lærte at stole på Gud i vanskelige tider og ikke give op i troen, selv om alt kunne være tabt ligesom for Job.
Hjertesproget er tamilsk
Vi talte med Lionel Sachi og hans kone Brianie, som er ældste i menigheden. Lionel har et fuldtidsjob som it-tekniker inden for kvalitetssikring. Hans kone Brianie arbejder som produktionskoordinator. De kom til Danmark for 22 år siden og har 3 børn, som alle er født i Danmark.
Hvad er årsagen til, at I føler behov for at have en separat tamilsksproget kirke?
– Det føles mere behageligt at tilbede og have fællesskab på vores eget sprog. Vi kan udtrykke os klart og tydeligt, og vi kan tilbede og have fællesskab fra hjertet, når vi taler vores hjertesprog.
Hvad er din vision for den menighed, I leder?
– Vi ønsker, at vores folk skal elske og adlyde Bibelen. Vi ønsker, at de skal være engageret i det store bud om at elske vores næste som os selv. Vi ønsker også, at de er med i den store opgave om at bringe evangeliet om Jesus ud til de fortabte og unåede i vores verden, som nu er Danmark. Vi vil træne vores unge i at tjene sammen med os, så de er klar til at overtage, når den tid kommer. Vi inviterer jævnligt vores naboer, kolleger og venner til arrangementer, hvor vi deler evangeliet. Det gjorde vi sidste jul, og vi fik en meget god respons.
Hvordan bevarer de børn, der er født her, deres kulturelle praksis og værdier i danske omgivelser?
– Ved Guds nåde er vores børn i stand til at bevare deres kultur, selv om det nogle gange ikke er let. Som forældre beder vi Gud om at give os visdom og viden til at opdrage vores børn på hans måde, og vi oplever, at han leder og vejleder os.
Hvilke udfordringer står børnene over for, når de lever i og vokser op i to kulturer?
– Det er virkelig et godt, men svært spørgsmål at svare på. Det er ikke let at leve i og vokse op i to kulturer, og det er en større udfordring at leve vores kristne værdier ud i Danmark, selv om Danmark er et kristent land. Vores børn har spørgsmål, som vi besvarer ud fra Bibelen, og vi viser dem vigtigheden af at leve et liv, der holder sig tæt på de bibelske værdier. Det hjælper meget at lede dem efter Guds retningslinjer i stedet for vores egne meninger, siger Lionel Sachi.
