Tidligere missionær og præst Hans Jakob Krarup fylder 75

Hans Jakob Krarup, Christiansfeld, fylder 75 år den 7. marts.

Hans Jakob Krarup var en årrække udsendt til Afrika sammen med sin første hustru, Grethe. Da de vendte hjem, læste han til præst og blev sognepræst i Jels i Sønderjylland. Parret var aktivt med i den åndelige fornyelse, som bl.a. førte til Oase-bevægelsen. Som pensionist har Hans Jakob været aktiv i sjælesorg i bl.a. Aarhus og Kolding valgmenigheder.

Da Grethe døde, blev Hans Jakob gift med Dorthea, som pludseligt døde i 2014. For seks år siden blev han gift med Diddi Dandanell, som dengang var leder af hjælpecentret Kildegården på Fyn. Fødselaren oplyser, at de er bortrejst på dagen.