Vækkelse i pinsekirke i Rødovre giver nyt håb

Den uafhængige pinsekirke ”Nyt Håb” i Rødovre har oplevet flere helbredelser, efter at man indførte en ekstra gudstjeneste hver søndag med forbøn.

– Det er os, der skal tage det første skridt, og så skal vi tro på, at Jesus gør mirakler. Bjarne Kjær er præst i Nyt Håb i Rødovre. Han står også bag udgivelsen af Derek Princes bøger på dansk.

– Pinsekirken Nyt Håb blev stiftet for 20 år siden. Vi startede med et trosmål: At vi skulle se de bundne komme til frihed og de syge blive raske. Vi har set tydelige tegn på mirakler og udfrielse i løbet af de sidste 20 år, men når vi ser tilbage, så er det dog i et ret begrænset omfang, indrømmer Bjarne Kjær, som er pastor.

– I min sommerferie 2022 så jeg på YouTube gamle helbredelsesprædikanter som Jack Coe og A.A. Allen. Jeg så med begejstring, hvordan folk stod på rad og række og blev helbredt. Jeg blev endnu mere begejstret, da jeg også så Billy Burke, imens han i Jesu navn helbredte mennesker med meget tydelige handikap, og jeg følte en meget stor tro i mig, fortæller Bjarne til Udfordringen. Han sagde til sig selv: ”Når dette kan ske i USA i dag, så kan det også ske i Nyt Håb”.

En ekstra helbredelses-gudstjeneste

– Vi ændrede vores menigheds søndagsgudstjenester. Nu afholder vi to slags gudstjenester hver søndag morgen: Først en traditionel pinsegudstjeneste og så derefter en noget anderledes og meget voldsommere tilbedelses- og helbredelsesgudstjeneste for at bekrige djævlen.
Vi oplevede da, som der står skrevet: Han gav dem magt (Matt. 10,1), og vi fastholdt Markus (16,17): ”disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger”. Vi oplevede, at Gud gav os endnu mere magt til at udfri dæmoner, og at alle, som var født på ny, oplevede, at de fik tungetalen, og når vi lagde hænder på dem, der kom op til forbøn, så oplevede de, at Helligånden manifesterede sig. De fleste sagde, at der kom en behagelig strøm igennem dem. Andre oplevede en behagelig kriblende og krablende, og næsten alle oplevede en stærk varme. Fælles for dem alle var, at de gik glade derfra, fortæller Bjarne Kjær.

Så kom miraklerne

– Vi begyndte nu at se tydelige tegn på mirakler, men det var dog kun stadigt få. Jeg husker tydeligt for nogle måneder siden, at der kom en mand ind til mig og sagde, at han havde gigt i fingrene. Jeg så hans krogede fingre, og jeg havde ikke lyst til at bede for ham, for jeg kan huske, at min tidligere forstander fortalte mig, at han engang havde bedt for en kvinde, der havde gigt i sine fingre, og at hun var blevet helbredt ved hans bøn, men at gigten var ”sprunget over” på hans fingre, så han led af gigt hver dag.  Men jeg havde jo lige prædiket om, at vi ikke skal frygte. Der står mange gange i biblen ”frygt ikke”. Så jeg sagde til mig selv: ”Jeg vil ikke stå under i frygt. Jeg vil bede for ham”. Og da jeg bad, oplevede jeg, at han lige pludselig sagde: ”Se nu kan jeg strække mine fingre ud”. Han var lige så forbavset som jeg var.

Grønlænder helbredt

Et par uger efter kom vores gode grønlandske broder op. Han havde gigt i ryggen, og han havde meget vanskeligt ved at bruge sin ryg på grund af gigten. Jeg bad for ham, og han gik ned og satte sig på sin stol. Ugen efter kom han op og sagde: ”Da jeg satte mig ned på min stol, så mærkede jeg en fantastisk dejlig varme i min ryg”. Og nu stod han foran os alle sammen og dansede en Grønlandsdans, hvor han vred ryggen til højre og venstre, frem og tilbage, og han jublede over sin helbredelse.

Skuffelse over udebleven helbredelse

– Men så kom dagen, hvor Annette Foss fortalte os, at hun havde fået brystkræft. Nu havde vi lige oplevet et par fysiske mirakler, så med begejstring bad vi, opfyldte af tro, og vi bad for guddommelig helbredelse. Annette bad selv med stor tro lige til den sidste dag og havde en forventning om guddommelig helbredelse. Men hun blev ikke helbredt. Hun blev opereret, og hun fortalte, at man var nødt til at skrabe helt ind i hendes brystmuskel for at få så meget af kræften væk som muligt. Jeg var meget betænkelig, da hun sagde det. Vi var overbeviste om et kommende mirakel, så vi blev kede af udeblivelsen. Det var, som om djævlekraften vandt, og vi bare måtte være realistiske i, at det ikke var lykkedes for os, siger Bjarne.

Planlagt operation

– En uges tid efter kom hun og fortalte os, at hun nu skulle ind til en ”operation/kikkertundersøgelse for tarmkræft”. Man havde desværre konstateret, at hun led af et voldsomt stort blodtab i hendes tarmsystem. Hun fortalte om det foran forsamlingen. Hun sagde, at hun ikke vidste, om det var brystkræften, der havde spredt sig eller om det var en ny kræft, der var opstået… Jeg oplevede det, som om hun stod der og oplyste os om sin dødsattest. Jeg var noget fortvivlet og tænkte: Hvad skal vi gøre? Det lykkedes ikke med vores første bøn, og nu skulle hun ind på sygehuset igen.

Salvet med olie

– Mine øjne faldt på min bibel, og straks tænkte jeg på Jakobs brev. Jeg slog op i kapitel 5, vers 14, og læste: Om nogen er syg, så skal menighedens ældste bede og salve den syge, og den syge skal bekende synd. Vi bad Annette og en ældste om at komme op. Annette bekendte både om kendte og ukendte synder i sit liv, og vi salvede hende. Mens hele forsamlingen rejste sig op med oprakte hænder, bad vi alle til Gud. Dette var et utroligt øjeblik, og vi oplevede Herrens stærke nærvær. Annette gik ned og fortalte efterfølgende: ”Jeg satte mig ned, og så kom der en varme igennem hele min krop.” Det var det samme, som vores kære grønlænder oplevede: En efterfølgende varme igennem kroppen. Jeg tror, at de dér oplevede Helligåndens varme, og at de dér blev helbredt.

Annette Foss oplevede at blive helbredt for kræft. Helbredelsen blev først opdaget, da hun lå på operationsbordet.

Kræften var væk!

– Et par dage efter blev miraklet åbenbaret for os, da vi erfarede, at Annettes operation var blevet aflyst – mens hun lå på operationsbordet, fordi lægerne ikke længere kunne finde tegn på tarmkræft eller noget som helst andet, der kunne være årsag til det store blodtab.

(Udfordringen bringer Annetes eget vidnesbyrd i påskeavisen).

Vi skal selv tage det første skridt

– Jeg er overbevist om, at der kommer en landsvækkelse i Danmark. Dette opfyldes, hvis vi alle vælger at råbe som manden med den syge søn (Mark. 9,24) ”Jeg tror, hjælp min vantro!”, Men det er os, der skal tage det første skridt, og så skal vi tro på, at Jesus gør mirakler.

Vi er i Nyt Håb kun i vores begyndende stadie med hensyn til at se de store fysiske mirakler, men vi tror på vækkelse, fastslår pastor Bjarne Kjær.