Kampen for livet

”Måske er det ligefrem kernen i abortspørgsmålet, at vi har pillet livets Gud ud af livets ligning for at få den til at gå op og dermed med god samvittighed bevarer retten til selvbestemmelse” s.9

Der findes debatter, som er af essentiel betydning for menneskeheden, men alligevel synes nærmest forstummede. Sådan er debatten om abortspørgsmålet. Det er ikke sådan, at debatten er helt forsvundet, for ind imellem sker der noget, der får den til at blusse op, og ofte afslører dette, at den aldrig har mistet sin sprængfarlige karakter.

I ”Værdifuld – kampen for livet” tager Ketty Dahl læseren med på en rundtur blandt nogle af de mest betydningsfulde fortalere i foreningen ”Retten til Liv”. Det er Orla Villekjær, Kerstin Hoffman og Ellen Højlund Wibe, der leverer betydelige indslag til tre hovedkapitler i bogen, men de akkompagneres af en stor gruppe af mennesker fra det kirkelige landskab.

Giver det mening at tale imod den frie abort?

Allerede i indledningen står det klart, at der er et behov for denne bog, for som forfatteren siger: ”Et eller andet sted er vi som kirke holdt op med at tale om abortsagen” s.9 Og hvis ikke de kristne holder fast ved tanken om, at et menneske er et menneske fra undfangelsen og derfor har en umistelig værdi, hvem skulle så?

Men alligevel rammer citatet nok meget godt. Abortspørgsmålet er blevet en tabersag på alle måder. I 50-års jubilæumsåret for indførelsen af den frie abort står vi i den situation, at alene det at stille spørgsmål ved, om denne lov er rigtig, er at foretage et angreb på noget ukrænkeligt (og her tænkes der ikke på barnet i moderens mave).

Intuitivt er det svært at få præmisserne til at tale sammen, for på det helt grundlæggende plan er kvindens såkaldte ”frie valg” og retten til at bestemme over sin egen krop oppe imod et menneskeliv, som endnu ikke eksisterer i egen ret, og derfor betegnes ”foster” og ikke ”barn”.

Hvis man således advokerer for det ufødte barn, bliver man meget nemt ramt af en voldsom modstand. Modstanden kommer fra mange sider. Politisk er der så godt som ingen, der vil røre ved den frie abort. Feministbevægelsen har gjort den frie abort til en mærkesag, netop under parolen om retten til at bestemme over ens egen krop, hvorved fostrets ret fuldstændigt fordufter.

FN, WHO, Amnesty … osv. rider en dagsorden i alverdens riger og lande, der sætter lighedstegn mellem menneskerettigheder, frihedsgrader, oplysthed og udbredelsen af den frie abort. Og den debat, der alligevel kommer frem i danske medier, er ofte så polariseret og fordomsfuld, at ingen ønsker at blive kendt som abortmodstander. Alligevel er bogens bidragsydere klare i deres tiltale, når de med eftertryk kalder på kristnes forsvar for det ufødte barn.

Stærke argumenter

Argumenterne er mange og stærke. Orla Villekjær, stifteren af Retten til Liv, lægger ud med historien om datteren Britt, der har Downs syndrom. Efter fødslen møder han og hans hustru Esther blomsterhandleren i Sønder Felding, som spørger: ”Jamen har I da ikke fået det undersøgt på forhånd?”, hvortil Orla helt intuitivt svarer hende:

”Synes du da, vi skulle have dræbt hende?” For Orla, som ud over at være far til en pige med et alvorligt handicap også er præst, er det en himmelråbende grusomhed, at vi sorterer mennesker fra allerede inden de fødes. I 2019 fandt man 163 børn med Downs ved hjælp af fosterdiagnostik og kun syv af disse fik lov til at leve.

Fra aborttilhængeres side argumenteres der både for, at moderen ikke skal bære de tunge byrder, det er at få et barn, hvis nu barnet ikke er ønsket, ikke passer ind i livssituationen (uddannelse, kæreste, økonomi mv.), og der er da slet ikke nogen fornuft i at få et barn, som man ved bliver handicappet. Dette nytteetiske synspunkt kan man helt legitimt have, men følger man det helt igennem, bliver det vanskeligt at sætte en grænse.

Derfor ses det, at kommuner går aggressivt til værks i et forsøg på at begrænse socialt udsatte kvinder i at få børn, og i stedet at vælge abort, når de befinder sig i ”u-lykkelige omstændigheder”.s.87 Ligesom der foretages økonomiske beregninger på, hvor meget vi som samfund har sparet ved, at der er foretaget provokeret abort af børn med handicap.

Men hvornår stopper vi? Den australske filosof Peter Singer er fortaler for, at det er moralsk forsvarligt at aflive et barn også efter fødslen. Hans graduaisme bygger på det evolutionære syn, at vi kan tale om forskellige stadier af et menneskelignende væsen, og det følger deraf, at menneskets værdi også kan gradueres tilsvarende. Nytteetikken er en vægtskål, der afslører et brutalt menneskesyn, langt fra den kristne etik.

Ud over en mængde argumenter af etisk karakter tager bogen fat på medicinske, teologiske og samfundsmæssige argumenter, der alle sammen viser, at emnet er alt for vigtigt til at forbigå i tavshed. Men det nok allerstærkeste kapitel er samtalen med Maria Bentsen, som fortæller om sin abort. Dette kapitel gør indtryk, fordi hendes historie beretter om frihedens pris.

Den voldsomme konsekvens det har for de tusinder af mødre, der bærer skyld og skam, fordi deres samvittighed fortæller dem, at det var et menneske, de ikke ville give plads i livet. Men samtidig er Marias historie forløsende, fordi selv ikke dette forfærdelige valg kan standse Guds kærlighed.

Kampen imod den frie abort er en kamp for kærligheden, ikke en kamp imod kvinder under svære omstændigheder. Det gennemsyrer bogens sider, at der ikke er et had til abortfortalere, men et stærkt ønske om at tale sandheden tro i kærlighed. Det er i min optik det allerbedste udgangspunkt.

Ketty Dahl:
Værdifuld – kampen for livet
208 sider. 199,95 kr. Lohse