Skønlitterær forfatter genfortæller Bibelen

I 2016 udgav Bibelselskabet en børnebibel, ”Bibelhistorier”, fortalt af forfatter Ida Jessen. Dengang var hun i første omgang afvisende. Det skyldtes ikke så meget ærefrygt overfor at skulle ”pille” ved Guds ord som modvilje mod som skønlitterær forfatter at skulle bruge sin tid på det.

Det endte imidlertid dengang med et ja, og nu har hun så gentaget sit ja til Bibelselskabet og skrevet, hvad man kan kalde en voksen-bibelhistorie: ”Bibelen – genfortalt af Ida Jessen”.

Bogen befinder sig et sted midt mellem en egentlig bibelhistorie og en skønlitterær bog, skrevet over bibelske beretninger – og det er som sådan, man bør læse den. Jeg synes, Ida Jessen langt hen ad vejen har fundet en god balance mellem at være tro overfor teksten og så skrive fortællende. Der er flere eksempler på gode gendigtninger, der virkelig gør fortællingerne levende, for hun skriver godt.

Det gælder bl.a. hendes gendigtning af syndefaldet og af fristelsen i ørkenen, hvor det klart vises, hvordan djævelens fristelser er fordrejninger af sandheden, og hvor forskelligt mennesket og Guds søns svar på fristelserne er. Netop det, at Jesus er Guds søn, understreges klart gennem hele bogen, ligesom der ikke sættes spørgsmålstegn ved underne i Den Nye Testamente.

Skævt Gudsbillede

Men det er også her, der opstår et problem. Ida Jessen deler bibelens beretninger klart op i tre, hvor Det Gamle Testamente er Faderens tid, Evangelierne er Sønnens tid, og tiden efter pinse er Helligåndens tid. Det er i sig selv helt fint. Problemet kommer, fordi forfatteren tilsyneladende først lader Guds søn blive til i inkarnationen.

Ikke nok med, at hun i skabelsesberetningen skriver: ”Gud var helt alene” (s. 9), hvor man normalt i teologien taler om, at hele Treenigheden er med ved skabelsen, men hun citerer Messiasprofetien i Esajas Bog med ordene: ”Gud vil få en søn” (s. 125) og fortsætter i juleberetningen med at lade Gud sige ”Jeg vil have en søn” (s. 129), og ”Nu skal jeg være far” (s. 130).

Det er imidlertid hele Gudsbilledet, der er skævt. Gud skildres som en gud, der går fra at være kommanderende og vred til at indse, at det ikke virker på mennesket og derfor beslutter sig for i stedet at være tilgivende, ”men åh, det er svært at være mild og tilgivende”, og derfor tænker ”Jeg tror, jeg får brug for hjælp” (s. 123).

Bibelselskabets idé med at udgive en genfortælling af bibelen, skrevet af en anerkendt romanforfatter, er god. Derigennem kan bibelens beretning nå til folk, der ellers ikke ville læse bibelen, og man kunne så håbe, at det ville give dem appetit på kilden selv. Pga. de ret graverende teologiske skævvridninger og fejl i foreliggende genfortælling må jeg imidlertid sige, at min begejstring er kølnet, da de eventuelle nye bibellæsere dermed efterfølgende vil nærme sig kilden med en skæv tolkningsramme.

Bibelen – genfortalt af Ida Jessen. 256 sider. 249,95 kr.
Bibelselskabets Forlag