Bøn af hjertet

Bøn er for mig ikke noget med en metode eller bestemte ord. For mig opstår bøn i det helt nære og personlige forhold mellem Gud og mennesket. I Johannes evangeliet 15:5 står beretningen om et vintræ, hvor Jesus siger om sig selv, at han er træet og vi er grenene. Verset slutter af med at sige: ”Skilt fra mig kan I slet intet gøre”.

En gren, der ikke får kraft fra stammen, kan ikke bære frugt. Til gengæld siger Jesus, at hvis vi bliver i ham, og hans ord bliver i os, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det. For Os betyder det, at Jesus må være grundessensen i vores liv, ham, vi får næringen fra til at leve vores liv. Jesus deler disse ord med os, fordi han vil, at vi skal trives, blomstre og bære frugter, som smager godt. Der er en tendens til at fokusere mest på frugterne, hvorimod vi burde se mere på at få næring, så kommer frugterne af sig selv. (Frugt: Galaterbrevet 5: 22-23).

I mødet med Gud ser vi os selv, både som dem, vi er nu, og dem, som Gud ser os blive til. Og i dette guddommelige kraftfelt, hvor du føler dig elsket præcis som du er nu, men også ser dig selv i dybet og forstår, at du har brug for Guds hjælp til både at elske og bære frugt. Der melder bønnen sig, ikke altid med ord, men lige så meget som en længsel.

Venner af Jesus

Jesus kalder os for sine venner, når vi gør det, han siger til os. Hvordan er det nu lige med rigtige venner? Tænk på, at det er din bedste ven, du henvender dig til, når du sætter dig for at være sammen med Jesus. Det er vores bedste ven, vi møder, når vi beder, det er også vores ven, vi kan være stille sammen med; nogle gange siges der meget mellem venner uden ord. Det er også Ham eller hende, vi kan være ærlige sammen med, undre os sammen med. En ven er der, når vi har det svært, og når vi glæder os over noget.

Min egen oplevelse med bøn er, at hvis jeg kun bruger ord, så forbliver Guds nærvær kun oppe i hovedet på mig, men kan jeg være stille og lytte og erkende, at Gud allerede ved, hvad jeg vil bede om, så kan Gud komme til at videregive det, som er fra ham, hans tanker og løsninger og vække en form for forbøn, som kommer fra hans eget hjerte, og så ser jeg mig selv være i et andet menneskes sted, og min bøn bliver forvandlende, den er blevet en bøn fra hjertet og ikke fra hovedet.

Et kærlighedsfællesskab

Jeg tror på, at når vi gennem længere tid tager Gud med os i stilhedens hule, er det en indre plads, vi skaber for Gud, som ikke er afhængig af, hvor vi befinder os. Livet bliver en slags bøn, hvor tilskyndelser, ideer og tanker kan flyde og inspirere os, Guds liv flyder igennem dig og mig.

Ofte bliver bøn dog bare til ord, noget som vi synes, vi bør bede om eller for. Jeg oplever det at lytte og lade Gud dirigere, hvad jeg skal bede for, bliver en dybere bøn, hvor jeg ikke længere beder, fordi jeg synes, jeg bør bede.
Gud kalder os ind i et kærlighedsfællesskab med ham selv, hvor han kan vise os ubetinget kærlighed og i den kærlighed kan vi blive forvandlet. Vores andel er at åbne os for denne forvandlende kærlighed og give ham tid. Venskab tager tid.

I vores samfund i dag er der ikke meget plads til stilhed, til at mærke sig selv og høre. Der er konstant noget, der trænger sig på, computer, tv, mobiltelefonen ikke mindst, hvor du kan blive underholdt konstant og blive optaget. Ikke nødvendigvis med dårlige ting, men optaget er vi næsten hele tiden, og der bliver ikke plads til stilhed og undren, hvis ikke vi selv sætter farten ned.
Gud er lige ved siden af dig, men får du øje på ham?

Når du først smager Guds kærlige øjne på dig og ser hans længsel efter at være sammen med dig, begynder du selv at ville have mere af ham.

Søndagens tekst: Joh. 16, 23b-28

Det siger jeg jer: Han vil give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. 24Endnu har I ikke prøvet at bede om noget i mit navn. Bed i mit navn, og I skal få, så I kan blive fyldt af glæde.

25Indtil nu har jeg måttet tale til jer i billeder, men den tid kommer, hvor det ikke er nødvendigt længere. Da vil jeg tale klart til jer om Faderen.
26Når det sker, kan I også gå direkte til ham i mit navn. Det er ikke nødvendigt, at jeg går i forbøn for jer hos Faderen, 27for han elsker jer, fordi I elsker mig, og fordi I tror, at jeg er kommet fra ham. 28Da jeg kom til denne verden, kom jeg fra Faderen. Nu forlader jeg så denne verden og er på vej tilbage til Faderen.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk