Christa fejrer diamantbryllup med en omvendt politimand

Christa var oprindeligt i lære som ekspedient i en kjoleforretning i Tønder. Men pinsedag for 60 år siden giftede hun sig med en politimand, og det ændrede dramatisk hendes – og mange andres liv.

Den 14. april kunne Christa Søndergaard fejre sin 81-års fødselsdag, og den 26. april fulgte hendes mand Johannes Kirk Søndergaard bagefter med samme årstal. Og lørdag den 3. juni fejrer de deres 60 års diamantbryllup! Christas forældre havde selv en manufakturforretning i Rødding, og de havde håbet, at hun ville overtage den. Men Christa ville hellere følges med Johannes.

– Jeg kan huske, at jeg dengang bad om, at Johannes måtte komme på besøg 2. juledag, hvis det var ham, jeg skulle have. Jeg ringede hele dagen til Gråsten, hvor hans far var missionær, men kunne ikke træffe nogen. Men sent om aftenen dukkede Johannes op sammen med sin familie. De var på vej hjem fra Fyn. Og de var taget tidligere hjem, så de kunne nå at køre ind om Rødekro, hvor jeg boede, fortæller Christa.

De to havde været lidt kærester siden de var 17 år. Begge var kristne, og Christra havde som 17-årig oplevet, at hele værelset blev oplyst, efter at to ældre damer bad for, at hun måtte blive fyldt af Helligånden. Johannes havde lært bønnens magt siden han var 7 år.

– I en missionærfamilie var man nødt til at bede for at få økonomien til at hænge sammen. Engang manglede vi 4.000 kr., og hvis vi ikke betalte dem, måtte vi flytte fra huset. Min far talte om at emigrere til Australien. Men en mand kom og gav mine forældre 15.000 kr. Sådan overlevede vi, husker han.

Udfordret i militæret

Johannes havde fået et bibelord, som kom til at passe på hans liv. Jeremias 1,18-19: Jeg gør dig hård som en mur…. ”De skal angribe dig, men ikke overvinde dig, for jeg er med dig og redder dig, siger Herren.” I militæret blev Johannes forfulgt for sin tro. Som han plejede, bøjede han knæ ved sin seng, og det syntes de andre var for meget.

Fire mand smed ham under bruseren og de generede ham på alle måder. Johannes var bokser, men affandt sig i tre måneder med drillerierne, fordi han vidste, at han skulle ”vende den anden kind til”. Da han havde vist dem, at han kunne det, udfordrede han den værste af bøllerne til en boksekamp. De troede ikke på ham. Men da han – efter at have jaget manden rundt i gymnastiksalen – sendte ham i gulvet, forstod de, at det var sandt.

Nu kom der en hel anden ånd på stuen, og to af kammeraterne begyndte at komme med til bibeltimer på soldaterhjemmet.

Ikke lærer, men politi

Efter 3 års ringforlovelse blev parret gift pinsedag i 1963. Faderen ville ikke have, at Johannes skulle være politimand. Han pressede på, for at han skulle være lærer ligesom søsteren, der var UG-elev.

– Jeg var den dumme i familien, siger Johs. selvironisk. Derfor begyndte han med et år på lærerseminaret i Ribe. Men det sagde ham ingenting, og efter det år kom han ind til politiet i København. Og her gik det, som om vejen var banet af Gud. Han blev snart tillidsmand på politigården. Han havde stor succes i tjenesten. Engang skulle han sammen med en kollega hente en kriminel.

På vej til politigården fik de yderligere fat i to biltyve i to forskellige biler. Politimesteren jublede, han havde aldrig set noget lignende. Da Johannes senere skulle møde politimesteren i Gråsten, fandt han en pung på vejen. Den viste sig at tilhøre politimesterens hustru, så han blev godt modtaget. I Kolding havde Johannes også succes hos politiet, hvor han blev øvelsesleder for hundepatruljen, vagthavende og sluttede som anklager for politimesteren. Johannes var også tilknyttet socialforsorgen.

Pinseoplevelsen satte dem i gang

Sammen med Christa gik han langt for at hjælpe dem folk med problemer. I perioder havde parret flere narkomaner og kriminelle boende i deres hjem, selv om deres to små piger Christel og Annette også boede der. Christa var dog hjemmegående og tog sin part af opgaverne. Det, der drev familien, var deres kristne tro. Og ikke mindst pinsens budskab om Helligånden.

Christa havde oplevet den nye fødsel, og i 1972 fik Johannes en personlig pinseoplevelse, da en kvindelig hjemvendt Kina-missionær bad for, at han måtte få Helligånden i sit liv. Først fik dét den hårdkogte politimand til at bryde sammen i gråd, men derefter drev oplevelsen ham ud på Koldings gader for at frelse de mest fortabte.

Byrådet og Quo Vadis

Johannes var fra 1974-77 i byrådet i Kolding for KrF, og den daværende borgmester Bent Rasmussen (S) sørgede for, at de sammen med venner fra deres bibelkreds i 1974 kunne købe et nedlagt børnehjem i Læssøegade billigt af kommunen. Her indrettede de nu et hjem for narkomaner og andre med problemer. De kaldte det store hus for Quo Vadis. Det er latin og betyder ”Hvor går du hen?”

De første år arbejdede Johannes fortsat i politiet, men i 1980 tog han orlov og var fuldtids i Quo Vadis. Politistaven blev skiftet ud med en bibel, og istedet for at straffe de kriminelle, mødte parret dem med tilgivelse og knus som en god mor og far. Det virkede. Arbejdet voksede og omfattede senere en fiskekutter, et bofællesskab i Klostergade ved Banegården, en højskole i Vejen og en gård i Vestjylland for grønlændere, som havde alkohol-, narko- og andre problemer i Syddanmark.

I starten blev arbejdet drevet på frivillig basis og støttet af gaver. Gang på gang oplevede man på mirakuløs vis, at penge og mad blev skænket. Senere fik behandlingshjemmet tilskud fra det offentlige. Der blev ansat professionelt personale – og pionérånden forduftede nok lidt efter lidt.

Fejlopereret

Christa og Johannes trak sig fra lønningslisten i 1999 efter 25 år. Allerede i 1996 blev Johannes ramt af en fejloperation i knæet, som bl.a. betød, at han blev følelsesløs i benet. Alligevel vælger Johannes ikke at være bitter på den læge, der brugte et ikke-godkendt præparat. I fem år kunne den aktive mand kun ligge i sengen.

Han brugte meget af sin tid på at bede. Og selv om han var slået ud, så kunne Gud bruge ham. Midt i alt dette ledte han en nabo til tro på Jesus.
Selv om parret nu er oppe i årene, er de bl.a. aktive i Gideonitterne, hvor de uddeler Ny Testamenter. For nylig var de med til at uddele 198 testamenter ved Vejle Tekniske Gymnasium.

– Vi skal ud på gaden med kristendommen, siger de to.

600 hotdogs

Ægteparret bor i et hyggeligt rækkehus i Enebærparken i Vonsild. Fyldt med billeder og minder, og haven ligner et eventyr. Men når man møder dem, bliver man altid overvældet over deres positive indstilling. Christa er for nylig faldet og kæmper med smerter. Men hun holder modet oppe. Johannes snakker meget og leger med ordspil. Og det er umuligt at gengive alle hans guldkorn i en lille artikel.

Men Johannes har skrevet flere bøger for at gøre kristendommen forståelig for folket. Og her kan man læse mere. Bøgerne hedder: ”Jeg har en ven, der kan gå på vandet” og ”I Guds hånd”, ”Guds navn”, ”I Guds billede” og ”Livsforsikringen”. Det er også typisk for parret, at de ikke nøjes med at fejre deres diamantbryllup med en smuk fest for de indbudte i Immanuelskirken og bagefter på restaurant Trinity. Nej, de har også doneret 600 hotdogs til Folkekøkkenet i Kolding!