Sommercamps for UNGE

Mange af sommerens bibelcamps har særlige tilbud til unge. Her er et lille udpluk:

GAF

GAF er en teenagelejr med over 300 teenagere og frivillige ledere. Det finder sted på Mariager Efterskole i hele to uger fra 1. til 14. juli. Lejren er for alle, der er fyldt 14 år og til ca. 17,5 år. GAF er to uger med nye venner, masser af action, hygge, oplevelser med Gud, natløb og meget, meget andet. Tilmelding på GAFtyve23 – Mariager Efterskole (mariager-efterskole.dk).

Landslejr

Landslejr er en teencamp på efterskolen Kildevæld i Kolding fra 1. til 7. juli. Det er for de 13 til 17-årige. Teen Camp bliver en lejr med fokus på troen på Jesus, god musik, spændende aktiviteter og fællesskab. Læs mere på: TEEN CAMP 2023 | Sommer festival Kolding (landslejren.dk).

Ung sommer

Sideløbende med Mosaiks sommercamp i Mariager har man også ”Ung sommer” på Mariager Højskole for unge fra 17,5 år til 25 år. Det foregår 7. – 14 juli.
På UngSommer er der masser af aktiviteter, tilbedelse, undervisning og selvfølgelig god dansk hygge – alt sammen med Gud i centrum. Læs mere på: UngSommer – Mariager Højskole (mariagerhojskole.dk).

Youth Camp

Sideløbende med Apostolsk kirkes sommercamp i Kolding kan man opleve Youth Camp. Det tidligere Young Street er nu en del af Acts Generations Summer for dig, der er mellem 17 og 30 år. Det hele sker på Højskolen Acts Academy fra 1. til 7. juli 2023. I år er temaet ”En tro, der vil noget”. Her ønsker man at skabe rum for både et møde med Gud og gode samtaler med andre unge, foruden sjove aktiviteter og underholdning.

Læs mere og tilmeld dig her: Acts Generations (staevne.dk).

Teen Track

Teen Track er SommerOases teen-camp for dem, som går i 7 til 10. klasse. Det foregår sideløbende med Sommeroase i Horsens i dagene 15. til 22. juli 2023.
På TeenTrack kan man opleve et levende fællesskab med Jesus i centrum. Ønsket er, at alle må blive påvirket af det, Gud er i gang med at gøre i og omkring os. Der vil også være fed lovsang, hygge og mulighed for at møde nye og gamle venner.

Billetter via sommeroase.dk.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



UngOase

UngOase er et tilbud for unge i alderen 17 til 24 år, som også finder sted fra 15. til 22. juli 2023 i Horsens. På UngOase vil der være sjove og fællesskabende aktiviteter: Kreative, sportslige og alt muligt andet. Der vil også være plads til at fordybe sig i stilhed, hygge i forteltene og snakke med nye og gamle venner. Det hele sker med Gud i centrum.

Læs mere her: UngeOase (sommeroase.dk)