Spedalske i Bangladesh får nyt håb gennem bøn og behandling

I bøn og partnerskab forbedrer vi livsvilkårene for mennesker ramt af spedalskhed i Bangladesh og Indien. Der sker gennem medicinsk behandling, erhvervsuddannelse og social rehabilitering. Udsigten til at leve som tigger med spedalskhed erstattes af et værdigt liv i selvforsørgelse og aktivt medansvar for udviklingen af modstandsdygtige samfund.

Med over 200.000 ny-diagnosticerede tilfælde af spedalskhed hvert år, et omfattende mørketal og knap fire millioner mennesker med tydelige handicap er sygdommen langt fra kun at være en bibelsk fortælling. Spedalskhed er en aktuel udfordring for sygdomsramte og deres familier. Den første spedalskhedsmission blev stiftet som et bønnefællesskab i Irland for 149 år siden.

Bøn er fortsat det samlende omdrejningspunkt for vores fællesskab. Det er i troen på en frelsende Gud, vi finder styrken til at realisere visionen om at udrydde spedalskhed i 2035. I Bibelen beskrives mennesker med spedalskhed som udstødte af deres samfund. Det er desværre i vid udstrækning stadig tilfældet i dag. Derfor fokuserer vi sideløbende med diagnosticering og medicinsk behandling på at undgå stigmatisering af de sygdomsramte og fremme deres muligheder for selvforsørgelse.

Det sker gennem etablering og organisering af selvhjælpsgrupper, integreret med uformelle uddannelser, adgang til mikrolån og undervisning i menneskerettigheder. Mennesker med spedalskhed udrustes til at tage et aktivt medansvar for deres samfunds modstandsdygtighed over for social eksklusion og klimaforandringer samtidig med, at de bidrager til en bæredygtig økonomisk udvikling.

Fra mørket til lyset

22-årige Manju er en af de millioner af mennesker, som lider under de handicap, som alt for ofte bliver konsekvensen af spedalskhed. Her er hendes fortælling.

”Jeg bor på Spedalskhedshospitalet i Naini i det nordlige Indien og har mange drømme for mit liv. Personalet her er blevet min familie. Min far arbejder i en anden indisk delstat. Min mor er død – hun led også af spedalskhed som jeg. Desværre kom jeg alt for sent til den medicinske behandling og har udviklet klohænder og dropfødder. Jeg har været igennem flere operationer og har stadig nogle foran mig. Der var en tid, hvor jeg hellere ville dø end leve med deformiteter. Hospitalspersonalet møder mig som deres datter og har givet mig nyt livsmod. Jeg vil tage en computeruddannelse på Spedalskhedsmissionens erhvervsskole i Faizabad og vende tilbage som hospitalets administrator. Derefter vil jeg gerne finde en god mand, blive gift og stifte familie ligesom andre unge på min alder.”

Mission i handling

Spedalskhedsmissionen står i alle vores indsatser på det kristne trosgrundlag. Vi ønsker at efterligne Jesus og vise medfølelse og omsorg for vores næste, dennes familie og lokalsamfund. Bangladesh er langt overvejende et muslimsk land, mens Indien domineres af den hinduistiske tro. Vi er derfor særligt opmærksomme på at opføre os passende til den kultur, vi gennemfører projekter i.

Vores samarbejdspartnere i begge lande har fået deres regeringers godkendelse til medicinsk og socialt at hjælpe mennesker med spedalskhed og handicaps, men ikke til samtidig at evangelisere. Derfor er den næstekærlige handling bærende i vores møde med de lokalsamfund, vores målgrupper bor og lever i.