’Danmark må turde være et kristent land!’
Den konservative politiker Nasar Khadar stiller i et opslag på Facebook spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark er kristent eller ej.
Sagen drejer sig om fødsels- og dåbsattesten som udstedes på landets kirkekontorer. Da kirkens symbol er korset, er der et lille kors aftegnet på attesten. Nu har Kirkeministeriet, ifølge Kristeligt Dagblad, bedt landets præster om at indføre et ”religionsneutralt stempel” til borgere, der ikke er medlemmer af folkekirken.
Ændringen skal ske, for ikke at støde dem, som ikke er kristne. Dette træder i kraft den 15. juni 2023. Det har fået flere til at fare til tasterne med kritik, blandt andre politikeren Nasar Khader.
DK er et kristent land
For Nasar Khader betyder det meget, at Danmark tør stå ved at være et kristent land, så vi bevarer vores fundament og ikke giver slip på vores værdier.
”Jeg bryder mig ikke om principløshed og eftergivenheden,” siger han i opslaget. ”En kirke skal ikke være trosneutral. Den skal forkynde det kristne budskab, og det store flertal af danskere er nu engang medlem af folkekirken, uanset hvor ofte man besøger den. Det tragikomiske er jo, at dem, der føler sig stødt, ikke kunne drømme om selv at gå på kompromis. Der må være grænser for, hvor neutralt det hele skal være. Danmark er et kristent land (Grundlovens paragraf 4). Og vi har religionsfrihed, men ikke -lighed (Grundlovens paragraf 67),” skriver han videre.
Saudi-Arabien bruger sværd
Naser Khader bruger Saudi-Arabien som eksempel på, hvordan man gør det i muslimske lande:
”Er man født i Saudi-Arabien, får man en fødselsattest med to sværd! Og den muslimske trosbekendelse: Der er kun én gud, og Muhammed er hans profet. Sådan er det – i Saudi-Arabien, vel at mærke,” siger Nasar og stiller spørgsmål ved, hvor vi er på vej hen i Danmark, når vi ikke længere tør have korset i fødselsattesten.
Vi skal passe på vores værdier
”Det var en fejl at fjerne Store Bededag med et pennestrøg. Og det er mindst lige så dumt og skadeligt, at nogle nu vil fjerne kirkens symbol, korset,” skriver han videre. ”Vi skal passe på vores traditioner, værdier og kristne værdigrundlag. Jo mere det fylder, des bedre modstandskraft har vi over for de menneskefjendske religioner, som vi bliver konfronteret med,” slutter han.
På den anden side
Kristeligt Dagblad har også haft artikler og debat om emnet. Den 2. juni 2023 var der en artikel om emnet. Her udtaler blandt andre teologiprofessor og tidligere sognepræst Kurt E. Larsen sig om sagen. Han mener, at ændringen er en fordel for folkekirken og dens rolle i civilregistreringen:
”Det er et godt hensyn at tage til dem, der ikke er medlemmer, og til dem, der er medlemmer af andre trossamfund. Derudover kan den nye praksis være med til at sikre folkekirkens særstilling i landet, fordi et kritikpunkt bliver fjernet,” siger Kurt E. Larsen. Derfor er det også en fordel for folkekirken “indadtil”, mener han.
Fornuftigt hensyn
Netop når der tages omhyggeligt hensyn til andre, kan folkekirken med god samvittighed være klar og tydelig med hensyn til at bringe sit eget budskab ud.
Det ser man for eksempel i Finland, hvor den lutherske folkekirke har et meget stort arbejde for diakoni og undervisning bredt ude i samfundet, blandt andet fordi man også har en ortodoks folkekirke, der ligeledes har frihed til at undervise sine børn i skolen i ortodoks lære, fortæller Kurt E. Larsen.
Over for Kristeligt Dagblad fastslår Kirkeministeriet, at det religionsneutrale stempel alene er et supplement til de eksisterende stempler.
Så det er stadig muligt at få et kors i attesten.
