Jeg vil så gerne give troen videre

Kære Poul Henning

Jeg tænker meget over at føre mennesker til Jesus og ind i et kristent fællesskab. Jeg møder den store uvidenhed i Danmark også fra min egen opvækst, her kendte vi ikke engang til det at komme i kirke juleaften. Tidligt var jeg søgende, jeg læste bøger om sagn og spøgerier, om genfærd og gengangere og onde herremænd på forskellige danske slotte og herregårde.

Jeg søgte alt det alternative fra venner, bibliotek og boghandel. Jeg holdt tidsskrifter om ufoer og troede på reinkarnation. Jeg tog alt muligt ned fra hylderne og fik en ’supermarkedstro’, men en dag mødte jeg en kristen kvinde. Til sammenligning syntes jeg på det tidspunkt, at det med Jesus, der levede for 2.000 år siden, virkede fjernt og knastørt, når det drejede sig om det daglige liv.

Hvad tænker du om min søgen og åndelige oplevelser samt Guds opgave og vores opgave? Måske kan min troshistorie give inspiration. Jeg talte med hende næsten hver eftermiddag – en halv time over en kop kaffe. Der var mange ting, jeg ikke forstod og ikke helt troede på, men jeg fik svar på de store eksistentielle spørgsmål, som hvem jeg er, og hvad der sker, når vi skal dø.

Hun gav mig flere kristne bøger, som jeg blev meget inspireret af, og hun fulgte således min åndelige rejse med stor interesse. På et tidspunkt blev jeg nødt til at spørge hende om, hvordan man gav sit liv til Jesus. Det forklarede hun mig. Efterfølgende kom en dag, hvor jeg lagde mig på knæ i min bruseniche, foldede mine hænder og bad Jesus om tilgivelse for de mange synder, jeg havde begået i hele mit liv.

Jeg remsede alle dem op, jeg kunne komme i tanke om. Jeg bad Jesus komme ind i mit hjerte og blive herre i mit liv. Jeg var ikke sikker på, om der var sket noget, men da jeg efterfølgende kom ud af huset, havde jeg denne sære fornemmelse af, at græsset pludselig var blevet grønnere, og jeg havde en skøn følelse af lys indeni.

Jeg smed straks alle de bøger og hæfter på forbrændingen, som handlede om ufoer, okkulte fænomener, og hvad jeg havde af pornografi. Da vi ugen efter mødtes igen, smilede og lo hun af glæde, idet hun kunne se forandringen i mine øjne. Troen på reinkarnation var blevet skiftet ud med en levende tro på Jesus. Efter den forvandling var det, som om jeg fuldstændigt mistede lysten til at bande.

Når nogen bandede, var det, som om bandeordet stod og blinkede rødt som et neonlys midt i sætningen, som om det slet ikke skulle være der. Det er en følelse, jeg stadig har. Jeg mistede enhver lyst til at lyve. I den periode fik jeg en vidunderlig oplevelse, da det pludselig gik op for mig, at korset slet ikke betyder død, men liv.

Indtil da havde jeg altid anset korset som noget dystert, man kun brugte ved begravelser. Vi fortsatte vores samtaler, og siden har der også været mange andre trosfæller. På et tidspunkt blev jeg skilt og var meget alene i 4 år og kom væk fra Jesus, men fandt heldigvis tilbage, takket være Guds nåde, gode kristne og menigheden.

Det at tro på Jesus betyder meget for de valg, som jeg træffer i hverdagen. Jeg vil så gerne give det videre, jeg har fået. Mange valg bliver truffet efter bøn. Jeg er aldrig alene, selv om jeg ikke altid kan mærke det. Jeg ved, hvor jeg skal tilbringe evigheden. Det er rart at kunne bede til sin far i Himmelen, hvis man har brug for hjælp. Gud hører enhver bøn.

Vi må forstå vores tid og vores modtager

Kære ven

Tak for samtale og dit lange skriv, som jeg har kortet ned. Det har bestemt givet mig både inspiration og opmuntring. Efter dit skriv reflekterer jeg over følgende:

1. Du var totalt uvidende om det kristne liv og budskab.
2. Du havde brug for, at det åndelige blev personligt, spændende og hverdagsagtigt og ikke knastørt.
3. Du havde helt afgørende løbende brug for andre kristnes vejledning og menigheden.
4. Du fik stor inspiration fra kristne bøger skrevet også til søgende mennesker
5. Din omvendelse var radikal, og du fik virkelig ryddet ud og op, men de tilskyndelser kom indefra og ikke fra andre mennesker.

Det er en stort spørgsmål, du stiller, og dit liv giver jo faktisk også mange gode svar herpå. Tidligere sagde vi i kirkerne: Belong – Believe – Behave I dag er vi mere i retningen af: Touch – Taugth – Transformed

Jeg forsøger at svare på dit spørgsmål:

1. Gud har lagt en længsel efter Ham i alle mennesker, og hver trosrejse er unik.

2. Vi må forstå vores tid og vores modtager. Hjertekommunikation er ikke kun at sige noget, det skal også lande rigtigt i vores næste. Opfølgning er guld værd, og her var du meget velsignet.

3. Vi skal som kristne arbejde derfra, hvor Helligånden allerede er i gang. ’Og bor der et fredens barn dér’(Luk.10.6)

4. Vi skal vide, at der oftest skal mange ’åndelige dryp’ til, før et menneske omvender sig. Vi må slappe af, når det gælder ønsket om at ville se høsten nu, Gud har tid, og vi skal hver især blot give det dryp, Gud vil til den enkelte lige nu. De første skridt er måske et måltid mad, en samtale og et smil.

5. Som kristne er vi kaldet: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Rækkefølgen er intimitet med Kristus, og ud af det fællesskab gør Han os til menneskefiskere. For en fisker er det naturligt at fiske, det ændres ikke, selvom vi sidder i ’fiskeribestyrelser’ og kommer i særlige bygninger. Vi må fiske, hvor der er fisk. En rødspætte og en Blue Marlin fanges med forskelligt fiskegrej og tidshorisont.

6. I Kristus er vi som kristne verdens lys og salt, og doseringen af salt i hver situation skal være tilpas. For meget salt kan ødelægge den buffet, vi serverer for vores næste. For lidt salt gør maden uinteressant og smagløst.

7. Kristus kom med nåde og sandhed. Vi må søge Helligåndens hjælp i den sunde og sande balance her. Sandhed uden nåde slår for hårdt, nåde uden sandhed bliver for intetsigende.

8. Vi skal heller ikke med misforstået barmhjertighed og nåde redde folk fra alt svært, for måske er Helligånden netop i gang her.

9. Bibelen er fyldt med vejledning i spørgsmålet, og tegn og undere fylder meget. Folk mødte Guds kraft, helbredelser og mirakler. Guds rige er ikke blot ord, men rigtig meget også kraft.

10. Livet med Helligånden er helt afgørende for at være et vidne, og her har vi ofte for travlt og er for utålmodige. ”I skal blive i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje”(Luk.24.20)

11. Vi må i bøn styrke vores Gudslængsel, for da vil vi få øje for at hjælpe vores næste og erkende, at vores eget hus er tomt for brød. Men der er brød at få fra Gud, og han giver og belønner vores påtrængenhed – se gerne Luk.11:5-12.

12. Det er ved tro og udholdenhed, at vi arver det, Gud har forjættet. Midt i vores målrettethed tillader Gud ’forstyrrelser’, for at vi skal stoppe op og hjælpe.
Tak for din inspiration. Hvor er det godt, at Jesus vil lære os at være menneskefiskere.

Kærlig hilsen
Poul Henning