Ny æra på vej i Sveriges forhold til Israel

For første gang i 22 år har en israelsk udenrigsminister besøgt Sverige.

Udenrigsministrene Eli Cohen fra Israel og Tobias Billström (Moderata Samlingspartiet) mødtes i Stockholm den 15. maj 2023.

– Det er en ny æra for vort forhold til Sverige, tweetede Israels udenrigsminister Eli Cohen efter sit besøg og mødet med Sveriges udenrigsminister Tobias Billström den 15. maj.

Der var ellers gået 22 år siden sidste gang en israelsk udenrigsminister besøgte Sverige. Billström sagde, at besøget burde være foregået for længe siden, og at Sverige og Israel nu åbner et nyt kapitel i forholdet til hinanden.

– Billström fortalte også om sin specielle forbindelse til Israel og det jødiske folk. Hans kone var volontør på Kibbutz Misgav Am i 1990’erne, og hans bedsteforældre tog imod holocaust-overlevende i deres hjem efter anden verdenskrig.

– Jeg takkede Billström for det positive holdningskifte overfor Israel på den internationale arena. Vi drøftede økonomisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde mellem landene, kamp mod et Iran med kernevåben og udvidelse af Abraham-aftalen, skrev Cohen på Twitter.

Israels udenrigsminister Eli Cohen takker vicestatsminister Ebba Busch (Kristdemokraterna) for hendes støtte til Israel.

Milepæl i samarbejdet

Eli Cohen mødte også Ebba Busch fra Kristdemokraterna, som er energi-, fødevare-, klima- og vicestatsminister i Ulf Kristerssons regering.

– Sveriges vicestatsminister er en stor tilhænger af Israel. Hun afsluttede et indlæg med ordene ”Am Yisrael Chai” (Israels folk lever), skrev Cohen. ”I går havde vi æren af at være vært for udenrigsministeren. Besøget blev en milepæl for de svensk-israelske relationer og baner vejen for videre samarbejde. Ministeren mødte Tobias Billström, energiminister Ebba Busch, Markus Wallenberg og andre fremstående erhvervsledere, samt lederne for Den jødiske forsamling.  Tak Cohen, fordi du tog dig tid til at besøge Sverige. Forhåbentlig varer det ikke 22 år til næste gang,” tweetede Sveriges ambassadør Erik Ullenhag.

Slægtning af ’en retfærdig blandt nationerne’ Eli Cohen bemærkede, at Marcus Wallenberg er en slægtning af Raoul Wallenberg, som kaldes ”retfærdig blandt nationerne”, fordi han reddede titusinder af jøder under holocaust.

”Jeg mødte også repræsentanter for de skandinaviske lande, som investerer store summer i israelske innovationsselskaber. De ved, at Israels økonomi er stærk og i vækst, og de ønsker at investere i Israel,” skrev Eli Cohen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Eli Cohen mødte også Marcus Wallenberg, en slægtning af Raoul Wallenberg, der kaldes en ”retfærdig ikke-jøde”, fordi han reddede titusinder af jøder under holocaust.

Vicestatsminister skriver med ord fra Israels nationalsang: ’Sverige er Israels ven’

Skrevet af Ebba Busch, Visestatsminister i Sverige

Jeg har i dag haft den store ære at byde Israels udenrigsminister Eli Cohen velkommen til Stockholm. Det er første gang i 20 år, at en israelsk udenrigsminister aflægger et statsbesøg i Sverige. Nu skrives et nyt kapitel i beretningen om relationen mellem vore lande. Så længe en jødisk sjæl stadig har længselen i hjertet og ser mod Zion i øst er vort håb ikke gået tabt, det to tusind år gamle håb om at være en fri nation i vort eget hjemland, Zions og Jerusalems land.

”L’Shana Haba’a Biyerushalayim” – næste år i Jerusalem. Endnu efter 2000 år i eksil havde det jødiske folk ikke opgivet håbet om en skønne dag at kunne vende tilbage til sit hjemland. Den tekst, du netop læste – Hatikvah – blev skrevet i 1877, da pogromerne hærgede i Europa og forfølgelsen af jøder blev værre og værre. Men håbet var der hele tiden, selv i de mørkeste tider.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Håbet er det sidste, som forlader et menneske. For 75 år siden blev drømmen til virkelighed. Den 14. maj 1948 udråbte Staten Israel sin selvstændighed. Hatikvah blev nationalsangen for et ungt land, men en fri, urgammel nation. Siden den første dag har Israel haft en eksistentielt trussel imod sig. Selv i dag findes der slyngelstater, som ønsker at udradere landet fra landkortet og smide indbyggerne i havet.

Trods alle forsøg på at delegitimere den jødiske stat har den altid været et demokrati. Trods alle udfordringer er og forbliver Israel et glimt af håb i en mørk omverden – et land, som respekterer menneskers forskelligheder og garanterer grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder for alle. Svensk politik har ofte været præget af en unuanceret og nærmest fjendtlig indstilling til Israel.

Som Sveriges vicestatsminister siger jeg det klart og tydeligt: Den tid er forbi. Håbet om et øget samarbejde lever i højeste grad. I mit ministerportefølje gælder det ikke mindst spørgsmål vedrørende forskning, udvikling og life science. Sverige er Israels ven. Denne regering vil altid sikre en varm, åben og fortrolig dialog mellem vore lande. Vi retter blikket mod øst, det sted vort hjerte længes efter.

Yom Ha’Atzmaut Sameach! (Glædelig selvstændighedsdag)
Am Yisrael Chai!


Artiklen fortsætter efter annoncen: