– Jeg har aldrig været så glad og lettet før

– Før i tiden var der meget, som jeg lod mig gå på af. Jeg gik f.eks. meget op i tider. Når et tidspunkt var aftalt, skulle det nøje overholdes, ellers havde jeg meget svært ved at styre mit temperament. Det samme skete, når folk fejlede. Jeg tænkte slet ikke på, at det kunne have sine årsager.

Det indrømmer låsesmeden Xin Huangs fra København, men sådan er det ikke mere:

– For to år siden blev alt forandret, og jeg fik en ro i mit indre, som jeg aldrig før havde kendt. Tak og lov for det.
I dag tager jeg ikke tingene så alvorligt. Jeg tænker mig lige om en ekstra gang, før jeg taler, og jeg har på alle måder fået et lysere sind.

Altid skænderier

– Jeg er født og opvokset i Kina. Som 15-årig rejste jeg sammen med min mor til Danmark, da min far, der var rejst i forvejen, havde fået arbejde her.
Så langt jeg husker tilbage, har mit liv været en udfordring. Jeg er enebarn og blev måske derfor i særlig grad påvirket af, at mine forældre altid skændtes.
Og det blev ikke bedre, da vi flyttede til Danmark. Der var altid en uro omkring mig. De blev skilt, da jeg var 22 år. Jeg blev boende hos min mor, men det var heller ikke nogen let tid for nogen af os. Som 30-årig flyttede jeg hjemmefra, fik lejlighed og blev gift med Lou. Det blev vi den 24. august 2018. Mit stressede sind fulgte dog med mig. Tingene gik mig på, når det ikke lige flaskede sig, som jeg ønskede det. Det har ikke været let for Lou at være gift med mig, men heldigvis er det så meget anderledes i dag, fortæller Xin Huangs.

Låsesmed i kirken

– Jeg er uddannet låsesmed, og en dag ringede Peter Kjær fra Pinsekirken Nyt Håb i Rødovre efter en låsesmed. Jeg blev bedt om at tage derud og aftalte et bestemt tidspunkt med Peter. Jeg mødte op i god tid, bankede på døren, men der var ingen reaktion. Det var min sidste opgave på dagen, så jeg var temmelig stresset, og jeg ville bare se at blive færdig og komme hjem. Jeg gik rundt om huset, men der var ingen mennesker at se. Jeg gik frem og tilbage flere gange, og endelig kom Peter hjem, og jeg ordnede låsen.

Krig i Himlen?

– Da vi afregnede, forærede Peter mig en bog med titlen: ”Krig i Himlen” af Derek Prince. Ja, jeg må indrømme, at jeg blev temmelig forbavset. Jeg er ikke vant til at læse bøger, men Peter opfordrede mig til at læse bogen. Af høflighed takkede jeg selvfølgelig for den og spurgte så af nysgerrighed ind til, hvem han var. Han fortalte mig, at han var præst og inviterede mig indenfor til en rundvisning. Jeg havde ikke lagt mærke til, at bygningen var en frikirke, det lignede blot et parcelhus. Jeg havde ikke bemærket det store kors på gavlen og teksten: ”Pinsekirken Nyt Håb”, men nu kunne jeg godt se, at det lignede en kirke. Mens vi gik rundt, spurgte han mig, om jeg kendte noget til Jesus. Det gjorde jeg ikke, jeg kendte kun navnet. I Kina er man helt naturligt buddhist, men det gik jeg ikke så højt op i. Så spurgte han, om han måtte bede for mig. ”Ja, rolig nu,” tænkte jeg. Han spurgte mig mindst fire gange, og til sidst takkede jeg ham og fortalte, at jeg var meget i tvivl. Jeg ville godt vente lidt, da jeg ikke ville tage imod noget, som jeg ikke havde noget kendskab til. Det forstod han godt, men jeg var velkommen til at komme igen om søndagen, sagde han.

Konen ville med, men kunne ikke holde tiden

– Jeg tog hjem og forelagde det for min kone. Hun svarede blot: ”Hvis nogen vil bede for dig, så er det kun godt, så en anden gang skal du blot tage imod det”. ”Ja, men det er jo heller ikke for sent,” svarede jeg hende, ”for jeg tager derhen på søndag til gudstjenesten, og du er velkommen til at tage med mig”. Jeg er jo kineser, så at komme ind i en dansk kirke ville nok få mig til at føle mig lidt ensom. Hun valgte derfor at sige ja til at tage med. Men da søndagen kom, var min kone alt for længe om at gøre sig i stand. Til sidst kunne jeg se, at vi umuligt kunne nå derhen til tiden. Jeg var meget vred på hende. Jeg kontaktede Peter, og han tilbød at mødes med os efter gudstjenesten i stedet for.

Brød ud i gråd

Jeg valgte at tage derhen alene og ankom, da gudstjenesten var ved at være forbi. Jeg satte mig i det bageste hjørne. Peter kom ned og spurgte, om de måtte bede for mig. Det måtte de gerne. Jeg skulle gentage nogle ord, de sagde, og lige pludselig brød jeg ud i gråd. Det er ellers noget, som jeg aldrig gør, men jeg kunne ikke stoppe det. Det vældede bare ud af mig.

Da det endelig stoppede, var der kommet en mærkværdig ro over mig, en fred, som jeg ikke kendte.

Min kone var sur på mig, da jeg kom hjem. Forståeligt nok, jeg havde jo skældt hende voldsomt ud, men der gik ikke ret lang tid, før det gik op for hende, at noget var fuldstændigt forandret. Jeg viste hende forståelse med en blidhed, som hverken hun eller jeg havde oplevet før. Det var meget mærkeligt, men rigtig dejligt at opleve, fortæller Xin Huangs. Og den ro og accepterende holdning virker stadig i ham.

– Det har været en kolossal hjælp, at Gud kom ind i mit liv. Hvis jeg ikke var kommet til kirken, så tror jeg faktisk ikke, at mit ægteskab havde holdt til i dag, for det var meget turbulent førhen. Når noget gik mig på, var jeg straks helt oppe i det røde felt, men det er der jo slet ingen grund til.
Jeg ødelagde jo både mit eget og andres humør med sådan en opførsel.

Hjælp fra Jesus

Et stykke tid efter følte Xin Huangs at han måtte tale med Peter om noget særligt udfordrende i familielivet.

– Det er en længere historie, som jeg ikke vil komme ind på her, men jeg kunne ikke længere bære at holde det i mig. Peter sad og lyttede, og jeg forventede, at han ville rådgive mig på en måde, som normale mennesker ville gøre, men nej, hans svar var: ”Vi beder til Jesus”. Han bad for mig, og jeg skulle gentage nogle af ordene, der handlede om tilgivelse, men jeg nåede knapt at sige et par ord, før jeg brød fuldstændig sammen i gråd igen. Jeg kunne slet ikke stoppe det, husker Xin Huangs.

– Den følgende lørdag blev jeg døbt. Det var i efteråret 2021. Om søndagen bad Peter igen for mig, og igen græd jeg helt ustoppeligt.
Om mandagen handlede jeg på det og også sidenhen. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, og derefter lagt alle mine bekymringer over til Herren, fortælle Xin Huangs, som også har oplevet hjælp til at tilgive, hvor det syntes helt umuligt.

Ikke længere mørkeræd

– Der skete også det mærkelige, at jeg ikke længere er mørkeræd, det er helt forsvundet. Det har virkelig været en hæmsko for mig, især når jeg som låsesmed har skullet ned i en bælgmørk kælder eller andre uhyggelige steder. Og jeg er også blevet fri fra natlige mareridt, som jeg gennem hele mit liv har været plaget af. Nu kan jeg sove trygt. Der er mange ting, der har plaget mig, fordi min krop, så langt jeg husker tilbage, har været stresset og fyldt med uro. Det har medført for meget mavesyre og mavesår, siden jeg var 25 år, og jeg har haft næseblod flere gange om ugen siden jeg var barn. Min ryg har også i årevis givet mig mange smerter. Siden jeg begyndte at komme i Nyt Håb, har jeg flittigt benyttet mig af deres forbønstjeneste, både Peter og Bjarne Kjær og Hugo har bedt for mig, og hver eneste gang har jeg konstateret, at Gud har grebet ind med sin helbredelse. For nylig har jeg også konstateret, at mine ben er blevet lige lange – eller lige korte skulle jeg måske sige – det har de ellers aldrig været før.

Jeg har aldrig været så glad

– I det hele taget er jeg blevet et meget lettet menneske, mere glad og ubekymret, ja, jeg har aldrig været så glad før. Jeg har delt mit nye liv med nogle af mine gamle venner. Nogle er glade for, at jeg har fundet noget nyt i mit liv, og andre har skrevet, at jeg må være ”helt skør i hovedet”. ”Ja” svarer jeg så, ”men jeg har det dejligt. Livet er dejligt og jeg ser lyst på fremtiden”, siger Xin med et stort smil.

– Guddommelig helbredelse er stort, men det er intet i forhold til frelse.