Over 1800 terrorangreb i første halvår af 2023

Seks vestafrikanske lande har i første halvdel af 2023 været udsat for over 1800 terrorangreb.

Det skriver The Christian Post med henvisning til en rapport, der blev givet i FN’s Sikkerhedsråd. Her fortalte Omar Touray, der er præsident for de 15 vestafrikanske landes økonomiske fællesskab, ECOWAS-kommissionen, at de over 1.800 angreb har ført til omkring 4.600 dødsfald. De seks lande, hvor disse terrorangreb har fundet sted, er Burkina Faso, Mali, Niger, Nigeria, Benin og Togo.

Desuden er der en halv million flygtninge i ECOWAS-landene samt næsten 6,2 millioner internt fordrevne som følge af volden mod deres områder.

Humanitær krise for 30 mio. i regionen

Omar Touray understregede, at ofrene ikke kun er dem, der mister livet i angrebene, men også de mange millioner fordrevne, skrev The Associated Press. Samtidig fastslog Touray overfor Sikkerhedsrådet, at regionen befinder sig midt i en humanitær krise. Han oplyste, at 30 millioner mennesker i regionen har behov for fødevarehjælp.

Men hvis det internationale samfund ikke reagerer tilstrækkelig hurtigt, kan dette tal stige. Allerede ved udgangen af ​​næste måned [august, red.] kan hele 42 millioner mennesker således have brug for humanitær hjælp, sagde Omar Touray.

Krisens årsager

Terrorisme er en af flere faktorer, der bidrager til utrygheden i regionen. Blandt de øvrige årsager nævnte han væbnet oprør, organiseret kriminalitet, forfatningsstridige regeringsændringer og miljøkriser. Selv falske nyheder skal have spillet en rolle. Samtidig er der problemer med militærstyre i landene Mali, Burkina Faso og Guinea. For også det, at der ikke findes demokratiske regeringer, er ifølge Omar Touray en del af forklaringen på regionens voksende usikkerhed.

Terrorismen

I sin tale beskrev Omar Touray, hvordan terror-situationen er land-for-land. Mellem januar og juni har der været 2.725 angreb i Burkina Faso, 844 i Mali, 77 i Niger og 70 i Nigeria, som tilsammen har ført til 4.593 dødsfald. Det seneste militærkup i Niger har bare forværret situationen. Han bemærkede, at selv kyststater ikke er blevet forskånet for terrorangreb.

Her nævnte Touray de nylige terrorangreb i Benin og Togo. Han ser da også udviklingen som en indikator for terrorismens voksende udbredelse i regionen.

Efterlyser regional plan

Der mangler en koordinering af flere forskellige initiativer, hvis formål det er at tackle usikkerheden i regionen. Derfor ønsker ECOWAS at integrere disse initiativer i en regional plan, skriver CP. ECOWAS’ militære stabschefer har derfor holdt møde for at drøfte muligheden for at oprette en regional beredskabsstyrke.

Denne styrke skulle både kunne hjælpe medlemslandene med at bekæmpe terrorisme – og med at sikre den politiske stabilitet i landene. Der blev ifølge Touray foreslået to løsninger: Den første er at etablere en 5.000 mand stor brigade, som vil koste 2,3 milliarder dollars årligt. Den anden mulighed er at kunne indsætte tropper efter behov, hvilket kun vil koste 360 ​​millioner dollars om året.

Touray gentog også Den Afrikanske Unions tidligere anmodning om finansiering, så afrikanske fredsoperationer bliver finansieret over FN’s almindelige budget. Dette budget bidrager alle FN’s 193 medlemslande til.

Kuppet i Mali

Omar Touray understregede, at militærchefernes anbefalinger blev fremsat før Malis militærjunta krævede, at den mere end 15.000 mand store FN-fredsbevarende styrke forlod landet. Efter denne udmelding fra Mali valgte Sikkerhedsrådet den 30. juni enstemmigt at afslutte missionen øjeblikkeligt.
Mali har nu hentet lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe for at de skal hjælpe med at bekæmpe et islamistisk oprør.

Møde om fred og sikkerhed

Touray fortalte også Sikkerhedsrådet, at ECOWAS’ ledere vil indkalde til et ekstraordinært møde om fred og sikkerhed inden udgangen af ​​august.
Forud for dette møde vil Benins præsident besøge Mali, Burkina Faso og Guinea for at presse på for at indføre en hurtig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden, skriver AP.

Den amerikanske viceambassadør, Robert Wood, udtrykte overfor Sikkerhedsrådet sin bekymring over de demokratiske tilbageskridt i regionen. Han kritiserede også Wagner-gruppen for påståede menneskerettighedskrænkelser mod både civile og FN-personale. Ruslands viceambassadør, Anna Evstigneeva, betegnede sikkerhedssituationen i Vestafrika og Sahel som ”vanskelig”. Hun talte om den øgede aktivitet fra ekstremister i Islamisk Stat og Boko Haram, samt spredninger i kystlandene i Vestafrika, skrev AP.

Del af global jihad

Spredningen af ​​terrorisme i Vestafrika er – ifølge tænketanken International Christian Concern (ICC) – en del af global jihad. Islamiske ekstremister har som mål at etablere et kalifat og håndhæve ekstrem sharia-lovgivning i de områder, de erobrer, både i Afrika og over hele kloden. Den politiske ustabilitet og fattigdommen i Afrikas Sahel-region har skabt grobund for terrorismen, og derfor kan de nu sprede sig til andre afrikanske lande længere og længere vestpå.

Hvis denne globale jihad fortsætter, er kristne særligt sårbare, da de bliver udpeget som ”vantro” eller ”vestlige korsfarere,” fastslår ICC.