Efterskolerne giver håb for fremtiden

I denne uges avis har vi valgt at give en hel del spalteplads til historier fra kristne efterskoler. Anledningen er Efterskolernes dag, som ligger lige om hjørnet.

Da jeg gik på efterskole, var jeg momentvis lidt vild i det. En af mine gamle lærere har efterfølgende fortalt, at hun på sidste skoledag snakkede med min far, som endnu engang takkede for den store udvikling, skolen havde været med til at gøre i min storesøsters liv, ”men hvad er det dog, I har gjort ved min søn?”.

Det var sagt med et glimt i øjet, men han var med god grund ikke voldsomt imponeret over det stykke dreng, som var blevet formet i løbet af de seneste 11 måneder, hvilket der i øvrigt heller ikke var nogen specielt god grund til at være. Ikke desto mindre lærte jeg i løbet af det år ganske meget både om mig selv og om andre.

Efterskolerne i dag er uden tvivl blevet endnu dygtigere til at forme og udvikle unge mennesker til både at lære sig selv og andre bedre at kende – og på de kristne efterskoler også til at lære Gud bedre at kende. Det er et fantastisk og passioneret stykke arbejde, de ansatte på efterskolerne gør for at give årgang efter årgang en masse gode oplevelser, en god start, en ny start, en grobund, et fællesskab, en opmuntring, en ny vej.

Det er fantastisk at læse om de visioner, efterskolerne har for de unge. Det er fantastisk, hvad de gør for at lære dem at give til og modtage af fællesskabet, og hvad de gør i de her år, hvor mobiltelefonerne har gjort det sværere at have et fællesskab. Vi ved, at mange 9. og 10. klasses elever i disse år kæmper med dårlig trivsel. Det tager efterskolerne også fat på.

Det er fantastisk at læse en annonce her i avisen fra en efterskole, hvor der står ”Vi kan li’ dig”. Det er spot on, og det er et superbudskab at sende til eleverne. Hvis man altså mener det og praktiserer det. Og det tror jeg, de gør. Det er også fantastisk at læse følgende beskrivelse fra en anden efterskole her i bladet:

”Med et ophold hos os ønsker vi, at eleverne får tro på sig selv og egne evner, tro på livet, tro på fællesskabet, tro på Gud og håb for fremtiden.” Sådan. Det er stærkt. Alt er selvfølgelig ikke fryd og gammen, og alle har bestemt ikke råd til at tage på efterskole, hvilket er ærgerligt, rigtig ærgerligt. Men det efterskolerne gør, det er godt og har stor værdi.

Jeg håber, de kan blive ved med at bevare energien og gejsten, og at de må opleve horder af taknemlige forældre, der bakker op og arbejder med.

Læs også: Seks timer på tømmerflåde med kontaktgruppen – uden mobilen