Hvor er det vigtigt, at vi taler sammen

Hvis der er kommet knas på linjen i parforholdet, er det ikke usædvanligt, at man stopper med at snakke sammen. Andre gange opstår der knas i parforholdet netop, fordi vi stopper med at snakke sammen.

Man kan blive så stædig, at man nægter at bryde isen. Måske fordi man synes, at det altid er en selv, der skal bryde isen – og måske er det endda rigtigt. Det ændrer bare ikke ved, at den eneste vej frem er at tale sammen. Det gælder også i forhold til venner. Det gælder i forhold til børn og forældre. Det gælder i forhold til de andre i kirken, og det gælder også i forhold til dem, du er rigtig træt af.

Det er utroligt så helende, det kan være at tale sammen. Alle de sandheder, man har gået og forstærket inde i sit eget hoved, bliver lige pludselig lidt mindre firkantede. Det er overraskende så meget, vi kan bide os fast i os selv og vores egne tanker, hvis vi ikke snakker sammen. Det gælder også på tværs af de mange forskellige kirker, vi kommer i. Vi er alle sammen en del af den samme familie. Vi har alle sammen den samme far. Vi er alle sammen enige om, at Jesus er den eneste sande vej til Gud.

Vi er meget forskellige. Vi har meget forskellige funktioner, men vi er alle lemmer på det samme legeme, og vi kan ikke undværes. Danmark kan hverken undvære baptisterne, Mosaik eller folkekirken, og Danmark kan hverken undvære dem, der deler traktater ud på gaden eller dem, der driver mission på de sociale medier. Sammen når vi de mange forskellige mennesketyper, aldersgrupper og befolkningsgrupper, der findes i vores land.

Vi har alle sammen en plads, og vi har alle sammen en vigtig opgave. Og hvor er det vigtigt, at vi taler sammen. Noget af det fine ved en fælleskirkelig avis som Udfordringen er, at her kan vi tale sammen. Vi kan høre om hinanden, læse om hinanden, inspirere hinanden, dele vidnesbyrd, sætte tanker i gang osv.

I denne udgave af Udfordringen er der kommet en kommentar til sidste uges kronik, fordi afsenderen mener, at der er noget vigtigt at sige om det emne, som ikke blev sagt. Og hvem ved, måske kommer der et nyt svar igen i næste uge? Det er en måde at tale sammen på, og forhåbentlig gør samtalen os i sidste ende både klogere og stærkere.

Hvis man skal tro vores seneste læserundersøgelse, sidder du lige nu og læser avisen sammen med folk fra Indre Mission, Luthersk Mission, Dansk Oase, KFS, KFUM & KFUK, Y’s men, Baptisterne, Pinsekirken, Apostolsk Kirke, Metodistkirken, Evangelisk Frikirke Danmark, Mosaik, Frelsens Hær, Vineyard, Frikirkenet, Adventistkirken, migrantkirker, katolikkerne og endnu flere – og derudover er der en stor gruppe, der slet ikke knytter til ved en bestemt kirke. Vi er meget forskellige, men vi har det vigtigste til fælles.

Sammen er vi stærke. Det er blevet et populært slogan i mange sammenhænge – og med god grund. For sammen er vi stærke. En af mine stærkeste kirkelige oplevelser i sommerferien var en stærk tale på Apostolsk Kirkes sommercamp, og en af mine stærkeste kirkelige oplevelser efter sommerferien var en stærk prædiken i en folkekirke i søndags.

Stilen var meget forskellig, men ånden var den samme.