Misbrug af Kaj Munks navn

Af Svend Aage Nielsen
Lars Murersvej 8,
Vedersø Klit, 6990 Ulfborg

Tak til Udfordringen for sin gode gengivelse af Kaj Munk formidlingen på Regensen, den 29. august. Den 30. august gengav Kristeligt Dagblad derfra, at Per Stig Møller udtalte, at Kaj Munk i dag ville stå på Ukraines side mod Rusland. Skønt Kaj Munk selv har udtalt, at han ikke vidste, hvor han havde sig selv. Det ved Per Stig Møller heller ikke.

Hans ord var/er misbrug af Kaj Munks navn, fordi det er utænkeligt, at Kaj Munk ville have støttet en ny hedensk regerings primitive trang til at gengælde ondt med mere ondt, krig med mere krig – helt i strid med den kristne etiks bud om ikke at gengælde ”ondt med ondt,” men ”at overvinde det onde med det gode.” Det er at overvinde trusler ved ”aldrig at frygte at forhandle,” som præsident Kennedy udtalte det i 1961, og som Robert Kennedy gjorde det under Cubamissil-krisens 13 dage i 1962.

Før har Per Stig Møller fejlet om Kaj Munk, hvor denne brugte teatrets kategori og satte modsatte holdninger til eftertanke – ”Ej blot til lyst.” Det er stik imod det, som Kaj Munk stod for; at opføre sig som en nikke-dukke-stat og en fremtumlende stormagt i stedet at vedstå den kristne etik og de internationale pagter, Danmark har underskrevet.

Kirkeministeren relaterede også Kaj Munks ord til krigen i Ukraine, men burde først gøre det imod uretten i sit eget ministerium, Det har godkendt kroniske brud på sandheden og på bispernes præsteløfte, trods meldinger om det til ministeriet. Tilmed har bisper igen og igen bedt om autorisation af usande og ulovlige udvidelser af de oldkirkelige trosbekendelser, som Reformationen indførte fra oldkirken.

Når Jesus siger i sin Bjergprædiken, ”tag først bjælken ud af dit eget øje,” så betyder ”først” – først for enhver, der mener sig som kristen.

Til slut:

Skønt folketingets medlemmer underskriver grundloven har et flertal af dem brudt dens §4:

”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
De ord gør det til et klart grundlovsbrud, at tinget bryder, at ’som sådan’ betyder: som sådan.