”Nyateismen har spillet fallit og sekulære tænkere søger Gud”

Folk bliver trætte af den tynde vælling af ateistisk materialisme og forvirringen fra ​​de post-moderne ideologier. Og flere intellektuelle finder svar i kristendommen.

Det fastslår tv-vært og debattør Justin Brierley i sin nye bog, The Surprising Rebirth of Belief in God. I et interview med forfatteren har Gavin Matthews fra den skotske organisation Solas spurgt ind til, hvad der er Justin Brierleys ærinde med bogen.

Troens tidevand er aftaget

Forfatteren henviser til undertitlen på sin nye bog (Hvorfor ny ateisme blev gammel, og sekulære tænkere overvejer kristendommen påny) og peger på et kendt billede af, hvordan troen forsvinder.

– Den victorianske digter Matthew Arnold beskrev det ’melankolske, langsomt tilbagetrækkende brøl’ fra ’troens hav’ i sin generation. Og i de sidste 150 år er kristendommens tidevand fortsat med at aftage i Vesten. Men efter en lang periode i kløerne på det ateistiske, materialistiske verdensbillede er den vestlige kultur begyndt at åbne sig for tanken om Gud igen – i kultur, historie, videnskab, filosofi og andre områder, forklarer Justin Brierley i interviewet.

Tidevandet vender tilbage

– Når folk slipper af med Gud, har de en tendens til at erstatte ham med alle slags moderne idoler og kvasi-religiøse historier. Vi bliver ikke mindre religiøse, vi bliver bare religiøse på en anden måde, forklarer Justin Brierley, der mindes en særlig tv-debat:

”For et par år siden, da jeg var vært for en samtale mellem den ateistiske journalist Douglas Murray og teologen N.T. Wright, refererede Murray til Arnolds linje om troens hav og sagde noget, der slog mig hårdt: ’Havet har for vane at komme ind igen. Det er meningen med tidevand.’ Murray fortalte, at flere af hans intellektuelle jævnaldrende for nylig havde konverteret til kristendommen. Jeg har også stødt på en række overraskende historier om voksne konvertitter,” understreger Brierley.

Kendisser søger Gud

Som vært på tv-programmet ”Unbelievable?” har Brierley også bemærket, at der har været færre konfrontationer mellem nyateister og kristne apologeter. I stedet har sekulære intellektuelle som den populære psykolog Jordan Peterson, historikeren Tom Holland og journalisten Douglas Murray fundet en slags fælles fodslag med mange kristne tænkere, så de sætter spørgsmålstegn ved det ateistiske paradigme.

– Jeg følte, at der var et kulturelt øjeblik her, som skulle fanges – og det har jeg prøvet at gøre i bogen, forklarer Brierley. Han understreger, at hans bog er for alle, der spørger efter formålet med livet i en stadig mere materialistisk, individualistisk og teknologisk verden.

Nyateismens tilbagegang

Justin Brierley forklarer, at i midten af ​​2000’erne syntes den nye ateisme at fremstå som det sidste skridt i en uundgåelig historie om nedbrydningen af ​​religiøs overtro til fordel for videnskab og fornuft. Men inden for ca. et årti var bevægelsen imploderet på grund af interne ​​skandaler og splittelser.

– Da de først var blevet enige om, at Gud ikke eksisterede, og at religion var dårligt for os, kunne de nye ateister ikke blive enige om andet. Mange mennesker er skeptiske overfor religiøs tro. Men kun få af nyateisterne taler nu om religion – i stedet er de er gået videre til forskellige sider i kulturkrigene. Bevægelsen har simpelthen bevist, at religion er svær at udslette, for kvasireligiøse trosformer optræder nu i stigende grad i progressive ideologier omkring køn og seksuel identitet eller i højreorienterede konspirationsteorier og nationalisme. Ironisk nok tror jeg, at den nye ateisme har tvunget kirken til at genoptage sin apologetiske tradition. Og det må vi være taknemmelige for, fastslår debattøren.

Behovet for Gud

– Jeg tror, ​​at det moderne krav om at opfinde vores historier fra bunden også er meget udmattende for de fleste, og det har bidraget til ’meningskrisen’ og stigningen i angst, depression og selvmord. Vi lever i en materielt velstående tidsalder i Vesten, og alligevel er vi mere ulykkelige end vores forfædre, forklarer Brierley.

Han peger på løsningen, nemlig troen på en Gud, som har skabt os i sit billede, og som i opofrende kærlighed trådte til for at redde og forløse os mennesker sammen med hele skabelsen.

Nytænkning siden 2018

Justin Brierley oplevede Jordan Petersons stærkt stigende popularitet i 2018 som et skelsættende øjeblik. Psykologen tiltrak tusinder af unge til forelæsninger om Første Mosebog – og det var i bund og grund den samme flok, som ville være strømmet til for at høre ateisterne Christopher Hitchens og Richard Dawkins et årti tidligere. Men forskellen var, at Peterson ikke afviste religion som noget giftigt.

Derimod viste han, hvorfor Bibelen og kristendommen har været en kilde til mening og visdom for generationer af mennesker. Den populære historiker Tom Holland udgav bogen ’Dominion’ i 2019, hvori han redegør for, hvorfor han som sekulær person var kommet til at indse, at alle de moralske instinkter, han tog for givet som borger i Vesten, var et resultat af ”den kristne revolution”.

Også andre sekulære mennesker afviser nu nyateisternes forenklede retorik. Det gælder fx journalisten Matthew Parris, filosoffen John Gray og komikeren Russell Brand, som nu også tager kristendommen lidt mere seriøst.

På rejse mod troen

Justin Brierley erkender, at flere af de nytænkende kendisser har svært ved at tro på det overnaturlige ved kristendommen, og fx Douglas Murray kalder sig derfor en ’kristen ateist’.

– Jeg tror, ​​at nogle af dem er på en rejse mod troen på Kristus. Andre kan måske se de omkostninger, der ville være forbundet med at tage det spring, og det holder dem tilbage.

Men mange af disse intellektuelle synes at have et ønske om, at det skal være sandt. Den gode nyhed er, at der faktisk er rigtig gode beviser for, at historien om kristendommen er sand. Og når det har fungeret så godt for os tidligere, er det netop fordi, det er sandt, fastslår Justin Brierley.