Er nærdødsoplevelser i modstrid med Bibelen?

Af Iben Thranholm. Cand. teol., journalist

Flere og flere mennesker står frem og fortæller om nærdødsoplevelser. Overleverne beretter typisk om at have befundet sig uden for sin egen krop, om at komme ind i en tunnel med et stærkt lys, om følelser af fred og lykke, og om at blive lukket ind i et vidunderligt overjordisk rige, som de enten vælger eller bliver tvunget til at forlade igen.

For nyligt lavede TV2 en dokumentarfilm om den 42-årige Mette Kirstine Larsen, der fik så overvældende en nærdødsoplevelse, at hun nu kun længes efter at komme tilbage. Derfor forsøger hun i programmet at rekonstruere den i Virtual Reality, så hun kan dele sin oplevelse med resten af verden. For – som det beskrives i introduktionen til dokumentaren – hvis alle oplevede det, hun har oplevet, ville ingen være bange for at dø. ”Døden er det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet,” erklærer Mette Kirstine Larsen.

Mange troende kan nok godt følge Mette Kirstine Larsens længsel. For kristne har livet efter døden altid være målet for troen. Jesus siger, at den som tror på ham, skal leve selvom han dør. Så er nærdødsoplevelser ikke nærmest det endelige bevis på, at det evige liv findes og noget, vi alle kan glæde os til? Hvor besnærende og overbevisende nærdødsoplevelser end lyder, så er spørgsmålet dog om de, som har oplevet dem, alligevel har været udsat for et bedrag – og om beretningerne fra det hinsides faktisk er i modstrid med de bibelske tekster?

Hvis man kigger nærmere på indholdet af nærdødsoplevelse, viser det sig nemlig, at de ofte til forveksling ligner de løgne, som slangen fortalte Eva i Paradisets have. Et fællestræk for mange mennesker, som har haft ud af kroppen oplevelser, er, at de ikke oplever Gud som personlig eller som en far, men derimod som en anonym kraft.

Ligesom slangen sagde til Eva, at hun ikke skulle dø, hvis hun spiste af træet, så påstår alle dem, der har haft en nærdødsoplevelse, at der ikke findes nogen død. Derfor ser de frem til at dø igen. Deres vidunderlige oplevelse af døden kan måske endda ligefrem opmuntre nogen til at begå selvmord.

Der findes heller ingen moralsk dom eller noget at stå til ansvar for. Uanset hvilke onde eller gode gerninger de måtte have med i baggagen, svæver de alle rundt i et fantastisk lys og ren accept. Gud som en anonym kraft vil selvfølgelig ikke besvære mennesker med moralske domme. Den bibelske beretning om den rige mand og Lazarus fortæller en anden historie.

Et andet karakteristisk træk ved beretningerne er, at overlevere siger, at de har nærmest følt sig som ét med Gud eller er blevet en del af en guddommelig væren, men uden en frelser. Uanset hvem du er og hvad du har lavet, bliver du automatisk en del af det guddommelige. Derfor bør du allerede her på jorden tænke positivt og indse dit potentiale. Jesus siger, at ingen kommer til faderen uden ham. Der findes dog nærdødsoplevelser, hvor mennesker møder Jesus, men langt i de fleste tilfælde sker det ikke. Og igen kan man spørge, hvilken Jesus er det, de rent faktisk møder? Er det altid den korsfæstede med sårmærkerne?

Kunne der være tale om en fælles kilde til bedrag? Bibelen siger, at Satan nogen gange forvandler sig til en lysets engel for at forføre mennesker. Slangen sagde ikke til Eva, at Gud ikke findes, men han gav hende et forkert billede af Gud. Spørgsmålet er om nærdødsoplevelser gør det samme.