Anders har 25 års jubilæum på Sydvestjyllands Efterskole
Den 1. august 2023 kunne Anders Poulsen fejre 25 års jubilæum som lærer på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming.
Anders har gennem årene undervist i mange forskellige fag, men er klart i sit es, når det drejer sig om naturvidenskab og idrætsaktiviteter – han har derfor været en fast del af skolens idrætslinje og sciencehold. Kort tid efter sin ansættelse tilbage i 1998 opstod der sød musik på lærerværelset, og han kan derfor næste sommer fejre sølvbryllup med sin kone Birthe, der også er lærer på efterskolen, fortæller skolens forstander, Tonny D. Sørensen.
Jubilæet blev markeret ved en reception på skolen fredag den 3. nov.