Bibelen genfortalt med forfatterens fortolkninger
Det er en stor mundfuld at genfortælle Ny og Gammel Testamente for alle 8-108 år – senest i en ny revideret udgave (1. udgave 2014). Og det er netop en genfortælling med en berettiget kunstnerisk frihed, hvilket betyder fortolkninger, som kan – for nogle – være problematiske.
Bagerst er en liste med bibelvers til hvert afsnit og anvendt litteratur. Det er nyttigt at slå op, hvis man tænker: ”Står der virkelig sådan i Bibelen?” Sammenhold evt. med den aut. 1992-bibel eller forlaget Scandinavias ”Bibelen på hverdagsdansk.”
Ramme og sprog
Overordnet følger Hvid-Olsen meget fint selve fortællingernes bibelske ramme. Endda helt ned i detaljer som fx tal, navne og steder, men også selve historiernes grundrids. Inden for rammen af de enkelte historier er sproget meget børnevenligt, veloplagt, lidt muntert, så alle kan være med. Selvom historierne er trofaste over for Bibelens historier, så er sproget fortolkende – børn på 8 skal jo kunne forstå handlingerne og deres baggrund.
I iveren for at skrive børnevenligt kan der derfor være fortolkninger, der lejrer sig uheldigt i et barnesind. For det meste er sproget dog inden for rammerne – med lidt elastik! Men dilemmaet er, at netop i den sproglige fortolkning går Hvid-Olsen ganske vidt. Så vidt, at nogle læsere nok må sluge en kamel eller to. Især når Gud og Jesus tillægges menneskelig tale og humør, så udvander man det hellige og højtidelige – måske også det trosmæssige – ved at trække Herren ned på gulvplan. Der er dog eksempler på, at det børnevenlige sprog bidrager til forståelsen.
Genfortællingens dilemmaer
I GT har afsnittet ”En pløk i hovedet” en fortolkning af hærfører Barak og dommer Debora, som ikke stemmer med Bibelen, da Hvid-Olsen tillægger Barak negative og fordomsfulde tanker og motiver (s. 193-194). Dommer Debora var højt respekteret af alle i sin samtid, hvilket fremgår klart i Bibelen – også selv om datiden kunne have fordomme mod kvinder, men det peger Dommerbogen ikke på i Deboras tilfælde. Tværtimod.
I NT er sproget så børnevenligt, at det bliver i overkanten, fx når Hvid-Olsen lægger tale og tanker i munden på apostlen Peter, som er sært negative (s.470). Det er betænkeligt i forhold til børns forståelse af indholdet. Som anmelder vil jeg derfor anbefale, at hvis børn skal læse bogen, så vil det være godt, at det er sammen med en voksen, som kan bidrage til forståelsen.
Teksten og layout med de fine illustrationer gør bogen nem at læse for gamle øjne, men med en vægt på over 1 kg kan det måske knibe for 8-årige barnehænder at holde på den rent fysisk. På hjemmesiden, hvid-olsen.dk, skriver Hvid-Olsen om sine værker, og at han tilhører ”den grundtvigianske midte af Folkekirken.” Nogle vil nok finde hans synspunkter problematiske, men det behøver ikke at hindre læsning af denne bog, som trods alt kan ses som en appetitvækker til at læse selve Bibelen.
Egil Hvid-Olsen: Skurke, helte og Gud – Genfortælling af Bibelens historier – illustreret af Michael Løhde Andersen
2. rev.udg., 594 sider. 275 kr. Forlaget Læselyst
