UK: Forbøn for forfulgte kristne

NGO’en Release International opfordrer kirker i Storbritannien og Irland til at bede for verdens forfulgte kristne i november. Der holdes hvert år en international bededag for forfulgte kristne den 1. søndag i november.

Millioner af kristne rundt om i verden udsættes for chikane, diskrimination og vold, herunder døden, for deres tro. Mange kan hverken komme i kirke eller praktisere deres tro i det fri, skriver Christian Today. Kirkerne blev opfordret til at bruge søndag den 5. november – eller en anden søndag i november – til at sætte fokus på de forfulgte kristnes situation.

Release International havde sammen med Christian Solidarity Worldwide (CSW), Open Doors og Evangelical Alliance forberedt en onlinebegivenhed, der blev sendt om aftenen den 5. november. Arrangementet satte særligt fokus på ​​forfulgte kristne i Eritrea, Nigeria og Nicaragua og dem, der er blevet fængslet for deres tro.