”Min far døde, inden jeg nåede at få hans historie”
Heidi Bobjerg sidder stille og roligt med et stort smil i sin hyggelige stue og har lige budt på en god kop kaffe.
Nu er hun klar til at fortælle om sit arbejde med at få folk til at fortælle deres historier.
”Begynd ikke med begyndelsen,” er noget af det første Heidi Bobjerg siger og fortsætter herefter med at fortælle om sin far, som hun ikke nåede at interviewe, og kort efter om sin oldefar, der blev slået ihjel i en skov. Så er vi ligesom i gang. Heidi Bobjerg er en dygtig fortæller og er desuden uddannet forfatter. Hun brænder for at hjælpe mennesker med at fortælle deres historier.
”Det er særligt seniorerne, jeg har fokus på, at de kommer i gang med at fortælle deres historier, mens de er friske nok til det,” siger Heidi Bobjerg.
Når Heidi Bobjerg siger ”fortælle sin historie”, mener hun i virkeligheden, at folk skal skrive deres historie ned – og hvis man ikke er så glad for at skrive, så indtal den på en diktafon.
”Der er mange, der bliver historieløse, de unge ved utrolig meget om, hvad der sker ude i verden, men de ved ikke noget om deres egen slægt, fordi vi ikke længere sidder og fortæller historier i skumringstimen. Det er synd, at den forbindelse mellem generationerne går tabt,” siger Heidi Bobjerg.
Dødsfald gav stof til eftertanke
For Heidi Bobjerg blev farens død en påmindelse om, hvor vigtigt det er at udnytte tiden, mens man har den.
”Jeg havde længe tænkt på, at jeg skulle interviewe min far. I forbindelse med min forfatteruddannelse lavede jeg et interview med ham, der mest handlede om hans arbejdsliv, og så havde jeg tænkt, at jeg også kunne tænke mig at få hans troshistorie – men det nåede jeg ikke, før han døde,” fortæller Heidi Bobjerg.
Den forspildte mulighed gav hende noget at tænke over. ”Det gav mig sådan en eftertænksomhed, fordi nu var det for sent. Jeg har stadig min mor, men hun kan jo ikke fortælle alle detaljerne.” Det lykkedes Heidi at få adgang til sin fars computer, men han havde ikke skrevet noget ned.
”Der tænkte jeg på, at det er ærgerligt, at de gode historier går tabt. Der er jo rigtig mange gode historier, også troshistorier, som kan blive til gavn for de kommende generationer.”
Det bedste tidspunkt er nu
Når Heidi er ude at holde foredrag om emnet, gør hun det meget tydeligt, at folk skal droppe undskyldningerne og bare komme i gang.
”Man kan altid udskyde det, men der findes ikke noget tidspunkt, der er bedre end lige nu. Ofte har man ikke tid, når man er erhvervsaktiv, men hvis du alligevel ikke arbejder mere, så se at komme i gang. Lad være med at udsætte det,” siger Heidi bestemt, men med et stort smil.
Heidi oplever, at der er mange, der tager opfordringen til sig, men ikke alle.
”Der var en dame, der sagde, ”det er jeg ikke enig med dig i, men om to år, så er jeg klar.” Men jeg tror ikke helt på det. Nogle kan måske godt overholde det, men hvis du går og tænker på, at du snart skal i gang, hvorfor så udsætte det? – Sluk for fjernsynet, hvis du ikke synes, du har tid,” siger Heidi.
Fortæl det til familien
Heidi har flere gode og helt lavpraktiske råd til, hvad man kan gøre, hvis man gerne vil i gang med at skrive.
”Når man har bestemt sig for, at man vil i gang, skal man sige det til nogen, så man hænger på den. Derudover skal man sætte det i kalenderen – fx hver torsdag formiddag kl. 10, og så bruger man lige en time. Så holder man det så tæt på, at det ikke når at blive gammelt, og man hele tiden skal komme i tanke om, hvor man kom til. Det er også en god ide at have noget med sig, man kan skrive på, for når først man er i gang, så kommer man i tanke om noget hele tiden,” siger Heidi og kommer med en lille, men væsentlig tilføjelse:
”Husk at fortælle det til familien, så de ved, at der er noget at lede efter, når du ikke er her mere.” Hvis man vil have fornøjelsen af alle Heidis gode råd, skal man have fat i bogen ’Skriv om dit liv’ eller komme til et af hendes foredrag.
Vigtigt at dele sin historie
Ifølge Heidi Bobjerg er det ikke kun de mennesker, der i forvejen er særligt dygtige til at skrive eller fortælle, som skal fortælle deres historie.
”Det er vigtigt for alle mennesker at fortælle sin historie. Måske særligt for kristne. Der ligger noget særligt i troshistorien. Mange spørger sig selv, når ens bedsteforældre eller forældre ikke er her mere, hvorfor fik jeg ikke spurgt om det og det. Der er jo altid noget, Gud har gjort i deres liv. Det er en troshistorie, som kan sige noget til deres efterkommere,” siger Heidi Bobjerg.
”Man kan altid udskyde det,
men der findes ikke noget tidspunkt,
der er bedre end lige nu. ”
Ifølge Heidi Bobjerg kan det give mere vægt, at det fx er ens bedsteforældre, der skriver det.
”På en eller anden måde får det større vægt, end hvis det var en vildt fremmed. Det kan give en påvirkning på den person, som læser det, og det kan rykke ved deres tro. Det kan give tro til de næste generationer. Det er ikke altid, familiemedlemmer gider at høre en troshistorie, men ved at skrive den ned så har du givet dem et håndtag ind til troen, som de altid kan bruge senere, hvis de vil.”
For Heidi Bobjerg er det vigtigt, at man ikke kun gør det for sine efterkommeres skyld, men også for sin egen. ”Det er godt for os selv at fortælle vores historie. Måske især i svære tider. Det bliver jo brugt som terapi også. Mange vil gerne fortælle om et svært sygdomsforløb og hjælpe andre på den måde, men oplever samtidig, at bare det at fortælle det også gør noget godt for en selv.”
Bog i fire dele
Heidis bog er delt op i fire dele. Første del handler om motivation, ”Hvorfor skal jeg skrive, hvem skriver jeg til, hvad er det for nogle værdier, jeg gerne vil give videre, hvad vil jeg gerne huskes for. Hvis man gør sig nogle tanker om det, så bliver det lettere at holde ved,” fortæller Heidi. Anden del handler om form og indhold. Tredje del handler om sprog, og sidste del handler om udgivelse.
”Det er meget nemt i dag selv at få trykt en bog. Det behøver ikke være til boghandlen, det kan godt bare være til eget brug. Jeg synes, det er vigtigt, at det bliver skrevet ned, så der er noget til næste generation. Det har bare en værdi, der er noget livsvisdom og noget værdi,” siger Heidi.
Begynd ikke med begyndelsen
Heidi Bobjerg har efterhånden hørt mange gode grunde til ikke at gå i gang.
”Nogle siger, at det kan de ikke finde ud af. Jamen, så fortæl det til en diktafon. Andre siger, de skal have nogen at fortælle det til. Jamen, så inviter nogle af dine børnebørn og tænd for diktafonen. Der er også nogen, der siger, at der er så meget, at det bliver de aldrig færdige med, mens andre siger, de ikke rigtig har noget at fortælle. Det er ligesom hver sin grøft,” fortæller Heidi.
Og det er her, Heidis første råd om aldrig at begynde med begyndelsen kommer ind i billedet.
”Lad være med at begynde med begyndelsen. Hvis du begynder med begyndelsen og bare skriver derudaf, så ender det med at blive et meget langt referat, og det er der, folk går i stå. Det tager alt for lang tid, før du kommer til det sjove. Start med at fortælle den historie, du allerhelst vil fortælle. Find de gode historier, og skriv dem som afsluttede historier, for så kan man også holde ud at læse det. Et langt referat på ti dagbøger kan godt blive lidt langt at komme igennem. Så kan man sætte historierne sammen bagefter. Det behøver ikke være kronologisk,” siger Heidi Bobjerg.
Alle har noget at fortælle
For Heidi Bobjerg er det ikke spildt arbejde, selv hvis man ikke får sat historierne sammen. ”Hver gang du har skrevet en historie, så er der noget at give videre, om du så kun har skrevet ti historier. Det gælder også troshistorier, det kan være historien om, hvordan du kom til tro eller oplevelser med Gud. Det kan også sagtens være selvstændige historier,” siger hun.
Til de mennesker, der af forskellige årsager ikke mener, at de har noget at fortælle, siger Heidi: ”Alle har noget at fortælle. Alle har noget sjovt eller spændende at fortælle. Spændende behøver jo ikke betyde en krimi. Alle har nogle finurlige historier eller rejser, der betød noget eller møder med mennesker. Det behøver ikke være det helt store og vilde, det kan også bare være de mennesker, du mødte, milepæle eller vendepunkter i dit liv.”
Heidi Bobjergs bog kan købes hos diverse internetboghandlere for 199 kr. Derudover tilbyder hun både online kurser, personlig vejledning og foredrag. Det kan du læse mere om på
