Skabte Gud verden på seks dage? – Både ja og nej, mener forsker

Mens Allan Emrén talte, brugte han et lærred med farverige billeder fra verdensrummet samt tekst og tolkninger af hebraisk og græsk.

Finjusterede balancer

Allan Emrén har en doktorgrad i teoretisk geokemi. Han tog os med ind i dybet af galakser, stjerner, atmosfærer og ned til de mindste tænkelige forhold, uden for alle forestillinger. Han forklarede hebraiske ord, neutronernes fysik, om partikler, atomer og bindinger og trak bibelvers ind, der støtter videnskaben. Med indsigt pegede han på et være og et ikke-være.

”Hvis forkerte grundstoffer havde bundet sig sammen, ville det have givet helt andre følger, der ikke førte til liv. Nogle gange handler det om milliontedele af sekunder for atomer. Det er tale om tidspræcision, sammensætninger, der er nøje afbalancerede,” forklarede Allan Emrén.

Allan Emrén forklarede tiden, energierne, lyset, rækkefølger og påvirkninger, hvordan energier er positioneret i forhold til hinanden. Milliontedele af sekunder har udgjort hele forskellen for menneskelivet.

Unik eksistentiel præcision

”Oxygen har en energi, der ligger lige under carbonets og heliums. Vores eksistens afhænger af, at den ene energi er lidt højere, og den anden er lidt lavere. Nogen har bestemt, at energierne skal se sådan ud,” sagde Allan Emrén og konkluderede: ”Vi eksisterer på grund af stjernerne.”

”Går vi tilbage til tidens begyndelse,
kommer vi til fremtiden igen.
Ikke kun tiden begyndte,
men selve verdensrummet”

”Da universet var nyt, eksisterede de grundstoffer, vi er bygget af, ikke. Men vi er blevet bygget med de processer, der er beskrevet inde i stjernerne. Når stjernerne slukker, og brændstoffet slipper op, eksploderer de. Indholdet i en stjerne, der eksploderede for mange millioner år siden, blev til jorden. Dermed fandtes materialet, der er nødvendigt for, at mennesket kan eksistere,” mener Allan Emrén og tilføjer:

”Nogen har bestemt, at stjernerne skulle eksplodere, når de slukker.”

Skabt af intet

Allan Emrén gav forklaringen på det hebraiske ord ’Bara’, der betyder ’skabt af ingenting.’ Allan Emrén påpegede, at universet opstod helt uden hjælp fra materialer – kun udført af Gud. Selve kosmos var meget komprimeret. Universet var lille bitte og meget varmt. Først da universet var 300.000 år, opstod atomerne. Et lysglimt var det første synlige bevis på dette mirakel, siger Allan Emrén.

Tidsmiraklet

Emrén havde en forbløffende indsigt i ”tid”. Før alt opstod, var tiden ikke til stede, sagde han.

”Det er som at gå på Nordpolen; man kommer til et punkt, hvor man går sydpå uanset, hvordan man går. Går vi tilbage til tidens begyndelse, kommer vi til fremtiden igen. Ikke kun tiden begyndte, men selve verdensrummet,” sagde fysikeren, mens han jonglerede med tanker og forestillingsevne.

”På visse steder er der kun gået en uge,
siden universet blev til. Hvis vi var der,
kunne man have spist middag syv gange,
sovet syv nætter, vi kunne have set stjernerne tændes
og slukkes som fyrværkeri omkring os.
Syv dage eller 14 milliarder år er det samme for Gud,
men også for fysikken”

Lysmiraklet

Ifølge Allan Emrén lignede begyndelsens lys Big Bang. Emrén mener, at de, der har oversat Bibelen, bevidst skjuler dette for at kamuflere Bibelens alvidenhed. Han mener, at denne viden var til, før den blev bevist.

”Et eksempel på dette er det hebraiske ord ’rakia’ i 1. Mosebog vers 6. Gud sagde: ’Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene. Og Gud sagde: Lad det blive en hvælving…’, men det hebraiske ord ’raqia’ betyder ekspansion. Så universets ekspansion beskrives på den første side i Bibelen. Oversætterne antager, at ingen kunne have vidst dette for flere tusinde år siden. Dermed forudsætter de, at Gud ikke åbenbarede dette for den, der skrev teksten,” siger Allan Emrén.

Universet blev oplyst i en alder af 300.000 år, sagde Allan Emrén. Lyset var noget godt (ordet betyder også smukt). Kun Bibelen har dette i sin skabelsesberetning: Og Gud så, at lyset var godt.

”Da universet voksede, sank temperaturen. Lyset ændrede farve fra hvidt til gult til rødt og så infrarødt. Da var det ikke længere synligt for det menneskelige øje. Det kan sammenlignes med at befinde sig i et mørkt rum, kun omgivet af en usynlig infrarød varmestråle. Sådan var universet mørkt for det menneskelige øje, indtil de første stjerner blev tændt. Det skete, da universet var cirka 100 millioner år,” fortæller Allan Emrén.

Andre skabelsesberetninger indeholder ikke oplysningen om, at universet var mørkt. Bibelen siger, at det var aften og morgen anden dag, da stjernerne blev tændt, men på den fjerde dag blev de synlige. Allan Emrén sammenfatter universets historie med, at mørket kom først, så blev det lyst, så blev det mørkt, og så blev stjernerne tændt.

Det tempererede mirakel

”Universets temperatur er nu cirka -269 grader. Samtidig ekspanderer universet, hvilket har en nedkølende effekt. Når man regner baglæns, kan man se, at jo mindre universet var, desto varmere var det også,” uddyber Allan Emrén og tilføjer:

”Før universet var 300.000 år, var varmen så intens, at ingen atomer kunne eksistere. Lys kunne heller ikke bevæge sig i et sådant miljø. Da kosmos rundede 300.000 år, og temperaturen var omkring 6.000 grader, var det ’koldt nok’ til, at elektroner og protoner kunne danne atomer. Det førte til et lysglimt, der fyldte hele universet.

”Bibelen har alt i rigtig rækkefølge.
De andre oprindelsesforklaringer har gættet kaotisk og forkert.”

Den dag i dag kan man ved hjælp af instrumenter stadig finde rester fra dette lys.” Blev jorden skabt på seks dage? I 2. Peters brev står der: ’For Gud er en dag som tusind år, og tusind år som en dag.’ Emrén bød på spændende tanker i forlængelse af dette:

”Alle tider er en dag for Gud. Seks dage i Bibelen svarer ikke til seks dage for os. Tiden går i forskellig takt på forskellige steder. Den går langsommere på jordens overflade end på månen. Mennesket kunne opleve det på et andet tidspunkt et andet sted: På visse steder er der kun gået en uge, siden universet blev til. Hvis vi var der, kunne man have spist middag syv gange, sovet syv nætter, vi kunne have set stjernerne tændes og slukkes som fyrværkeri omkring os. Syv dage eller 14 milliarder år er det samme for Gud, men også for fysikken,” forklarede den engagerede videnskabsmand, der mener, at svaret på spørgsmålet, om hvorvidt jorden blev skabt på seks dage, er både ja og nej.

Undersøgelsen af 29 skabelsesberetninger

Emrén har forsket i 29 skabelsesberetninger, hentet fra alle verdens hjørner. Målet var at se, om beretningerne siger det samme som Bibelens version. Konklusionen var, at Bibelens Skabelsesberetning som den eneste har ret på alle punkter.

”De andre historier har fået fragmenter med. Den, der har næstmest ret, er Wichita-folket i Oklahoma – med fem faktatræf. De 29 Genesis-variationer blev målt i forhold til, hvad der bliver sagt om liv, lys, land, dyr og mennesker. Bibelen har alt i rigtig rækkefølge. De andre oprindelsesforklaringer har gættet kaotisk og forkert. Sandsynlighedsforholdet er 5.040 for at få det rigtigt. Det er ingen tilfældighed, men åbenbaring,” afsluttede Emrén.

Tredje bog på vej

Allan Emrén har skrevet bogen ’Fodspor i Kosmos’ i 2012. I 2019 blev den udgivet på spansk som ’Heullas en el Cosmos.’ I 2017 kom bogen ’Och Ordet var Sanning’ ud. I begyndelsen af 2024 planlægges udgivelsen af bog nummer tre ’Hvem skabte Gud?’ Den nye bog tager blandt andet fat på, hvordan Gud kan have skabt sig selv.

Den begrundes også i, hvorfor universet ikke kan være opstået ved tilfældigheder. Derudover ses der nærmere på, hvem Gud er, og hvad treenigheden er. Hvad mente Gud, da han skabte mennesket? ”Vi ved, at vores hjem er i Himlen. Hvad var Guds tanke bag oprettelsen af universet og jorden? Og hvorfor fik vi ikke lov til at komme direkte til Himlen som englene – uden at være på jorden først,” skriver Emrén i en kort bogomtale af sin nye bog.