Abortkrigen på Færøerne

Abortpolitiken på Færøerne har hidtil bygget på den danske lov fra 1956 med diverse små ændringer. Kvinder har altså mulighed for at få abort på Færøerne, men der er ikke ”fri abort” som i Danmark.

Færøernes tidligere udenrigs-, undervisnings- og kulturminister, lægen Jenis av Rana, har gennem mange år været aktiv i kampen imod fri abort på Færøerne. Her forklarer han lidt om debatten, som splitter befolkningen og partierne – og som også danske aborttilhængere deltager i:

– Da Færøerne fx aldrig har haft en mødrehjælpsorganisation, og loven fra 1956 bygger på en sådan, blev et tillæg føjet til loven. Det indebærer, at man i stedet for at få bevilget ret til abort via et samråd i mødrehjælpen, i stedet får aborten godkendt af to læger. Som regel vil den praktiserende læge, som indstiller moderen, og den læge, som udfører aborten, være enige om at få aborten foretaget. Igennem de seneste år har flere og flere talt for at få foretaget tidssvarende justeringer og ændringer, som mange har været enige om, men alle forslag i Lagtinget om de mindste ændringer er hidtil blevet nedstemt.

Fritstillede politikere

Den nuværende regering, som består af værdipolitisk liberale partier, blev under valgkampen presset til at love ændringer i lovgivningen, hvis de fik flertal. Dog var der ikke enighed i det lille liberale parti ”Framsókn” og i Socialdemokratiet om, hvorvidt en evt. ny lov skulle åbne op for fri abort. Derfor skrev man i koalitionsaftalen, at hvert enkelt af regeringspartiernes lagtingsmedlemmer var frit stillet mht., hvad de ville stemme, hvis et sådant forslag så dagens lys.

Den ene af de to landsstyresmedlemmer for Framsókn blev minister for området, og denne viste sig lige fra starten at være super liberal. Selv om han langt fra havde opbakning i sit eget parti, gik han straks i gang med at forberede et lovforslag, som reelt var et forslag om fri abort op til 12. uge. Dette kom som en bombe for flere af koalitionens medlemmer, ikke mindst formanden for hans eget parti, færøernes finansminister, som ikke kendte til forslaget. Det samme gjaldt to ud af tre lagtingsmedlemmer for partiet, som hidtil har udtalt sig imod fri abort.

Forslag i høring

I øjeblikket er forslaget sendt ud til interesseorganisationer m.m. til høring, derefter skal evt. justeringer foretages i forhold til disse høringssvar. Efter dette vil regeringspartierne indbyrdes forsøge at komme til enighed om et evt. endeligt forslag, som så kan sendes i Lagtinget til behandling. Opnås der ikke enighed mellem de tre regeringspartier, har landstyremanden mulighed for alligevel at sende et forslag i Lagtinget og håbe på, at medlemmer fra oppositionspartierne vil give den manglende støtte.

Lagmanden, som er formand for socialdemokraterne og tilhænger af fri abort, har bebudet, at selvom det skulle blive stemmer fra oppositionen, som bærer forslaget igennem i Lagtinget, så vil det ingen følger få for regeringssamarbejdet. Resultatet vil sandsynligvis først vise sig i løbet af april eller maj måned.

Faldende aborttal

Aborttallet på Færøerne er kun en brøkdel af de tal, vi kender fra andre lande, og det har været faldende de sidste 30 år: Fra op imod 100 om året til mellem 20 og 30 de seneste år. Dette svarer til, at det færøske aborttal pr. capita i dag kun er omkring 20 % af det danske.

Abortkrig med dansk indblanding

Som i alle andre krige – og abort er jo krig mod det ufødte barn – ved vi, at alle våben bliver brugt, og at sandheden er det første offer i en krig. Dette gælder også i den færøske abortkrig. Et af de våben, som især de danske krigere, der er meget engageret i den færøske debat, bruger, er den påstand, at mange færøske kvinder rejser til Danmark for at få foretaget abort.

Der findes dog intet belæg for denne påstand, hverken statistikker, undersøgelser eller udtalelser fra kvalificerede folk på området. Tværtimod har vi udtalelser fra en af de gynækologer, der i mange år udførte de fleste af de aborter, som blev foretaget på Færøerne. Gynækologen afviste påstanden med ordene:

”Der er ingen grund til at færøske kvinder skulle rejse til Danmark for at få dette gjort, for de kan altid finde to læger på øerne, som vil give lov til at udføre en abort.”

Splittet befolkning

Opinionsundersøgelser fra de seneste år viser, at den færøske befolkning står splittet i spørgsmålet om abort. En opinionsundersøgelse fra i år viser dog en mindre majoritet for fri abort. I partiet Miðflokkurin er det kun to af ialt 33 medlemmer, som har en klar holdning imod fri abort. På den anden fløj har republikanerne en klar holdning for fri abort.

De andre partier står splittede: Socialdemokraterne er overvejende for, mens Folkeflokkurin (konservative) og Sambandspartiet (som er søsterparti til Venstre) har valgt at fritstille sine valgte medlemmer, når det kommer til afstemning om forslaget, slutter Jenis av Rana.