Danske missionærer har 50-års jubilæum
”Stræb frem mod målet”, lyder opfordringen i et bede- og nyhedsbrev fra missionærparret Hannah og Egon Falk fra New Life Outreach.
Her skriver missionærerne: ”I året 1974 blev vi indsat og sendt ud som missionærer til nationen Tanzania, i Østafrika.”
Tjenesten flyder over
”I år 2024 fejrer vi vort 50. år som missionærer, idet vi stadig presser på for at nå det mål, Gud har lagt ned i vore hjerter for 50 år siden. Vor tjeneste er begyndt at “flyde over” til andre nationer som Congo, Sudan, Burundi, Kenya, Uganda, Malawi, ikke at forglemme de muslimske nationer Jordan og Pakistan og hindu-nationerne Nepal og Indien.”
Jesus kommer snart
Hannah og Egon Falk skriver videre, at de fortsat har brug for forbøn og støtte for at nå de ”millioner af mennesker, der ikke kender vor Herre og Frelser Jesus Kristus.”
”Vi beder dig om at fejre 50 år sammen med os og i bøn spørge Gud, om du skulle gå en ekstra mil og støtte os endnu mere i 2024, som bliver det bedste år nogensinde. Fordi Jesu komme er lige rundt om hjørnet, lad os sammen gøre endnu mere,” slutter brevet fra Nev Life outreach-missionærerne Hannah og Egon Falk i Tanzania.