En yndefuld abdikation, der rørte os til tårer

Dronning Margrethe deltog den 11. oktober i en genåbningskoncert i Fredensborg Slotskirke. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

Første gang, jeg hørte Dronningens nytårstale, var i 2017. Gift med en dansker tidligere samme år, blev jeg introduceret til et par meningsfulde danske traditioner – og nytårsfejringen, der begyndte med at lytte til Dronningens nytårstale, var en af dem.

Som de fleste danskere satte vi os foran fjernsynet i vores festtøj og med fyldte glas for at skåle for Dronningen efter hendes nytårstale. Allerede første gang, jeg hørte hende, vandt hun mit hjerte, og hvert år har hun inspireret mig med sine modne, kærlige og opløftende ord.

Noget var anderledes denne gang

et i bakspejlet så dronningen anderledes ud denne gang. Jeg syntes, at hun lige fra starten så ud, som om hun havde noget i ærmet – mere afslappet, næsten gladere, med et glimt i øjet. Hun smilede, som om en byrde var blevet løftet fra hendes skuldre. Men tilsyneladende var hun uvidende om, at hun ville røre os til tårer i slutningen af sin tale.

En mors stærke opmuntring

Hun talte, som sædvanlig, om aktuelle begivenheder med stor bekymring og ægte omhu om dem, der er fanget i krydsilden af uheldige begivenheder. På sin helt egen og særligt moderlige måde mindede hun os om at holde os på den rigtige side af mennesker og ikke lade uheldige begivenheder forplumre vores tanker.

Hun mindede alle danskere om værdien af tapperhed i modgang og roste de af vore landsmænd, som for 80 år siden hjalp de danske jøder med at flygte og dermed redde livet.  Der var en undertone af, at danskerne ikke skulle frygte for ’at gøre det igen’, hvis det kom dertil.

Den usikre fremtid

Da jeg læste hendes tale igen, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at uvisheden om fremtiden skinnede igennem. Hun talte om en usikker fremtid, ikke bare på grund af krig og konflikter, men også på grund af klimaproblemer. Mon hun også tænkte på ændringen af monarkiet, mens hun talte om fremtiden? Det kan vi ikke vide med sikkerhed, men jeg tror, at hun godt kan have haft det i baghovedet.

Forandringerne efter hendes abdikation kan blive enorme – og af dem vil det generationsskifte, som de fleste taler om, nok være det mindste. Gad vide, om der kommer en ændring i, hvordan kongehuset vælger at påvirke Danmark, især når det gælder kristendommen. Mon kongehuset også fremover vil holde os fast på vore kristne værdier, som vores kære Dronning har gjort det gennem alle sine år som regent?

Et sødt, moderligt farvel

Igen, set i bakspejlet, var Hendes Majestæts åbningsord ganske sigende:

”Nu står det nye år for døren, i aften fejrer vi nytårsaften. Foran os ligger et år, som vi møder med forventning, men også med bekymring, for der sker voldsomme ting ude i verden.” Hvis jeg forsøgte at læse noget ind i hendes ord, var det næsten, som om hun gav os en antydning af, hvad hun nu ville sige om sin abdikation. Men ingen af os fangede det, er jeg sikker på.

Vi ser frem til de nye kongelige, der vil overtage tronen i denne nye æra for monarkiet, og beder oprigtigt til, at de vil være i stand til at udfylde de meget store sko, Hendes Majestæt har efterladt gennem sine 52 års upåklagelige regeringstid. Vores dronning har som kristen været til inspiration for nationen, når hun i hver eneste nytårstale har sluttet med et ”Gud Bevare Danmark”. I år tilføjede hun desuden et ”Gud bevare jer allesammen”, som et sødt, moderligt farvel.

For nu at slutte med hendes Majestæts ord: ”Nogle årstal står klart i vores bevidsthed, fordi vi knytter dem til bestemte begivenheder.” Enhver dansker vil mindes Dronning Margrethe med dyb taknemmelighed og kærlighed, på grund af den hengivenhed og dedikation, hun har udvist i sin rolle som Danmarks Dronning!

Tusind tak, Deres Majestæt!