Nåden forankret i vore sind
Kristoffer Niclasen
2024 er i gang, og der skulle ikke gå lang tid før kong vinter med sit bestemte håndtryk og faste blik bekendtgjorde sin ankomst til det danske land. Den sibiriske kuldes overlegenhed kom som en overraskelse for de fleste, ikke mindst for dem med sommerdæk, vandrør og kondisko. Men en anden overraskelse skete seks timer inden 2023 gik på hæld med bobler og bomber – den tidligere majestæts abdicering og forventeligt sidste ”Gud bevare Danmark” nytårsaften.
Vi lever så sandelig i en interessant tid, som vidner om, at de fleste ting er uden for vores kontrol; onde tungers færden, kunstig intelligens’ fremmarch, krig i Europa og Mellemøsten. Ja, en ting, der aldrig fejler at præstere er menneskets evne til at handle ondt, lige fra ytringernes rødder i sjælens makabre kamre til missilets helvedesild.
Det kalder på ydmyghed. Heldigvis er netop ydmyghed noget, der trækker på Guds nåde (Ordsprog. bog kap 3). Og hvor er det en lyksalighed at grunde på, at netop han er i kontrol – igennem hans død på korset og opstandelse. Hvilken nåde! Men ak, hvor skal vi til stadighed mindes om det. Jo mere jeg tænker over det, bliver jeg mere overbevist om, at den egentlige kamp ikke foregår med vores omstændigheder, men i vores sind.
Som den romerske statsmand og tænker Cicero skrev det:
”I et forstyrret sind, ligesom i en forstyrret krop, er sundhed umulig”. Misforstå mig ikke, jeg prøver ikke at undervurdere konsekvensen af vores omgivelser, jeg prøver ikke at være nedladende overfor de erfarede lidelser og det, at vi er kaldet til at handle. Men jeg tror, at det er af stor betydning, at Paulus i 2. Korintherbrev 10:5, Romerbrevet 12:2, Filipperbrevet 4:8 og Kolossenserbrevet 3:2 netop fremhæver tankens betydning. Lidelse er et grundvilkår i livet. At vi fæstner vores værdi i de rigtige ting og vores identitet i ham, der kalder os hans børn, er af central mening.
Jeg har flere mål og drømme for 2024, dette håber jeg også for dig, kære læser. Men mest af alt håber jeg, at du, ligesom jeg, vil have som pejlemærke, at Gud må blive både midlet og målet i sig selv. Kort til sidst synes jeg, at det er klædeligt at lykønske den nye konge og ønske ham Guds fred og ledelse. Et par ting gælder, om man så er vicevært eller professor, skorstensfejer eller provst, hjemløs eller regent; vi er alle af kød og blod, vi er alle elsket af Gud, frelsen er i Kristus.
Længe leve hans majestæt Kong Frederik 10. Må han og os blive forankret i vores sind på nåden. Må faldets mørke vie for lyset. Og må Gud bevare Danmark.
