Vintermøde i Værløse om dialogen med LGBT-personer
Lørdag den 20. januar om eftermiddagen gæster Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet, Kristelig Lægeforenings vintermøde i Værløse Kirke.
Her vil generalsekretæren med udgangspunkt i sin bog ”Tro, håb og homoseksualitet” (udgivet på forlaget ProRex i 2022) tale om det kristne samfund i mødet med LGBT-personer. Han har igennem flere år været opsøgende i dialogen med LGBT+ Danmark og blandt andet været i flere offentlige samtaler med blandt andre Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.