Global kvindebededag: ”Bær over med hinanden i kærlighed”
Det kan provokere, at årets bedetekster er skrevet af palæstinensere. Men materialet blev til længe før det frygtelige angreb mod Israel i oktober 2023, påpeger to deltagere i bededagen.
Hvert år – den første fredag i marts og tæt på Kvindernes Internationale Kampdag – samler Kvindernes Internationale Bededag kvinder i mere end 180 lande til et fælleskirkeligt bønsfællesskab. I Danmark og på Færøerne afholdes bededagen ca. 25 forskellige steder.
Kvindernes Internationale Bededag har været fejret i mere end 100 år verden over, fortæller tidligere generalsekretær i Israelsmissionen, cand. theol. Bodil Skjøtt, som selv skal medvirke ved et af arrangementerne.
Palæstinensiske forfattere
Netop i år er der mange, som undrer sig over, at det netop er palæstinensiske kvinder, der kommer til orde. ”Materialet til i år er udarbejdet af palæstinensiske kvinder, og det er blevet til efter flere års arbejde i bøn og refleksion over temaet ”Jeg beder jer om at bære over med hinanden i kærlighed” med henvisning til Ef. 4,1-4,” oplyser Bodil Skjøtt.
”Beslutningen om at give stemme til palæstinensiske kvinder blev truffet længe før massakren den 7. oktober 2023. Alligevel læses materialet uundgåeligt i lyset af angrebet mod Israel og den krig, som stadig pågår. Nogle vil opleve det som utroligt relevant, at bededagen i år sætter fokus på de palæstinensiske kvinders vilkår – både før og efter 7. oktober 2023. Andre vil føle, at man med dette materiale har valgt side i en meget kompleks konflikt, så de kan have svært ved at bede med i år.”
Bøn er ikke politik
”Men bøn handler ikke om at udtrykke politiske holdninger. At bede for og med andre er at lytte og gøre sig åben og sårbar for den smerte og nød, den glæde og det håb, som den anden har og sammen lægge det over til Gud i Jesu navn. At vise empati forudsætter ikke enighed.
Og i år er det så kristne palæstinensiske søstre, som bedefolderen giver stemme og beder os lytte til.”
Kristendommens vugge
”Så kan man mene forskelligt om den begrundelse, som folderen giver for, at netop ”Palæstinas kvinder” er blevet bedt om at skrive materialet. På side 3 står der, at ”Palæstina er det land, hvor kristendommen blev født”. Nogle har det svært med at læse bibeltekster, hvor der står ”Israel”. Andre støder sig på ordet ”Palæstina”, når det bruges om det sted, hvor Jesus blev født, og de vil modsætte sig, at Jesus kaldes for en palæstinenser.
Måske skal vi nøjes med at sige, at Jesus blev født i Betlehem, i Judæa, som området hed den gang. Jesus var hverken palæstinenser eller israeler. Han var jøde.
Og i dag er der både Jesus-troende palæstinensere og Jesus-troende israelere. Min bøn er, at de – midt i konflikten – må turde lytte til hinanden og en dag bede sammen. Det kan vi også bede om, når vi samles til Kvindernes Internationale Bededag og lytter til stemmer fra palæstinensiske søstre,” slutter Bodil Skjøtt.
Tekst af fangen Paulus
Også Eva Nielsen fra Grinsted har overvejet bedehæftets indhold og siger til Udfordringen om Paulus´opfordring til indbyrdes overbærenhed og kærlighed:
”Det er meget let for os i et fredeligt land at nikke bifaldende til Paulus’ ord. Men det var ikke let for Paulus at skrive det, når han var fange og blev behandlet meget uretfærdigt af både jøder og romere. Hvor havde det været nærliggende at blive vred og give udtryk for den uretfærdighed, han oplevede, men han er fuld af Guds kærlighed.”
En anderledes virkelighed
”Det er let for os at have en mening om, hvordan forholdet mellem Palæstina og Israel burde være, men det er ikke en del af vores historie,” fastslår Eva Nielsen.
Hun peger på, at krige og konflikter har været en del af jødernes liv frem til 1948, og de er stadig et forfulgt folk.
”De har ikke venlige naboer og svarer selvfølgelig igen på angreb. Samtidig må det også være svært at være nabo til nogen, der holder på, at det er deres ret at tage det land, man selv har en lang historie i. Det er vilkårene for de kvinder i Palæstina, der har brugt fire år på at udarbejde det materiale, vi har til årets kvindebededag.”
Skrevet før massakren
”Da de begyndte på arbejdet, så verden meget anderledes ud, end den gør nu, det gjorde den også, da de afsluttede arbejdet, og materialet blev sendt til godkendelse i de forskellige komitéer og hovedkontoret i New York.
Materialet var udgivet, da det forfærdelige angreb kom i Israel den 7. oktober 2023, men de har levet med mange konflikter inden da,” forklarer Eva Nielsen.
Forskellige kirker
De palæstinensiske kvinder, der har skrevet materialet, har i generationer hørt til i forskellige kristne trossamfund. Disse kvinder har oplevet mange krige og konflikter, men de har bevaret troen på Jødernes Gud og på Jesus som verdens frelser. Det er kvinder, der bærer over med hinanden i kærlighed, fastslår Eva Nielsen og slutter med denne opfordring:
”Lad os fastholde Åndens enhed og fredens bånd. Lad os være sammen 1. marts og bede for de palæstinensiske kvinder og deres familier. Det er kun Gud, der kender hjerte og tanker og kan dømme, hvad der er ret og forkert i den krig, vi er vidner til lige nu. Lad os derfor være ét med kristne søstre i hele verden i bøn den 1. marts 2024.”
På hjemmesiden for Danmarks Økumeniske Kvindekomité kan man finde materialet og se, hvor i Danmark, bededagen bliver afholdt.
