Hvad skal vi med fastetiden?

Hvad skal vi med fastetiden? Her er fem præsters svar.

1. Ole Backer Mogensen, sognepræst i Græsted kirke.

Hvorfor fejrer vi faste op mod påske?

– Fasten er en forberedelsestid til påsken. Som Jesus fastede 40 dage i ørkenen, som en del af forberedelsen til sin tjeneste. På samme måde forbereder vi os på kirkens store højtid. Fra Jesu faste ved vi, at mennesket ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund. Derfor er fasten også en tid til at lytte til, hvad Gud vil sige os. Ikke mindst, hvad Gud vil sige os om verdens tilstand, og om hvad frelsen i Kristus betyder.

Samtidig lærer fasteperioden os, at der er forskel på hverdag og fest, og at livet ikke er en lang fest. Afsavn skaber plads for fejringen senere. Vi lærer behovsudsættelse og mådehold. Men forberedes også på opstandelsens glæde, når vi i fejringen påskedag fejrer livets sejr og tager fuldt ud del i livets goder og glæder igen. Askeonsdag, som indleder fasten, minder os om, at vi er kommet af jorden og vender tilbage til jorden. Påsken minder os om, at vi skal opstå af jorden igen.

Hvad betyder fasten for dig?

– Fasten har altid betydet meget, men med verdens tilstand er det blevet endnu mere akut, at vi har en periode med mådehold og selvbesindelse på fx forbrugsmønstre. Jeg ser altid frem til fastetiden.

Har du selv en særlig fastetidspraksis?

– Ja, jeg har levet med kirkeåret som årsrytme næsten hele mit voksenliv. Og fastetiden har her en helt særlig plads. I mange år har jeg hvert år lagt en række ting til side for at leve mere enkelt og med mådehold. Kød har i tråd med gammel praksis altid været noget, som er blevet lagt til side. Og i årenes løb har det bredt sig ud over hele året, så vi nu kun spiser kød til særlige anledninger og måske en gang om ugen. Derudover lægges slik og chokolade, alkohol og sociale medier til side sammen med generel shopping. Også meget af det har bredt sig ud til resten af året, så jeg fx er gået helt af Facebook. Traditionelt har der også været dage med en mere egentlig faste, fx askeonsdag og langfredag – men også det har vist sig som en så stor fordel, at jeg i stil med mange andre forsøger at leve med 16:8 faste som almindelig praksis, dvs. at man faster 16 timer og kan spise de sidste 8 timer i døgnet. Helt generelt kan man sige, at mange af de gode ting, mådehold og faste giver, har præget livet ud over selve fasteperioden.

Hvilken forkyndelse ser du som vigtig i fastetiden?

– Som præst inviterer jeg min menighed med ind i fastetiden. Vi markerer fastetidens begyndelse med en askeonsdagsgudstjeneste. Undervejs i fastetiden holder jeg ugentligt fasterefleksioner – meditative refleksioner over et gennemgående tema. Det har fx været menighedsbrevene i Åbenbaringsbogen, eller Jesu syv korsord. Sidste år var temaet retfærdighed. I fastetiden understreges livets skrøbelighed, fristelsens virkelighed, syndens magt, menneskets ensomhed. Under fasten ligger også altid det tema, som både Jesus og Johannes Døberen fremhæver: Omvend jer, for Guds Rige er kommet nær.

2. Ole Beinthin, præst i Apostolsk Kirke Nykøbing F, Bibelværkstedet

Hvorfor fejrer vi faste op mod påske?

– Faste og kristentro har altid hængt sammen. I de tidlige kristne skrifter, kan man læse om, hvordan fx dåbskandidater og præster burde faste op til dåben. I Bibelen læser vi også om betydningen af faste og bøn op til udfrielse. Faste op til påske har formentlig været skik siden apostlenes tid, men blev formaliseret ved det første koncil i Nikæa i år 325. Når kirken faster op til påske, kobler vi os altså på en tradition, som går næsten 2.000 år tilbage. Der er noget smukt og givende i at dele liv med kristne på tværs af alle tider.
Hvad betyder fasten for dig?

– For en gennemsnitlig madglad livsnyder som mig har fasten to væsentlige funktioner. Jeg lærer mig selv, at der er forskel på hverdag og fest, og fasten hjælper mig til at glæde mig og se frem til påsken, og endnu vigtigere at jeg bevæger mig ind i tilbedelse med hele min krop – jeg erkender fysisk, at jeg mangler og behøver noget. Når jeg så samtidig fylder hullet ud med bøn og læsning i min bibel, så må hele min krop erkende, at jeg behøver Jesus. Jeg erkender også, at jeg er supersulten og helt vildt menneskelig.

Hvilken forkyndelse ser du som vigtig i fastetiden?

– Fasten er et spejl, der viser mig, hvor svag jeg er. Derfor er forkyndelsen af omvendelse og nåde særligt relevant i fastetiden, og begge dele bør forkyndes højt og tydeligt.

3. Peter Kofoed Herbst, frimenighedspræst i Kronjyllands frimenighed i Randers.

Hvorfor fejrer vi faste op mod påske?

– Vi kender måske bedst ordet ’faste’ fra en ikke-kirkelig sammenhæng, nemlig i sundhedsvæsenet, hvor man kan blive bedt om at møde til undersøgelse ”på fastende hjerte”. Det udtryk rammer overraskende præcist, når vi skal forklare, hvad pointen er med fastetiden op til påske: Det er hjertet – ikke maven, som skal forberedes på at modtage påskens livsforvandlende budskab.

Hvad betyder fasten for dig?

– I en verden med overflod og altid stor aktivitet og travlhed øver jeg mig i at favne fasteugerne som en mulighed for at besinde mig på, om der er noget i mit liv, som hindrer mig i at lytte til Guds vejledning. Ligesom søndagen kan være en særlig dag i ugen, som minder os om, hvad der er vigtigt alle dage – sådan kan fastetiden være en påmindelse om livsdimensioner og -vaner, som har betydning hele året, men får særlig plads i ugerne op til påske.

Har du selv en særlig fastetidspraksis?

– Nej, det varierer. Nogle år er fasten et fravalg, hvor jeg skruer ned for noget, som kan fylde for meget. Andre gange er fasten præget af et tilvalg af noget, som jeg ved er godt og sundt for min vandring med Gud. Og ofte hænger det sammen, så fravalget af fx skærmtid eller underholdning giver tid til en god bog eller mere samvær med andre. Og fysisk kan det være en stærk erfaring, at det at skrue ned for noget, som jeg reelt savner i fastetiden, bliver en lille, kropslig påmindelse om, at Jesus gav afkald på AL behagelighed for vores skyld.

Hvilken forkyndelse ser du som vigtig i fastetiden?

– Fastetidens formål er at flytte fokus væk fra vores eget og hen på Jesus og påsken. Faste handler ikke om at score point hos Gud, men at modtage hans godhed. Derfor må forkyndelsen understrege friheden og gaven, så vi i taknemlighed vælger at afstå fra noget, som ikke i sig selv er forkert for derigennem at give plads til noget, som er vigtigere.

4. Sprint Aagaard Korsholm, undervisningskonsulent i Indre Mission og ulønnet hjælpepræst i frimenigheden Broen.

Hvad betyder fasten for dig?

– Først og fremmest er faste for mig at afholde sig fra noget i en periode for at få mere stilhed og klarhed til at søge Guds nærvær. Det kan være mad eller skærme eller andre mennesker. Denne slags faste kan bruges hele året. Derudover har kirkeåret fastetider før de store højtider, hvor man kan sætte tid af til at forberede sig på det budskab, der kommer i højtiden. I sådanne ”fastetider” kan man naturligvis bruge den faste, jeg først nævnte.

Har du selv en særlig fastetids-praksis?

– I fastetiden op til julen hører jeg rigtig meget julemusik og mediterer over det – både gennem sangenes tekster og gennem stemningen i sang og musik.
I fastetiden op til påsken har jeg nogle få gange brugt spisefaste, men ellers forsøger jeg at læse relevante steder fra Bibelen. Beder måske også Jesus-bønnen endnu mere end ellers.

Hvilken forkyndelse ser du som vigtig i fastetiden?

– En forkyndelse af den alvorlige side af virkeligheden: Vi menneskers ukærlighed, Guds kærlighed og Jesus, der af kærlighed til os virkelig ”Tog én for holdet” – ja, faktisk tog det hele for os alle. Alt sammen i håb og bøn om at vi, der tror på det, må blive endnu gladere for det, blive kærligere af det, og at vi må anbefale det til andre.

5. Minh Quang Nguyen, katolsk præst i Sankt Andreas og Sankt Thereses menigheder i Ordrup og Hellerup.

Hvordan fejrer man fastetiden i Den Katolske Kirke?

– Fastetiden begynder med askeonsdag, og den er en af årets to påbudte faste- og abstinensdage i Den Katolske Kirke. Her er alle, der er fyldt 14 år, forpligtede til at øve en eller anden form for afholdenhed. På askeonsdag og på langfredag er vi forpligtede til afholdenhed fra kød. Askeonsdag lader liturgien os ikke i tvivl om, hvor vi står: Som syndere foran Gud, som dødelige mennesker, der har brug for omvendelse og nåde. Under messen uddeles askekors, dvs. præsten strør aske over hovedet eller tegner et askekors på panden af hver enkelt, mens han siger ”Omvend dig og tro på Evangeliet”, eller ”Menneske, husk, du er støv, og til støv skal du vende tilbage”. Askeonsdags askekors har samme formål: At erindre os om vores forgængelighed. Asken, der bliver tilbage efter at have brændt den forudgående års palmegrene fra palmesøndag, er et symbol på forgængelighed – et tegn på, at vores jordiske verden ikke er uendelig, men en foreløbig verden. Når vi askeonsdag næsten brutalt bliver mindet om, at vi er støv og skal vende tilbage til støvet, vil kirken ikke dermed sige: Det har alt sammen ingen betydning, og det kan slet ikke betale sig at anstrenge sig i dette liv. Tværtimod! Kirken vil anspore os til at lægge os i selen for de rigtige ting for det, der har blivende værdi. I livet drejer det sig ikke først og fremmest om karriere, anseelse, berømmelse, indflydelse og magt. Alt dette forgår. Det drejer sig om at udnytte tiden, om at ændre verden, så den bliver bedre for mennesker at leve i – eller for at sige det med Bibelens ord: Om at opbygge Guds rige. Denne indsats kan betale sig, for den har blivende værdi! Askeonsdag begynder vores vandring mod påske – en vandring, der varer 40 dage og munder ud i kirkens højtideligholdelse af begivenhederne i Den Stille Uge. De 40 dages fastetid er en invitation til at tænke nærmere over det, der er vigtigt: Hvad beskæftiger jeg mig med i mit liv? Hvilke mål har jeg? Er det de rigtige mål, jeg har for øje?

Hvad betyder fastetiden for dig?

– Kirken og evangelierne rækker os tre værktøjer til hjælp i fastetiden: Almisse, bøn og faste. At give almisse betyder, at man har blik for næsten og næstens behov. Det betyder ikke, at vi af og til lægger noget i kollekten, men at vi har et vågent blik for andres nød og behov og tager fat, hvor det er påkrævet at gribe ind.
At bede betyder, at man altid søger kontakten til Gud og søger at leve sit liv i forbindelse med Gud, for det er i samværet med Gud, at vi henter nye kræfter. Man kommer ud for mange skuffelser og bliver ofte fristet til at tænke: Det nytter jo ikke noget alt sammen. Men i bønnen henter vi nye kræfter til at tage fat igen og igen og bliver klar over, hvad Gud vil med verden og med os. I bønnen fornemmer vi, hvad han vil med hver enkelt af os. Derfor er bønnen så vigtig netop i fastetiden, hvor vi går vores målsætninger og vores grundholdning nærmere efter i sømmene. Det tredje værktøj, fasten, har givet navnet til fastetiden, men det skal ikke misforstås. Det drejer sig ikke om selvpineri – tværtimod. Det drejer sig om at holde sig det for øje, som er virkeligt godt for mig. Når vi bevidst lægger luksus til side og faster, skærpes vores taknemmelighed for alt det, der er blevet selvfølgeligheder for os. Fasten skaber plads til nye erfaringer. Hvis man i fastetiden slukker for fjernsynet, får man pludselig tid til at læse en god bog, at foretage sig noget sammen med familien eller tid til overvejelser og bøn. Fasten giver en frihed til nye oplevelser og erfaringer.

Har du selv en særlig fastepraksis?

– Fasten er en god anledning til i endnu højere grad at fjerne fokus fra sig selv og i stedet vende det mod Gud og tænke mere på andre. For mig går det ikke ud på at sulte mig selv, men på at rette mit fokus på Gud og på andre. Derudover er fasten en god forberedelsestid op mod påske, hvor jeg prøver at afholde mig fra nogle af de ting, som ellers kan komme til at fylde for meget i min hverdag, og som fjerner mit fokus fra Gud. Det gælder for eksempel mit medieforbrug. I år tænker jeg over, hvordan jeg prioriterer min tid i forhold til internet. For det skal kunne mærkes, hvad man faster fra. Hvis man som mig fx ikke spiser synderligt meget chokolade eller kage til hverdag, mærkes det ikke, at man undværer det under fasten. Jeg beder også mere i denne periode end til daglig. Jeg vil bruge mere tid til at besøge ældre mennesker, de syge, de ensomme i menigheden, og alle dem, jeg møder. Besøg dem, der ikke kommer tit i kirken.

Askeonsdag lader liturgien os ikke i tvivl om, hvor vi står:
Som syndere foran Gud, som dødelige mennesker,
der har brug for omvendelse og nåde. Under messen uddeles askekors,
dvs. præsten strør aske over hovedet eller tegner et askekors på panden af hver enkelt,
mens han siger ”Omvend dig og tro på Evangeliet”, eller ”Menneske, husk, du er støv,
og til støv skal du vende tilbage”.