Også folk under 60 kan nu sulte sig ihjel med lægehjælp
En lægeforening i Holland går nu ind for også at tilbyde lægeassistance til personer under 60 år, som ønsker at afslutte livet ved at holde op med at spise og drikke.
Det skriver NOS.nl. Hvert år vælger anslået 700 mennesker i Holland at dø ved at holde op med at spise og drikke. Nu skal minimumsalderen på 60 år ophæves, hedder det i nye retningslinjer fra lægeforbundet KNMG. Men det giver samvittighedskvaler på hospicerne.
Udfordring for hospicer
Formanden for udvalget bag de nye retningslinjer, Alexander de Graeff, forklarer, at den tidligere aldersgrænse hang sammen med, at der ikke var beskrevet tilfælde, hvor patienter, som ønskede at dø ved denne metode, var under 60 år. Men i de seneste ti år har nogle under 60 år endt deres liv på denne måde, i visse tilfælde på et hospice.
Psykiske problemer
På hospicerne er man usikre på, hvordan man skal hjælpe de yngre, især hvis de har psykiske problemer. Som udgangspunkt assisterer man personer, der på grund af sygdom kun kan forvente at leve i mindre end tre måneder. Men ifølge tv-programmet Nieuwsuur får hospicer i Holland stadig flere henvendelser fra folk, der ønsker at dø ved ”fastemetoden”.
Det drejer sig ofte om ældre mennesker, der frygter at blive plejeafhængige. De lider ikke af livstruende sygdomme, så ”almindelig” eutanasi er ikke en mulighed for dem, men de fleste hospicer går med til at indlægge dem. Nu får hospicerne også henvendelser fra yngre mennesker, der er fysisk raske, men ikke længere ønsker at leve fx på grund af psykiske problemer eller ensomhed.
Det indebærer et dilemma for sundhedspersonalet, især fordi det er sværere for yngre mennesker at holde op med at spise og drikke.
Yngre lider mere af tørst
Både patienter og sundhedspersonale peger på særlige udfordringer for de yngre patienter.
“De lider mere af tørst og andre lidelser. Det tager også lang tid for yngre mennesker at dø,” står der i brochuren fra Nederlandse Vereniging voor een Vrijwillig Levenseinde (forening for frivillig afslutning af livet). Denne problematik oplevede specialsygeplejerske i palliativ pleje på Academic Hospice Demeter, Cathelijne Verboeket-Crul, da den 66-årige Ineke valgte at stoppe med at spise og drikke. Ineke havde klaget over en frygtelig tørst, da processen var sat i gang. Og sygeplejersken måtte tvinge sig selv til ikke give Ineke vand.
”Man føler som sygeplejerske et stort ansvar for at hjælpe patienten, men man ved, at man ikke hjælper nogen ved at give et glas vand. Måske i selve øjeblikket, men i sidste ende forlænger man forløbet og udsætter det,” siger Cathelijne Verboeket-Crul. På grund af denne type vanskeligheder accepterer hospice Demeter nu ikke længere fysisk raske klienter, der ønsker hjælp til at dø ved fastemetoden.
Psykiatere vil hjælpe
Den hollandske psykiatriforening går ind for mere samarbejde mellem hospicer og psykiatri, når et dødsønske har psykiske årsager. Formand Niels Mulder udtaler således: “Hvis det viser sig, at der er psykiske problemer på spil, kan vi for eksempel tilbyde terapi eller en anden form for vejledning, så de stadig ser livsudsigter.”
Dette afvises dog af KNMG’s udvalgsformand, der er tilknyttet Hospice Demeter som hospicelæge.