Den engelske kirke vil betale kompensation for slavehandlen

En udstilling om kirken og slavehandlen kan ses i Lambeth Palace Library frem til 31. marts.

Den kristne politiker William Wilberforce (1759 – 1833) kæmpede i årevis for at få den transatlantiske slavehandel forbudt. Det skete endelig i 1807. Maleri af Karl Anton Hickel, ca. 1794.

I Church of England erkender man, at kirken i sin tid støttede den transatlantiske slavehandel. Nu vil kirken kompensere med 100 millioner pund til samfund berørt af slavehandlen.

Det skriver The Guardian. Church of England var aktivt involveret i slavehandlen, blandt andet gennem en fond, Queen Anne’s Bounty, fra 1704. Fonden skulle yde økonomisk støtte til fattige præster, men samtidig støttede de firmaet South Sea Company, og de involverede tjente stort på at fragte og sælge afrikanske slaver, skriver Financial Times.

Brev fra slave udstiller kirkens fortid

I et håndskrevet brev beder en slave fra Virginia Church of England om at blive løsladt fra ”den grusomme trældom”. Brevet fra 1723 vises på udstillingen i Lambeth Palace Library i London.

En udstilling om Church of Englands forbindelser til slavehandlen kan nu ses i Lambeth Palace Library. Paladset er ærkebiskoppen af Canterburys officielle residens i London, nær Westminster Palace. På udstillingen om kirkens rolle i 1700-tallets slavehandel kan man se et håndskrevet brev fra en slave i Virginia i 1723.

Slaven skriver til en leder af Church of England med bøn om løsladelse fra ”denne grusomme trældom”. Kirken svarede aldrig på dette brev, som blev skrevet i en tid, hvor kirken fik et større overskud fra den transatlantiske slavehandel. Brevets forfatter ønskede at være anonym af frygt for at komme til at ”svinge på galgetræet”.

”Det er et meget gribende dokument og også ekstraordinært sjældent,” udtalte Giles Mandelbrote, der er arkivar ved Lambeth Palace Library.

Officiel undersøgelse

Kirkekommissærerne, der administrerer kirkens investeringsfond på 10 milliarder pund, hyrede i 2019 retsmedicinske revisorer til at kulegrave kirkens arkiver efter beviser for forbindelser til slavehandlen. Og det, de fandt gennem to års forskning i gamle bøger, er ”skamfuldt”, erkender kirken. Fonden Queen Anne’s Bounty investerede store summer i South Sea Company, som havde monopol på slavetransporten fra Afrika til spansk-kontrollerede havne i Amerika.

Mellem 1714 og 1739 transporterede selskabet ikke færre end 34.000 mennesker på mindst 96 rejser, skriver National Catholic Reporter. Ifølge kommissærerne var kirken helt klar over, hvad den var involveret i. ”Investorer i South Sea Company vil have vidst, at det handlede med slaver,” står der i rapporten. Fonden modtog også donationer fra enkeltpersoner, der selv tjente på slavehandlen, blandt andre Edward Colston, hvis statue i hjembyen Bristol blev væltet af antiracisme-demonstranter i 2020.

Beskar Bibelen

Sammen med beviserne for slaveriets uhyrligheder udstilles også dokumenter, der viser, hvordan kirken efterhånden begyndte at kæmpe imod slaveriet.
Nogle anglikanere ønskede at konvertere slaverne til kristendommen, mens andre så en eventuel missionsindsats som en ”glidebane”, der kunne føre til krav om frihed.

På udstillingen kan man se en version af Bibelen beregnet til slaver, hvor alle henvisninger til frihed fra trældom er fjernet. Dermed fjernede man 90% af Det Gamle og halvdelen af Det Nye Testamente, skriver NBC News.

Kristne modstandere af slavehandlen

Den anglikanske præst Morgan Godwyn hævdede i en bog fra 1680, at de, der støttede slavehandlen, lavede en aftale med djævelen. Foruden Godwyns bog kan man på udstillingen også se en tale til parlamentet fra 1789. Talen blev holdt af den førende abolitionist William Wilberforce, som gennem de næste 18 år fortsatte sin kampagne for at få Storbritannien til at forbyde slavehandlen.

Der er også et brev til John Newton, kaptajnen på et slaveskib, fra en handelsmand, der skriver: ”Jeg har sendt dig en drengeslave om bord.” John Newton blev senere omvendt, og han skrev i 1772 sin verdensberømte salme Amazing Grace om synd og nåde. I slutningen af det 18. århundrede kom der stadig flere afsløringer af slavehandlens rædsler og umenneskelighed, og flere kom med i en bevægelse for dens afskaffelse, fortæller Giles Mandelbrote.

Storbritannien forbød slavehandlen i 1807, men lovgav først i 1833 om frisættelse af slaver i britiske territorier.

Kirkens omvendelsesrejse

Da kommissærernes rapport blev offentliggjort den 10. januar i år, lovede ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, at ”gøre noget for at adressere vores skamfulde fortid”. Kirken vil nu gennem en fond på 100 millioner pund støtte projekter ”fokuseret på at forbedre mulighederne for samfund, der er negativt påvirket af historisk slaveri”.

Beløbet er dog utilstrækkeligt som kompensation til efterkommerne af slaverne, mener kritikere. Men det handler ikke kun om penge, udtaler kirkekommissærernes administrerende direktør, Gareth Mostyn. Den nye fond er nemlig en del af kirkens ”omvendelsesrejse”.

”Intet beløb vil nogensinde være nok til at reparere skaden forårsaget af den transatlantiske slavehandel,” sagde han. ”Men vi håber, at vores svar vil være et middel til at investere i en bedre fremtid for alle.”