Gymnasier forbyder unge kristne at mødes og tale om deres tro

Debatten kører lige nu i flere medier efter, det er kommet frem, at flere gymnasier har et generelt forbud mod religiøs aktivitet på gymnasiet.

Det betyder blandt andet, at Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) ikke må holde møder på de pågældende gymnasier, som organisationen ellers har gjort igennem de seneste knap 70 år. Ifølge Klaus Josefsen, der er advokat og ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, kan det være direkte mod Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at lave den slags begrænsninger, når forbuddet ikke er begrundet i konkrete hændelser.

Til Kristeligt Dagblad siger han:

“I offentlig forvaltning, herunder gymnasier, skal man tage særligt hensyn til Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions principper om fundamentale rettigheder som blandt andet religionsfrihed. Jo mere fundamentale rettigheder, man griber ind i, jo mere vægtig skal begrundelsen være […] Det vil sige, at det strider mod Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at man bare tager den store hammer og forbyder alt, der har med religion at gøre, på skolen […] især, hvis der ingen konkrete problemer er, og reglen har karakter af at være præventiv.”

Vigtigt for de unge

For Jakob Højlund, der er generalsekretær i KFS, er forbuddet årsag til stor ærgrelse – især for de unge gymnasieelever, som oplever, at deres ønske om at kunne mødes med andre troende ikke er tilladt.

”Det er vigtigt for eleverne at kunne mødes, fordi det betyder noget for dem at dele det, som er vigtigt for dem. Det er et helt almenmenneskeligt behov. Derudover er det også vigtigt for dem, fordi det er et budskab, der angår alle mennesker. Mange af de unge har et ønske om, at flere skal få et møde med Jesus,” siger Jakob Højlund og tilføjer:

”Det skal aldrig føles som pres eller være noget, der skal påduttes andre. Om det fuldstændig kan undgås er svært at sige, men man kan også føle sig presset til at være med til fodbold eller til spejder eller til at drikke en ekstra øl til gymnasiefesten, men det lukker man jo ikke de ting ned for.”

Bygger på misforståelse

Ifølge Jakob Højlund argumenterer gymnasierne typisk med, at de ikke ønsker aktiviteter, som virker ekskluderende over for nogen. Alle skal føle sig velkomne på skolen, og der må ikke være noget, der udelukker nogen fra en del af samtalen.

”Ateister må gerne sidde i kantinen
og dele deres tro på ikke-gud,
det er jo ikke religiøst, men
lige ved siden af sidder der en gruppe,
der ikke må dele deres tro som gruppe,
fordi de tror på Gud.”

”Men det bygger på en misforståelse,” siger Jakob Højlund. ”Alle er velkomne til KFS’ møder uanset tro og overbevisning. Omvendt kan man sige, at det er gymnasierne, der laver nogle ekskluderende regler for religiøse mennesker.”

KFS har eksisteret i Danmark siden 1956, og konceptet har helt fra begyndelsen bygget på et ønske og en praksis om at mødes på gymnasierne, og ifølge Jakob Højlund har der aldrig været en eneste sag imod KFS.

Kan de unge ikke bare holde møderne uden for gymnasierne efter skoletid?

”Det kan de godt, men det ændrer ikke ved den frihedsberøvelse, der foregår. Det er gymnasierne, der har bevisbyrden, det er ikke eleverne, der skal argumentere for at mødes, det må være gymnasierne, der skal argumentere for, hvorfor de ikke må. Desuden må man slet ikke lave det forbud, når det ikke bygger på en konkret sag,” siger Jakob Højlund, der kalder forbuddet absurd på flere måder.

”Ateister må gerne sidde i kantinen og dele deres tro på ikke-gud, det er jo ikke religiøst, men lige ved siden af sidder der en gruppe, der ikke må dele deres tro som gruppe, fordi de tror på Gud. Man må gerne deltage i en tilfældigt opstået samtale, men det må ikke bære præg af nogen form for fast, forkyndende eller planlagt aktivitet,” siger Jakob Højlund.

Styrker demokratiet

Jakob Højlund håber, at debatten kan åbne for, at spørgsmålet bliver taget op på politisk beslutningsniveau.

”Gymnasierne har ikke noget ønske om at tage diskussionen, men vi håber, der er politikere, der får øjnene op for det absurde i forbuddet, og at vi måske kan få rejst lidt momentum blandt meningsdannere, som kan være med til at åbne nogle døre. Og vi har planer om at gå til andre instanser for at se, om der kan blive en åbning for KFS’erne ved de pågældende gymnasier,” siger Jakob Højlund.

For Jakob Højlund handler det også om nogle grundlæggende principper for et demokratisk samfund.

”I Danmark har vi tradition for en god debatkultur. Grundtvig og Kierkegaard kunne virkelig skændes, vi har en stolt tradition for at diskutere, det styrker os som samfund, det gør os demokratiske, og det er en del af gymnasiernes opgave at danne de unge og skabe rum for vigtige samtaler om de store spørgsmål.”

”Det handler i bund og grund om, om vi skal opbygge et samfund, hvor man frit kan lægge sin overbevisning frem og deles om den, eller er der dele, der skal lukkes ned for, som ikke må deles med andre? Hvilket samfund får vi så,” spørger Jakob Højlund.

”Det strider mod Grundloven […]
at man bare tager den store hammer
og forbyder alt, der har med
religion at gøre, på skolen.”