I Fars vingård

Alice Iversen

Jesus siger, at vi er grenene, og han er vintræet. Men hvordan ved vi, om vores hus afspejler Guds vingård? Det er ikke nok, hvis solen kun skinner en gang i mellem. Sol er vigtig for, at vinplanten kan gro. Men det kræver mere end det. Det kræver også, at vingårdsejeren kommer og vander vintræet. Vi er som mennesker ligesom grenene på vintræet.

Det er vigtigt, at vi kan trives sammen med hinanden i de åndelige fællesskaber, vi kommer i med basis i en god, kærlig Gud og en kærlig indre forældre. Så vi ikke går rundt og dømmer og fordømmes. Det er ikke vores arbejde at finde en gren, der kan bære frugt, for derved at frembringe Jesu lighed i vores fælleskaber. Det er Guds arbejde.

Vi har det i os, som frembringer åndens frugter, som er Guds ånd. Vi må give vores liv helt over til hans ledelse og lytte. Vi må lytte mere, end vi taler. For når vi taler for meget, ødelægger vi Guds arbejde. Vi behøver ikke at pine os selv og kæmpe for anerkendelse. Den bliver naturligt frembragt af vinstokken, når vi vokser i åndens frugter.

En klase druer kæmper jo heller ikke for at hænge fast på vinstokken, for at prøve at vokse større. Nej, det er vinstokken, der frembringer frugten. Helt uden klasens hjælp. Jeg ser dette som et billede på vores relationer. Vi kan ikke ændre på vores relationer, familie eller verden i vor egen kraft. Det kan kun Gud. Men vi kan have en relation til Gud, dvs. det er et samarbejde med Jesus, hvilket betyder, at vi arbejder på bl.a. vores vrede.

Når vi arbejder på de usunde elementer i vores liv, som f.eks. vores vrede, vil tingene begynde at ændre sig, og verden omkring os vil ændre sig. Mest fordi vores udsyn ændres. Vi kan også stadig få et velsignet liv, selvom det “buldrer og brager” derude. For Gud sørger for sine børn.