Kan Guds Ånd komme til på Roskilde Festival?

Knud Christensen
Bredebro

Tonny Møllerskov konkluderede i sit læserindlæg (d. 07.04.2024), “at sidste års indtryk var helt klart, at de kristne ikke var tilstede for Danmarks ungdom i de otte dage”. Som tidl.”nabo” til festivalen skal det oplyses, at det IKKE kun er otte dage, at festivalen varer, da der er både lokale før og efter festivaler, ganske vist i mindre målestok, men samlet med betydelige gener for de omkringboende faktisk i miles omkreds (fra de sene aftentimer til omkr. kl 5 -6 om morgenen).

Kunne man forestille sig, at for mange lokale virker det ganske enkelt SÅ frastødende, at det ikke er noget, man har lyst til at involvere sig ind i?
Personligt har jeg oplevet ved udendørs ophold, at larmen, specielt op til festivalen afslutning, er så øredøvende, at det føltes som et rent helvede. Når man så tilmed ved, at mange af de unge går med ørepropper for at kunne holde det ud, er ordet provokerende vel mildt sagt.

Måske at dette også kunne være årsagen til, at menigheden i DK netop disse steder tager på ferie og at forlange, at disse skulle ødelægge deres ferie for noget, hvor man ved “at når alkohol går ind, går forstanden ud”, vil næppe give den helt store mening. Jeg er fuldt ud med på, at for Gud er alt muligt, men alligevel tror jeg på, at der kan være omstændigheder, hvor omstændighederne gør, at Guds Ånd bare ikke kan komme til, og omstændighederne her kunne måske være en af dem.

Min personlige holdning her er en vis form for tålmodighed med ordene fra Joh. Åb. 22.11,12 (Gl. oversættelse): Lad den, som gør uret, blive ved, at gør uret, og lad den urene blive ved, at leve i urenhed og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt.
Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver efter som hans gerning er.

Men at der her helt klart er et emne, som kristne bør gå i forbøn for, medgiver jeg gerne Tonny Møllerskov.