Putins Rusland vidner om en større Fjendes agenda

Den materialistiske tænkning lærer os, at det eneste, som findes, er det, som vi kan se eller røre ved. Eller i det mindste veje eller måle. Det bibelske verdensbillede, derimod, har som udgangspunkt en flerdimensionel tilværelse, hvor skabelsen både er synlig og usynlig.

Ud over mennesker og dyr befolkes universet også af åndelige væsener. Foruden Herren selv, naturligvis – han, som er skaber og ophav til os alle. Både den synlige og den usynlige verden er ifølge Bibelen præget af både godhed og ondskab. Som mennesker har vi evner til at gøre både ondt og godt, og det samme gælder åndeverdenen:

Ud over Herren og hans engle findes der en falden skabning, som kaldes djævelen eller satan, og han har også et antal dæmoner under sig.

Bag den synlige ondskab

Den synlige og den usynlige verden kan desuden interagere. Alt er ikke, som det ser ud til at være, og bag den synlige ondskab skjuler der sig ind imellem noget dæmonisk. Dette gælder både på en mindre og på en større skala. I Daniels Bog i Gamle Testamente tales der eksempelvis om fyrsterne over Persien og Grækenland.

Det er bare sådan, at den, som taler om disse, ikke er et menneske, men derimod en engel, som efter eget udsagn har brugt flere uger på at bekæmpe disse regenter. Noget som indikerer, at de er åndelige snarere end fysiske af natur. Bag de jordiske konger i Persien og Grækenland skjulte sig helt enkelt nogle åndelige fyrster: dæmoniske magter, som udøvede deres indflydelse på nationerne som helhed.

Lucifers storhed og fald

På tilsvarende måde forholder det sig, når Skriften taler om den onde selv. I Esajas’ Bog kapitel 14 taler profeten om den uretfærdige konge i Babel, en magtfuldkommen tyran, ”han, som jagtede andre folkeslag, slog dem i sindssygt raseri med skånselsløse stokkeslag”. (Es 14,6).
Men senere sker der et skifte i teksten. Sproget åbner for en ny dimension, idet den afdøde hersker beskrives som følger:

”Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne,
at du blev kastet til jorden,
du store verdenserobrer.
Du sagde til dig selv:
‚Jeg vil stige op til himlen,
rejse min trone højt over stjernerne,
indtage min plads blandt guderne
på bjerget i det yderste nord.
Jeg vil stige op til de øverste himle,
komme på højde med den mægtige Gud.’
I stedet blev du styrtet i dødsriget,
i dets allerdybeste afgrund.” (Es 14,12–15).

Det er ikke tilfældigt, at disse vers har dannet grundlag for navnet Lucifer, som er den latinske oversættelse af ”strålende stjerne”. Men det åbner også for en anden dimension af hændelserne i vor egen tids totalitære og krigsførende stater.

Kan man fx forestille sig,
at der bag Ruslands Vladimir Putin,
og nu på det seneste bag den terrorstemplede
organisation Hamas,
gemmer sig en åndelig virkelighed,
som virker i det skjulte?
En magthungrende og hensynsløs åndsfyrste?

Hvad med Putin og Hamas?

Kan man fx forestille sig, at der bag Ruslands Vladimir Putin, og nu på det seneste bag den terrorstemplede organisation Hamas, gemmer sig en åndelig virkelighed, som virker i det skjulte? En magthungrende og hensynsløs åndsfyrste? Klart er det i hvert tilfælde, at både de russiske aggressioner og Hamas’ terrorhandling viser flere kendetegn på dæmonisk ondskab.

Sjældent har været så tydeligt, som da omverdenen fik adgang til krigsskuepladser som Butcha og Izium eller til de kibbutzer, hvor folk blev mejet ned af Hamas. Kan den brutalitet, som her ramte befolkningen, have rent menneskelige forklaringer?

Storhedsvanvid, løgne og undertrykkelse

De ubehagelige indicier er dog flere og mere gennemgribende end som så. I Putins tilfælde handler det om selviskhed, storhedsvanvid og hovmod. I Hamas’ tilfælde desuden et kulsort og sanseløst jødehad. Dertil kommer, at det generelt set også handler om systematisk brug af løgn, frygt og undertrykkelse. Djævelen selv er ifølge Jesus ”løgnens fader” (Joh 8,44), og et system, som gennemsyres af løgn, vil altid være fjendens hjemmebane.

”I Putins tilfælde handler det om selviskhed,
storhedsvanvid og hovmod.
I Hamas’ tilfælde desuden et kulsort
og sanseløst jødehad.

Dertil kommer, at det generelt set også handler
om systematisk brug af løgn, frygt og undertrykkelse.
Djævelen selv er ifølge Jesus ”løgnens fader” (Joh 8,44),
og et system, som gennemsyres af løgn,
vil altid være fjendens hjemmebane.”

I tillæg til dette skal man lægge Ruslands infiltrationsforsøg i en række afrikanske nationer med wagnertropperne som brækjern for at destabilisere og skabe flygtningestrømme til Europa. For slet ikke at tale om den hensynsløse udnyttelse af civile som menneskelige skjolde i Gaza. Nej, ikke alt skal gives en åndelig forklaring.

Men alligevel kan det vel vidne om en større fjendes agenda? For klart er det, at der er milevid forskel mellem krigens og terrorens vanvid og det gudsrige, som består af ”retfærdighed og fred og glæde i Helligånden” (Rom 14,17).