Bøn ved jordens ende

I august 2023 drog en gruppe præster, ledere og forbedere fra de skandinaviske lande på initiativ af bønnenetværket Norden 7/14 på en bønnetur til Svalbard. Turen var udsprunget af et profetisk ord fra Esajas, hvor jordens ender omtales som et sted, Gud taler til, og hvorfra der forkyndes, at frelseren kommer til Israel.

Herren lader det lyde
til jordens ender:
Sig til Zions datter:
»Se, din frelser kommer!
Se, hans løn er med ham,
hans fortjeneste går foran ham.
(Esajas 62,11)

Bøn for Israel var på en særlig måde fokus for turen i august, og da det var to mdr., før Hamas indledte sit angreb og krigen mod Israel, må timingen have været fra oven. Krigen har ikke mindst i rabbinske kredse i Israel skabt en forventning om, at Gud snart må sende sin Messias. Fra Svalbard kunne vi nordiske kristne læse dette skriftord og bede om, at det snart må ske.

Har jorden da ender?

Vi forstår normalt ikke jorden som et sted med ender, da vi jo bor på en kugle, men når man kommer til Svalbard, opleves det virkeligt som at komme til jordens ende. Og flere steder møder man da også udtrykket i Bibelen, og underforstået er, at Jerusalem eller Zion er jordens midtpunkt. Hvem steg op til himlen og steg ned igen? Hvem samlede vinden i sine hænder? Hvem snørede vandet sammen i kappen? Hvem fastsatte jordens ender? Hvad hedder han, og hvad hedder hans søn? Du ved det jo! (Ordsp 30,4)

Guds geografi

Der er mange ord, som handler om jordens ender, men ofte har den autoriserede oversættelse ikke valgt at fremhæve dette aspekt, mens det kommer tydeligere frem i den hebraiske tekst og i fx engelske KJV. Men tanken, om at der er en særlig betydning af geografi, eller at Gud (og fjenden) er meget bevidst om geografi, kan også ses af den aktuelle krig imellem Israel og de muslimske lande med Iran og deres proxymilitser Hamas og Hizbollah.

Hvad handler det om? Guds geografi. Nemlig om, hvem der skal regere i Guds land, Israels Gud eller Muhammeds gud. Men også på evangeliets vej ud i verden fra pinsedagen i Jerusalem er der en geografisk retning mod jordens ender, da evangeliet skal nå ud til jordens ender. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. (Apg. 1,8)

Først derefter kommer Israels Messias tilbage og opretter kongeriget for Israel, som vi lige har hørt om det til Kr. Himmelfart.

En nordisk profet

Der er mange ord om en vækkelse, som skal komme fra ”nord”. Måske er der også mange, der tænker, det vil jeg se, før jeg tror det. Helt forståeligt, men både Grundtvig og profeter i vores tid har påpeget, at vores korsmærkede flag har en profetisk betydning, og at de skandinaviske lande vil have en særlig betydning i den sidste, store vækkelse, inden Herren kommer tilbage og frelser sit folk Israel, som vi ser det i Zak. 14 og Rom. 11.

En af de nyere profetiske røster er den nu afdøde svenske profet Kjell Sjøberg. I bogen ”Guds riges plan for Nordens lande” skriver han: ”Guds herlighed skal fylde jorden, men det skal begynde fra Nord. Befrielsen af jorden starter ved jordens ender. I den salme, som handler om det antikristelige oprør mod Herren og mod hans salvede konge, får Messias tilladelse til at bede om jordens ender som sin ejendom, som en strategi mod oprøret. Befrielsen tager sin begyndelse fra jordens ender og fuldføres i Jerusalem, når kongen kommer tilbage.”

Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: ”Du er min søn, jeg har født dig i dag. På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og jordens ender som arvelod.” (Salme 2,7-8 – egen oversættelse)

Verdens nordligste bønnehus

Svalbard er den nordligste beboede by på jorden, nordligere end Thule, og her finder man verdens nordligste kirke. Bønneturen i august mundede ud i en forståelse af, at Svalbard i åndelig forstand har en særlig betydning. En konkret beslutning, der kom ud af besøget, var en beslutning om at starte et ”bønnehus” på Svalbard, hvor der fremover skal bedes for Norden, Europa og Israel.

Her i starten blev det besluttet, at de forskellige nordiske lande skulle forsøge at tage en uge en gang imellem fordelt over forskellige måneder. Visionen er, at Svalbard skal blive et ”bønneanker” for Norden, hvor man kan komme og være med til at løfte Nordens lande, Europa og Israel i bøn. Der vil blive lavet en hjemmeside www.nordichouseofprayersvalbard.org, hvor man kan følge med og se, hvordan man kan blive involveret.

Danskere i bøn ved jordens ender

I forlængelse af ledersamlingen i august tog vi afsted en lille gruppe på fem danskere på bønnetur til Svalbard fra d. 6.-12. maj. Udflugtens formål var at bede for forskellige bedeemner, som på forhånd var udstukket, og i øvrigt som Helligånden måtte lede. Vi havde lejet en hytte lidt uden for Longyearbyen uden rindende vand og med et toilet fra dengang, hvor man lavede et skur med et hjerte på døren lige ved en slædehundefarm, men den manglende magelighed blev rigeligt opvejet af den storslåede udsigt til de sneklædte bjerge.

Hytten lå ud til Adventsdalen, som må være det nordligste navn, der forkynder Herrens komme/advent, og med slædehunde i indhegning lige ude for døren. Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, Jordens ender skal se vor Guds frelse. (Esajas 52,10 egen oversættelse)

Hver dag tog vi god tid til at bede for Svalbard, Israel og de nordiske lande og lytte i stilhed til de bønneemner, som Herren lagde på vores hjerter. Vi havde i alt seks dage, og de fløj afsted, mens vi gik bønnevandriger og havde skønne samtaler om Guds ord.

Globalt frølager og Guds sædekorn

Et af de steder, vi besøgte og bad fra, var det globale lager af sædekorn, som opbevares på Svalbard. Her opbevares frø fra hele verden i et frølager beliggende 130 meter inde i et bjerg med en konstant temperatur på 18 oC frost. Her kunne vi bede om, at Gud må lade frelsens sædekorn nå ud fra Svalbard til alle verdens lande. Svalbard er overraskende nok et meget internationalt sted. Selvom det er en del af Norge, er der over 50 nationaliteter blandt de kun ca. 2.600 beboere.
Vær med til at bede om, at disse 50 nationaliteter må blive berørt af Guds ånd på Svalbard og tage Guds sædekorn med ud i verden!