Pressenævnet kritiserer Udfordringen
Udfordringen får kritik for ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse
I en artikel fra oktober 2023 bragte Udfordringen et interview med prædikanten Torben Søndergaard, som omhandlede hans ophold i et fængsel i USA, herunder årsagerne til tilbageholdelsen af ham. Det fremgik af artiklen, at Paul May havde afgivet falske oplysninger til Homeland Security, at han havde indgivet falsk anmeldelse mod Torben Søndergaard for menneskehandel, og at han havde fremsat beskyldninger mod Torben Søndergaard for økonomisk kriminalitet og manglende skat. Dette er ikke korrekt.
Paul May har klaget til Pressenævnet over, at Udfordringen havde bragt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som han ikke var blevet forelagt inden offentliggørelsen.
Pressenævnet kritiserer Udfordringen for at have bragt de ukorrekte oplysninger af særligt
skadelig karakter og for den manglende forelæggelse.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet
kan læses på pressenaevnet.dk