Protestanter fra Ukraine påvirker USA’s politiske dagsorden

I over seks måneder har Ukraine arbejdet for, at USA skulle yde økonomisk støtte. Især kontakten gennem Ukraines protestantiske kirker gør en forskel, selv om det ikke har været fremme i medierne.

Særligt i de seneste måneder er det blevet klart, at det religiøse står centralt i det ukrainsk-amerikanske forhold, fremgår det af en artikel på det ukrainske medie LB.ua. Lederen af Prayer Breakfast Movement i Ukraine og koordinator for det kristne ukrainsk-amerikanske partnerskab, Pavlo Unguryan, har fortalt mediet om det religiøse fortalerspor.

Pavlo Unguryan er tidligere parlamentsmedlem. Da han første gang blev valgt til parlamentet i 2007, var han leder af baptisternes ungdomsbevægelsen i Ukraine.

Kontakt via ”morgenbøn”

Prayer Breakfast (bønnemorgenmad) er blevet afholdt systematisk i årtier i flere af USA’s stater. Deltagelse er et obligatorisk element for amerikanske præsidentkandidater, og en gang om året arrangeres en US National Prayer Breakfast. I Ukraine er denne bevægelse også aktiv, og Pavlo Unguryan og hans team har holdt ni nationale ”morgenbønner”. Den sidste fandt sted i 2021, mens ti-års jubilæet blev udsat på grund af krigen.

Åndeligt diplomati

”Der er tre retninger i det såkaldte lukkede åndelige diplomati,” siger Pavlo Ungurian og forklarer:

”For det første kommunikerer alle kirker indbyrdes over grænserne. Katolikker med katolikker, ortodokse med ortodokse og protestantiske kirkesamfund i Ukraine med trosfæller i USA. Det andet lag er organiserede institutionelle grupper, fx det al-ukrainske kirkeråd, der repræsenterer alle kirkesamfund. Det tredje lag er det ukrainsk-amerikanske kristne partnerskab, som allerede er i funktion.”

Udviklingen siden 2023

Det seneste halve år har Ukraines præsident og hans team holdt flere møder med lederne af evangeliske kirkesamfund i Ukraine og USA. Under intensive ture til Washington i november-december 2023 begyndte chefen for præsidentens kontor og repræsentanter for de ukrainske myndigheder aktivt at henlede partnernes opmærksomhed på de religiøse aspekter af krigen. Flere rapporter peger på, at de russiske tropper går målrettet efter at nedkæmpe både kristne og kirker i Ukraine.

Brev til USA’s kongres

I de seneste måneder har der været flere lukkede møder med formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson. Ledere fra ukrainske protestantiske kirker mødte ham under den ukrainske uge i Washington i februar 2024. Sammen med ambassadør Oksana Markarova lykkedes det at distribuere et brev fra hele det protestantiske samfund i Ukraine til alle amerikanske kongresmedlemmer og senatorer.

Brevet påpeger først og fremmest det, Rusland gør mod kristne i de besatte områder: ødelæggelse af kirker, forfølgelse af præster, bortførelse af børn, mord, trusler og generelt tvang til at rette ind efter besættelsesmyndighederne. I frontlinjeområderne ødelægges kirker fuldstændigt, uanset om det er protestantiske bedehuse eller ortodokse kirker. Der er nu ødelagt 700 kirker.

”Disse ting er meget vigtige for amerikanerne at høre, fordi den første tilføjelse til forfatningen er religionsfrihed. At forsvare det frie valg af ens tro ligger i amerikanernes DNA. Og når vi siger, at Rusland begår denne forbrydelse, falder det ind i en sammenhæng, der er forståelig for dem og siver ind,” siger Unguryan.

”Den anden fortælling, som er meget vigtig at formidle, er, at ondskabens akse forenes mod vores vestlige kristne civilisation. Bag den falske fortælling, om at Rusland er en slags konservativ ’forsvarer’ af alt kristent, er der simpelthen en racisme-ideologi og denne selvsamme ’russiske verden’, som for nylig blev annonceret på det såkaldte Folkeråd,” tilføjer han og fortsætter:

”Dette ledsages af deres partnerskab og samarbejde med Iran og Nordkorea. Iran hader Israel, mens Israel for amerikanerne er noget helligt, som det er for protestanter generelt. Nordkorea er en trussel mod Sydkorea, som er meget pro-kristent og stærkt fokuseret på det evangeliske, protestantiske spor. Når den gennemsnitlige amerikaner ser alt dette, opfatter man Ukraine som en østlig fæstning bestående af kristne. Vi taler også om bortførte børn, om voldtægt af kvinder, og om psykisk vold i særlige lejre. Børn og det at redde børn er også ekstremt vigtigt og følsomt.”

Tragedie gjorde indtryk

Ifølge Pavel Unguryan havde Irans angreb på Israel med Shahed-droner den effekt, at det mobiliserede mange amerikanske politikere. Tesen om en ondskabens akse, der forenes imod den vestlige civilisation, er blevet levende illustreret. Det er nemlig iranske Shahed-droner, som hver nat dræber ukrainere. Netop en sådan ”Shahed” ødelagde et højhus i Odesa.

Under murbrokkerne fandt man hustruen til baptistpræsten Sergey Gaydarzhi. Både Anna Gaidarzhy og hendes fire måneder gamle barn døde, mens Sergey og den ældste datter overlevede. Sergey fortalte selv sin historie til kongressens formand, som blev stærkt berørt. Efter tragedien i Odesa kom mange borgere, herunder medlemmer af baptistsamfundet, for at fjerne murbrokkerne. Legetøj, børneting, tøj og sko var blevet fejet ud af huset af chokbølgen.

”Med alt dette og et foto af Anna og hendes lille søn ankom jeg til kongresbygningen til præsident Bidens årlige tale. Jeg fremlagde bare det hele og viste billedet. Reaktionen var meget følelsesladet. Da formand Mike Johnson og hans kone Kelly så det, kom der tårer i deres øjne, for de er gode kristne. De har selv fire børn – tre af deres egne og en adopteret. Det havde en reel indvirkning og ikke kun på dem,” siger Unguryan. Han tilføjer:

”Sergeys ældste overlevende barn er stadig på hospitalet og er ved at komme sig efter det, hun oplevede, men hendes far forstod vigtigheden af et ”levende vidnesbyrd” og tog derfor til USA. Sergey fik hjælp med alt det praktiske mht. rejsen, blandt andet visum til USA. Både præsidentens kontor, udenrigsministeriet og grænsevagter blev involveret, og visummet blev udstedt på få dage,” forklarer det tidligere parlamentsmedlem Pavlo Unguryan.

Hveranden republikaner støttede ikke hjælpepakke

111 kongresmedlemmer fra Det Republikanske Parti stemte imod hjælp til Ukraine af forskellige grunde. Ukrainske diplomater har efterfølgende konkluderet, at modstanderne kan opdeles i tre grupper: Den første er dem, der er bange for en negativ reaktion fra deres vælgere i valgkredsene. Den anden er Bidens trofaste modstandere (i ethvert spørgsmål). Den tredje er ideologisk.

Ifølge samtalepartnere i diplomatiske kredse er det dog både muligt og nødvendigt at samarbejde med alle, hedder det i artiklen fra LB.ua.

FAKTA:  Hvem er de evangeliske i Ukraine?

Ukrainske protestanters historie går tilbage til det 16. århundrede. I de ukrainske lande, der var en del af kongeriget Polen og storhertugdømmet Litauen, spredte reformationens ideer sig aktivt, især blandt adelen. For hundrede år siden var der omkring 1,5 millioner evangeliske troende. De sovjetiske myndigheder forfulgte dem aktivt.

Både de evangelikale og repræsentanter for UGCC (Ukraines græsk-katolske kirke), tilbragte det meste af det tyvende århundrede under jorden. Efter ”det onde imperiums” sammenbrud begyndte en hurtig genoplivning af kirkerne. I starten af uafhængigheden var der 800 evangeliske kirker i Ukraine. Nu er der tusinder af dem – alene bestående af baptister. I alt er der omkring 8.000 evangeliske kirker udenfor de p.t. besatte områder. Hvis de besatte områder indregnes, er der over 10.000.

I USA er 68 % af befolkningen protestanter. Blandt kongresmedlemmerne i Repræsentanternes Hus er der som regel 55-65 % protestanter.