Silkeborg: Velkomstreception for Agapes nye landsleder

Foreningen Agape holder Åbent Hus den 6. juni kl 15-17 i Agapehuset på Bredhøjsvinget 1 i Silkeborg. Her kan man byde velkommen til Agapes nye landsleder, Marianne Karlsmose.

Marianne Karlsmose, Tarm, tiltrådte stillingen som landsleder af Agape den 1. maj efter Annette Bech Vad. Marianne Karlsmose har tidligere været ansat i Kirkens Korshær. Hun har også været landsformand for KristenDemokraterne, gymnasielærer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing og sidder som medlem af Regionsrådet i Region Midt.