Vi kan alle være disciple

Ordet discipel er i udpræget grad et kristent fagudtryk. I kirkerne bruger vi det måske bare som et andet ord for kristen. Men egentlig betyder det lærling, altså én der står i lære hos en læremester. Det er en særlig måde at lære på.

En læremester står ikke bag et kateder og holder foredrag. Han eller hun gør noget – og tager sine lærlinge med ind i det, så de kan øve sig. For selvfølgelig er der teori i alle fag, men det er ikke nok at kunne teorien, hverken for en frisør, en kok, en pilot eller en musiker. Man skal lære at gøre noget, som mesteren kan, og som mesteren gør.

Og hvis det er en god læreplads (og en god mester), så er der plads til at lære tingene i et tempo, som passer til én, og til at være i en proces, hvor mesteren hjælper til at øve sig ved simpelthen at vise, hvordan man gør.

Det siger noget om, hvilket forhold den flok af disciple, Jesus samlede om sig, havde til ham. De lærte noget af ham, og det var ikke bare teori (eller teologi):
Jesus tog dem med ind i det, han selv gjorde. Og det gjorde noget ved dem. De lærte ikke et fag, men de lærte fx at bede, både for sig selv og for andre. Ikke primært ved teoretisk undervisning, men ved at leve sammen med Jesus, som tog dem med ind i sin egen bøn.

Og det gjaldt på tusind andre måder: De havde en lærlinge- eller discipel-livsstil, som gik ud på at leve tæt sammen med Jesus og øve sig i at leve på en måde, som var formet af det, han gjorde og sagde.

Det startede med disciple helt tæt på Jesus

Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor mange disciple, man kan undervise på den måde. Jesus havde store grupper af tilhængere, især i begyndelsen: Folk, der var vilde med ham og troede på det, han sagde, når han talte til store forsamlinger. Men han havde kun få disciple. For det kan man kun være, hvis man lever helt tæt sammen, sådan som Jesus gjorde med en relativt lille flok.

På den baggrund synes jeg, ordet discipel bruges på en ret bemærkelsesværdig måde i Matthæusevangeliets sidste fem vers. Der står, at de elleve disciple møder Jesus i Galilæa. De er altså stadig disciple, selv efter at Jesus er stået op fra de døde og står på tærsklen til en tid, hvor han ikke er fysisk på jorden.
Man kunne jo tro, at de var udlærte nu. At de skulle til at agere på egen hånd med den mission og den kirke, Jesus vil have dem til at køre videre, mens han er væk.

Der er plads til at øve sig (og til at kvaje sig),
og resultatet afhænger ikke af,
hvor godt vi lige klarer det,
for mesteren har al magt.

Ikke efterladt alene

Men sagen er, at Jesus er ikke væk! Han er med dem alle dage indtil verdens ende, som der står. Den mission, teksten handler om, er noget, han selv gør, og hans disciple er nogen, han tager med ind i det, så de præges og formes af at være med i hans gerning. Den gerning går ud på at gøre alle folkeslagene til disciple. De skal døbes, og de skal lære at holde alt det, Jesus har befalet.

Igen: Ikke først og fremmest teori, men konkret discipel-livsstil, hvor man lever tæt sammen med Jesus og øver sig i at leve på en måde, som er formet af det, han siger og gør, og hvor man er taget med ind i den mission, som han er ved at gennemføre.

Alle kan være disciple!

Så kan der jo pludselig være mange disciple! Alle kan være det, også disse linjers læser (og deres forfatter). Der er plads til at øve sig (og til at kvaje sig), og resultatet afhænger ikke af, hvor godt vi lige klarer det, for mesteren har al magt. Men man kan ikke være discipel, hvis man ikke er en del af mesterens gerning. Det vil sige: en discipel-livsstil indebærer, at man arbejder med på at stadig flere skal lære Jesus at kende og blive disciple af ham.

På den måde breder discipelskabet sig som ringe i vandet og har gjort det ned gennem historien siden den dag på bjerget i Galilæa, hvor Jesus gav sin ”gør-til-discipel-befaling” første gang.

Søndagens tekst: Mat. 28, 16-20

Jesu sidste ord til disciplene: Missionsbefalingen

16 De 11 disciple tog derefter af sted til den bjergskråning i Galilæa, hvor Jesus havde sagt, de skulle mødes.

17 Da de så ham, faldt de på knæ og tilbad ham. Men andre var usikre.

18” Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,” sagde Jesus.

19” Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, 20og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk