Er Gud egentlig en god far?

Elon har været præst i Folkekirken i 11 år, de seneste 4½ i Vor Frelsers Kirke i Vejle. En menighed med ca. 200 ugentlige kirkegængere, men i efteråret 2023 var Elon igennem en periode, hvor han var sygemeldt med stress.

I vores samtale fortæller Elon, hvordan han midt i sin personlige afmagt over at være syg også oplevede, at han stod midt i en trosomvæltning. ”Min kone spurgte mig på et tidspunkt, om jeg var ved at miste min tro? Det var jeg nok ikke, men jeg stod midt i en trosomvæltning. Jeg var klar over, at jeg var nødt til at være hudløst ærlig overfor Gud om min skuffelse over ham.” Hvordan skulle han kunne være præst og tjene Gud, når han oplevede ingen kræfter at have, og at Gud var fuldstændig fraværende på alle fronter? Er Gud så overhovedet til at stole på?

”Jeg havde brug for, at Gud viste, at han er med mig, og at han virkelig er den, han siger, han er. Man kan ikke lægge sit liv i hænderne på en idé eller en smuk tanke. Hvis jeg skal bære mit kors, skal det være, fordi han også virkelig bar sit, og ikke bare fordi tanken om det er tillokkende.”

Åben for Gud

Elon var meget opmærksom på at holde sit sind åbent for Gud. ”Vi kender nok alle udtrykket: Det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end det er at sidde i kirken og tænke på kroen. Jeg er dog overbevist om, at chancen for at møde Gud alligevel grundlæggende er større i kirken end på kroen. Forstået på den måde, at vi også selv kan gøre noget for, at han kan åbenbare sig for os.” Elon gjorde særligt to ting for at holde sig åben for Gud.

”For det første læste jeg målrettet bøger om mennesker, som levede helhjertet for Gud og oplevede hans indgriben på en mirakuløs måde. Det var med til at styrke min tro på, at selvom jeg ikke oplevede Gud sådan lige nu, så er han altså Bibelens Gud, den Gud, som åbenbarer sig for sin skabning. Dernæst holdt jeg fast i at bede. Men det var svært. For jeg var også så vred på ham, at jeg ikke nødvendigvis havde ord at bede. Samtidig var jeg fuldstændig udmattet, og havde egentlig bare brug for hjælp til at finde hvile og finde ord at bede.”

Idé om en YouTube-kanal

Elon søgte på YouTube efter kristne bønnevejledninger med et meditativt præg, men fandt aldrig rigtig, hvad han søgte, og det var her tankerne om Praying the Bible blev født.

”Mens jeg var syg, hørte jeg en hel masse interviews med hjerneforskere og læger på YouTube, som handlede om, hvordan man passer bedst på sin hjerne. Ét af de mere fremtrædende råd var dagligt at notere sine tanker ned. Det med at sætte ord på, hvad man tænker og føler, er med til at give en ro og afklarethed, som er enormt værdifuld, når man er presset.”  Elon tænkte, at den praksis kunne man sikkert også bruge til at bede, og han begyndte derfor at skrive sine bønner ned.

”En del af troen er at stole på,
at ligesom jeg som far tager imod
mit barn med åbne arme
og løfter det op i min favn,
uanset hvor rent eller beskidt barnet er,
sådan tager Gud imod os og løfter os op,
når vi løber ind i hans favn.”

”Jeg havde stadig brug for at låne ordene et sted fra, så jeg begyndte i Salmernes Bog og brugte de enkelte salmer som afsæt til bøn. Efter jeg blev rask igen, begyndte jeg så at finpudse bønnerne og lave dem om til videoer. Jeg synes selv, at lige præcis disse videoer manglede, da jeg var syg. Nu mangler de ikke mere,” siger han med et stort smil og med henvisning til, at de nu findes på hans YouTube-kanal. Han valgte, at kanalen skulle være på engelsk, idet den således kan nå længere ud, og fordi han kom til tro i 1998 under et ophold i USA. ”Mit første bønnesprog var engelsk,” siger han med et smil.

Gud er mærkelig

Elons egen sygdomsperiode blev egentlig bare dråben, der fik bægeret til at flyde over for ham. I tjenesten som præst og sjælesørger har han mødt mange mennesker, som netop har oplevet afmagten og gudsforladtheden. Elon har et smil på læben, et glimt i øjet og seriøsitet i attituden, mens han siger: ”Gud er mærkelig”, og han bemærker efter en kort pause, at det udsagn kan være svært at høre.

”Jeg oplever ofte, at jeg ikke har noget at sige til folk. Det eneste jeg kan gøre er at lytte til deres livsfortælling og deres kampe, og så i overført betydning sætte mig over på deres side og råbe ad Gud sammen med dem. Ja, jeg synes også, det er for dårligt! Gud er vores far, men han er godt nok en mærkelig far lidt for ofte.” I de situationer henter han inspiration fra en bibeltekst, som har fået helt særlig betydning for ham.

”I en af de tekster, som læses op ved dåben i Folkekirken, taler Jesus om, at vi skal være som små børn for overhovedet at kunne komme ind i Guds rige. Det, han mener, tror jeg, er, at barnet ikke tænker over at skulle være pæn eller ordentlig overfor sine forældre. Det kommer bare med snot ned ad kinderne og noget i bleen hen til sine forældre og forventer hjælp og omsorg.
Vi skal have den samme filterløse, ærlige tilgang til Gud. Vi er generelt alt for ordentlige og pæne i vores tro. Det holder os enormt meget tilbage i forhold til at få et dybt og autentisk forhold til Gud.”

Pænhed kan være vantro

Elon mener, at pænhed og ordentlighed kan være et udtryk for vantro, og at overbevisningerne bag pænheden og ordentligheden er med til at distancere os fra Gud. ”Hvis Gud siger til mig, at jeg skal være som et lille barn, så er jeg vantro, hvis jeg ikke siger til ham, at han er mærkelig, når det er det, jeg tænker.”

“Ligesom det lille barn er hjælpeløst uden sine forældre, sådan er vi hjælpeløse uden Gud, forklarer Elon og fortsætter: “En del af troen er at stole på, at ligesom jeg som far tager imod mit barn med åbne arme og løfter det op i min favn, uanset hvor rent eller beskidt barnet er, sådan tager Gud imod os og løfter os op, når vi løber ind i hans favn.”

”Hvis mine børn ikke tør sige til mig, hvad de tænker, så har jeg gjort noget galt, selv når jeg ikke kan lide at høre det, de tænker.”

”Jeg ved godt, at det ikke er rigtigt, når jeg siger til Gud, at han er mærkelig, men jeg er nødt til at sige det, som jeg føler og tænker, sådan er jeg oprigtig og autentisk, og Gud kan møde mig der.” “Uden autenticitet og ægthed har vi ikke nogen rigtig relation med Gud.”

Forklaringer på Guds vegne

Som kristne kommer vi igennem faser, hvor vi har mere tvivl end tro, de to ’tvivl og tro’ er som to kammerater, der følges med enhver, som vandrer med Gud, De er begge vores venner, selvom det ikke altid ser sådan ud i nuet. Tvivl er et bevis på, at vi har tro, og tvivl er ofte den, der motiverer os til at søge tættere til Gud. Når et menneske går igennem noget, hvor tvivl taler højere og mere end tro, er man mere sårbar overfor det, som andre mennesker siger.

Derfor kan det slå knuder indeni, hvis man i en krise møder mennesker, der med de bedste intentioner forsøger at forklare Guds handlemåde. Elon fortæller, at han i stress-forløbet synes, det var svært at møde mennesker, der forsøgte at finde undskyldninger eller forklaringer på Guds vegne.

”Hvis Gud skal forsvares, behøver du ikke gøre det, det er ikke det, jeg har brug for. Hvad jeg brug for lige nu er, at Gud forsvarer sig selv, og at jeg hører det fra ham selv.”
Han konstaterer med åbenhjertig ydmyghed: “Jeg har også selv mødt mennesker i krise med forklaringer på Guds vegne.”

Den nye YouTube-kanal har i skrivende stund 65 abonnenter og 600 afspilninger og kan findes på prayingthebible.org.