The house is on fire
Det danske band Jonah Blacksmith skrev for et par år siden kæmpehittet ’House On Fire’.
Sangen tager udgangspunkt i forsangerens egen oplevelse af ikke at kunne trænge igennem til sin kone, der befandt sig i en mental nedtur. I sangen lyder det: The house is on fire, and I can’t wake you up. Der er ild i huset, og jeg kan ikke vække dig. På mange måder et af de værst tænkelige mareridt, hvis vi skal tage teksten helt bogstavelig, men også i overført betydning. Det er en følelse, der har mange paralleller.
Mange klimaaktivister kender formentlig følelsen af at råbe og råbe uden følelsen af at blive hørt. Mange, der kæmper mod fri abort, kender følelsen. Mange, der kæmper for, at Israel skal stoppe angrebene i Palæstina, kender det. Mange, der kæmper for at gøre opmærksom på Israels udfordringer med sine naboer og andre former for modstand, kender det. Mange, der kæmper for udsatte børn, kender det. Mange kristne kender det.
The house is on fire – Jorden er I brand, og jeg kan ikke vække dig. Uanset om jeg kigger mod USA, Rusland, Kina, Mellemøsten eller Afrika, så får jeg fornemmelsen af, at ”the house is on fire”. Dertil kommer flygtningestrømme, klimakrise, religiøs ekstremisme og robotter i nærmest uendelige varianter. Jeg kan godt forstå, at den aldrende pave for ikke så længe siden fik lyst til at berolige verdenssamfundet ved at sige, bare tag det roligt alle sammen, mennesket er i bund grund godt. Ro på. Det skal nok gå.
Desværre er det bare ikke sandt, hvad paven sagde. Mennesket har ganske rigtigt et grundlæggende ønske om at have det godt, og langt de fleste mennesker opfører sig faktisk også godt, behandler andre godt og ønsker at gøre godt, men mennesket er i bund og grund ikke godt og kan derfor under de rette omstændigheder formes eller presses til at handle dårligt. I skrivende stund er valget til Europa-Parlamentet lige om hjørnet. Det er et valg, der som så meget andet står i krisens tegn. Også her kan man få fornemmelsen af, at the house is on fire.
Til gengæld kan vi uanset mængden af elendigheder være sikre på, at kærligheden og lyset aldrig dør helt i denne verden, og det kan vi være sikre på af den simple grund, at Gud er lys og kærlighed. Som kristne har vi ovenikøbet fået del i det lys og i den kærlighed, og selv når det føles på samme måde, som Jonah Blacksmith beskriver det i sangen, så må vi aldrig stoppe med at dele det lys og den kærlighed.
Hver enkelt af os kan være med til at sprede lys og kærlighed. Hver enkelt af os kan være med til at dele den fred, vi har fundet i troen på Gud. Hver enkelt af os kan være med til at sprede budskabet om næstekærlighed og ovenikøbet også fjendekærlighed. Det gør en forskel i verden, når vi gør det som enkeltpersoner, og det gør en forskel i verden, når vi gør det i vores stærke fællesskaber, friskoler, institutioner, gymnasier, efterskoler, kirker, organisationer osv.
The house is on fire – Jorden er i brand, og selvom det måske kan føles, som om du råber og råber uden at blive hørt, så må du aldrig stoppe med at prøve.
