Jeg var ikke bange, da jeg lå i poolen, for Jesus holdt om mig
Mange mennesker havde bedt for den lille Max McKee, og han overlevede mirakuløst sin drukneulykke uden mén. Bagefter fortalte han sine forældre om mødet med Jesus.
”Drengene var blevet færdige med at lege i swimmingpoolen, og Max havde fået svømmevingerne af. Men måske løb han lige tilbage til swimmingpoolen for at hente en spand vand, og så er han faldet i,” fortæller Max’ mor, sygeplejersken Courtney McKee fra Louisianna, om optakten til den ulykke, der fandt sted på hendes mors gård for syv år siden.
Courtneys mor skulle passe den to-årige Max og hans storebror Brady i et par dage, mens Courtney selv passede sit arbejde på hospitalet. Men allerede da de havde sagt farvel til drengene på gården og skulle ind på motorvejen, følte Courtney sig meget urolig, og hun havde fået sin mand, Barndon, til at stoppe bilen, så de kunne bede om Guds beskærmelse over børnene. ”Det var, som om Helligånden bare tilskyndede mig til at bede der,” fortæller Courtney i en udsendelse på CBN News.
Næste dag var hun tilbage på sit arbejde, indtil hun blev afbrudt af et skræmmende telefonopkald fra svigerinden.
Væk på få sekunder
Hvordan ulykken præcis skete, ved ingen. Courtneys mor og svigerinden havde leget i swimmingpoolen med Max, Brody og drengenes fætter. Derefter tog de Max’ svømmevinger af og gik videre med en anden aktivitet. Men på et tidspunkt må Max være vendt tilbage til poolen alene. Måske lænede han sig ud over kanten for at hente vand i en lille spand, mener Courtney. Under alle omstændigheder skete ulykken i løbet af få sekunder, fortæller familien, som gerne vil advare andre om farerne.
Lå med hovedet nedad
Courtneys mor og svigerinde havde fundet Max liggende livløs med hovedet nedad i bunden af poolen. Mens de voksne ringede 911 og begyndte at udføre hjerte-lunge-redning, faldt Max’ storebror, Brody, ned på knæ og tryglede Gud om at spare sin brors liv. ”Det eneste, jeg kunne gøre, var at bede,” siger Brody. ”Så jeg faldt på knæ, og jeg sagde: ’Gud, vil du hjælpe min lillebror? Vil du ikke bare redde ham? Vil du sætte dine skytsengle omkring ham, Herre?’”
Hvert minut tæller
I mellemtiden modtog Max’ mor det rystende telefonopkald på sin arbejdsplads. ”Jeg begyndte at græde, og jeg kan huske, at mine kolleger, sygeplejersker og læger samledes omkring mig. En af dem tog min telefon og begyndte at tale for mig. Jeg var så rystet, at jeg ikke engang kunne sige noget.”
Da svigerinden med grådkvalt stemme havde fortalt om drukneulykken, smed Courtney alt, hvad hun havde i hænderne og skyndte sig sammen med Brandon ud til det hospital, hvor Max var blevet indlagt efter genoplivningen. På det tidspunkt var der ingen, som vidste, om Max ville overleve, eller hvor meget det ville skade ham at have ligget bevidstløs under vandet. På Rapides Regional Medical Center i Louisiana konstaterede lægerne, at han havde hævelser og væske i lungerne.
”Hvert minut tæller, når en hjerne mangler ilt.
Det kan give hukommelsesbesvær
og indlæringsvanskeligheder,
og i værste tilfælde hjernedød.
Vi måtte holde meget øje med Max
i de første 24 timer, som er helt afgørende.”Dr. Marvin Mata
”Han havde alvorligt åndedrætsbesvær. Jeg stod på skadestuen, da de kom med ham og så, at de straks begyndte at arbejde med ham. Jeg kan bare huske, at som sygeplejerske, var det skræmmende at se det ske for mit eget barn,” fortæller Courtney.
Heller ikke børnelægen, dr. Marvin Mata, kunne love noget: ”Hvert minut tæller, når en hjerne mangler ilt. Det kan give hukommelsesbesvær og indlæringsvanskeligheder, og i værste tilfælde hjernedød. Vi måtte holde meget øje med Max i de første 24 timer, som er helt afgørende. Hvis der er komplikationer, vil man normalt se det i løbet af dette tidsrum,” sagde lægen i CBN-udsendelsen.
Bønnens kraft
Courtney fortæller, at de løftede Max op fra sengen på intensivafdelingen, så hun kunne ligge med ham i armene. Hun råbte til Gud, mens hun bad for ham. Det samme gjorde Brandon. Men de var ikke alene, for også deres præst og mange andre kristne venner kom til og begyndte at bede for den lille dreng. ”De omringede bare hans seng, og vi holdt hinanden i hænderne og bad,” fortæller Courtney. ”Vi nedkaldte Herrens kraft den dag.” For selvom han modtog den bedst mulige lægehjælp, vidste Courtney og hendes familie, at der var brug for et mirakel.
Næste morgen begyndte Courtney McKee og hendes familie at se tegn på, at Gud havde hørt deres bønner. Max vågnede, og hans opførsel tydede på, at han stadig var den gamle Max.
”Han var lidt sur, fordi han ville have ledningerne fjernet. Men han snakkede normalt med os, og jeg vidste på det tidspunkt, at der ikke var neurologiske skader, og at han ville være okay,” fortæller Courtney. Og Brandon supplerer: ”På det tidspunkt vidste vi, at vores bønner var blevet hørt, og at Gud virkelig havde grebet ind for at hjælpe vores familie.”
Max tilbragte et par dage på intensivafdelingen, før han måtte komme hjem. Han viste ikke tegn på skader, og der var heller ingen langsigtede skader efter drukneulykken, hvilket bliver kaldt et mirakel.
En chokerende åbenbaring
Nogle dage efter ulykken chokerede Max sine forældre med en overraskende udtalelse, fortæller Courtney. ”Han kiggede bare på sin far og mig, og han sagde: ”Da jeg var i poolen, var jeg ikke bange.” Og vi sagde: ”Det var da godt, skat”. Men så sagde han: ”Da jeg var i bunden af poolen, holdt Jesus om mig.” Courtney fortæller, at hun og Brandon i første omgang bare tænkte, at sønnen havde en stærk barnetro. Men det næste, han sagde, overbeviste dem om, at deres lille dreng havde haft et reelt møde med Jesus.
”Han spurgte os: ”Hvorfor har han (Jesus, red.) sådan nogen sår og skrammer på hænderne?” Max havde aldrig hørt om de sår, Jesus fik under korsfæs-telsen. Men han måtte jo have set noget under sin næsten-dødelige drukneulykke. ”Jeg var fuldstændig lamslået,” fortæller Courtney. ”Jeg bad ham bare om at gentage sig selv for at sikre, at jeg havde hørt rigtigt. Vi havde aldrig talt med ham om Guds hænder, og den måde, han beskrev Jesus på, var bare rystende.”
Et vidnesbyrd for andre
Max, der nu er blevet fem år ældre, husker stadig, hvordan Jesus holdt ham under drukneulykken. I 2021 deltog han på en lejr, hvor han med lidt hjælp færdiggjorde et maleri af sig selv, der bliver holdt i Jesu arme ude i vandet. Max har skullet arbejde hårdt for at overvinde sin frygt for vand efter drukneulykken. Men hans mor har sørget for, at han gik til svømning, så han er nu i stand til at redde sig i land, hvis han skulle falde i vandet.
Familien McKee fortsætter med at dele Max’ utrolige vidnesbyrd for at opmuntre andre og minde dem om, at Jesus er nær hos os alle. ”Jeg tror, det er noget, jeg vil have folk til at tage med sig: At der også sker mirakler i dag. Gud er virkelig,” siger Courtney og tilføjer: ”Mere end noget andet tror jeg, at jeg ønsker, at folk skal vide, at der er kraft i bøn.” Hun nævner teksten i Lukas 18,27, hvor Jesus siger:
”Det, der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.”
