En dansk heltindes historiske dagbog

Udrustet med en uddannelse som sygeplejeske og en lidenskab for at tjene det armenske folk, overlevede Maria Jacobsen 1. Verdenskrig og reddede tusinder rundt omkring hende. Kate Roysters biografi viser kun overfladen af Jacobsens liv, men bogen er fyldt med inspiration.

Jeg må indrømme, at jeg kun var en lille smule nysgerrig overfor at skulle læse denne bog. Men på den måde gik bogen langt over mine forventninger. Den er faktisk en af de bedste bøger, som jeg har læst i mit liv. Forskningen, som blev brugt til bogen, stammer fra Jacobsens dagbog på 963 sider og fra missionsavisen og breve til de komiteer, der havde sendt hende ud. Dvs. Royster havde meget læsestof tilgængeligt for at kunne komponere denne biografi, og hun valgte at skrive den i kronologisk rækkefølge.

Af den grund minder bogens tempo om en rutsjebane. Læseren klatrer langsomt op til toppen, og så falder man i fuld fart ned. Turen er fyldte med flere bump og med nogle korte pauser indimellem. Men de pauser er ikke, hvad jeg ville kalde kedelige. Royster begynder med at beskrive Jacobsens uddannelse og det stærke bånd til hendes støtter hjemme i Danmark. Dette virker meget let og unødvendigt, men Gud brugte disse elementer til at komme helt til bunds i hendes embede i Tyrkiet og Libanon. Så meget, at historien ikke ville give meget mening uden dem.

Et andet bemærkelsesværdigt eksempel fra bogen er, da den tyrkiske regering var i gang med at udrydde det armenske folk eller deportere dem. Jacobsen bebrejder sig selv for at glemme at indse vigtigheden af ​​at dokumentere grusomhederne, så generationer i fremtiden kunne læse om, hvad der var sket. På det tidspunkt har Jacobsen en fornemmelse af, at hun skal aflevere sin dagbog til en kollega, for at denne kan gemme den fra den tyrkiske regering.

Jeg blev så fuldstændigt opslugt af de frygtelige begivenheder, at jeg slet ikke lagde mærke til, hvor værdifuld og historisk hendes dagbog var. Det var som at læse Anne Franks dagbog.

En heltinde med flere hatte

Jacobsens uforglemmelige rejse forgår lige inden 1. Verdenskrig. Dengang havde kvinder ikke mange muligheder for en karriere at vælge imellem. Hun valgte missionær som karriere og afsluttede sin uddannelse som sygeplejerske, men hun befandt sig i forskellige omstændigheder, som krævede, at hun tilpassede sig visse udfordringer. På et tidspunkt sent i 1. Verdenskrig var der ganske få læger i hendes landsby.

Derfor var den lokale regering nødt til at ansætte hende til at arbejde som læge for de sårede soldater. Om morgenen var hun sygplejerske for børnene, og om eftermiddagen var hun læge for hundredvis af soldater. På et tidspunkt blev mange tyske og amerikanske missionærer deporteret eller henrettet. Derfor gav hendes ledere hende også til opgave at lede adskillige missionsorganisationer ud over hendes i forvejen mange opgaver.

Hendes heltemod synes at være af højere støbning end andre heltinder, jeg har læst om før. For det første blev hun kastet ud i rigtigt mange uforudsete omstændigheder. Heltinder som f.eks Moder Teresa eller Gladys Aylward reddede mange børn. Jacobsens indsats går ud over det, fordi omstændighederne var så dystre, og antallet af børn, hun hjalp, var så stort, at der var et stort antal, der ikke overlevede.

Dette er en fantastisk historie at læse. En del af indholdet er ret barsk pga. folkedrabet. Andre dele omhandler hendes beslutsomhed. Jacobsens styrke var, at hun var på det rigtige sted på det forkerte tidspunkt. Hun var kun et almindeligt menneske, der stolede på Gud for beskyttelse og vejledning. Af den grund var hun i stand til igen og igen at overleve og hjælpe andre til at gøre det samme, også på trods af ekstrem sult og kulde. Hendes dagbog er en historisk stor skat, som vil værdsættes i mange år fremover.

Kate Roysters: Fra folkedrab til Fuglereden
240 sider. 297,95 kr.
Lohses Forlag